Jeremiah 2

1 Hahoi BAWIPA e lawk teh kai koe a pha.

Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Cet nateh, Jerusalem ka thai lah hram haw. BAWIPA ni hettelah a dei, phaw hoeh e kahrawng hoi kingkadi e kahrawng dawk kaie hnuk na kâbang awh navah, na nawca nah, na ngainae hoi na lawkkam na lungpatawnae hah ka pahnim hoeh.

Gå avsted og rop ut for Jerusalems ører og si: Så sier Herren: Jeg kommer i hu din ungdoms hullskap, dine trolovelsesdagers kjærlighet, hvorledes du fulgte mig i ørkenen, i et land hvor ingen sår.

3 Isarel te BAWIPA koe thoungnae lah ao, hmaloe e aluepaw lah ao. Ahni kacatnaw pueng teh, raphoe lah ao han. Ahnimae lathueng vah, rawknae a pha han, telah BAWIPA ni a dei.

Hellig var Israel for Herren, hans førstegrøde; alle som vilde ete det, måtte bøte, ulykke kom over dem, sier Herren.

4 Oe, Jakop imthung hoi Isarel imthungnaw pueng BAWIPA e lawk hah thai awh haw.

Hør Herrens ord, Jakobs hus og alle ætter av Israels hus!

5 BAWIPA ni hettelah a dei. Na mintoenaw ni kai dawkvah bangpatet e lanhoehnae maw a hmu awh teh, kai koehoi kahlatpoung lah a cei te, meikaphawk pâlei teh, kabawknaw lah a coung awh.

Så sier Herren: Hvad urett har eders fedre funnet hos mig, siden de gikk langt bort fra mig og fulgte de tomme guder og blev selv tomme?

6 BAWIPA ni Izip ram hoi na tâcokhai teh, kingkadi e kahrawng, tangkom apapnae hmuen, duenae tâhlip hoi, thingyeiyawn pinihai a cei hoeh nae, ao boihoeh nae hmuen dawk, kacetkhainaw hah, na maw ao telah hai bout tet awh hoeh.

Og de sa ikke: Hvor er Herren, som førte oss op fra Egyptens land, som ledet oss i ørkenen, i et land med ødemarker, fullt av kløfter, et land med tørke og dødsskygge, et land der ingen mann har faret, og intet menneske har bodd?

7 Canei hane kahawi apapnae ram dawk na kâenkhai awh. Hateiteh, na kâen awh toteh, ka ram dawk na kamhnawng awh teh, ka râw hah panuettho e lah na coungsak awh.

Og jeg førte eder inn i et land med fruktbare marker, så I fikk ete av dets frukt og dets gode ting; men da I kom inn, gjorde I mitt land urent og min arv til en vederstyggelighet.

8 Na maw BAWIPA teh ao telah, vaihmanaw ni tet awh hoeh. Cakathutkungnaw ni hai kai na panuek awh hoeh. Ka ukkungnaw ni hai, kai na taran awh teh, profetnaw ni Baal e lawk hah a pâpho awh teh, cungkeihoehe hno hah a pâlei awh.

Prestene sa ikke: Hvor er Herren? Og de som syslet med loven, kjente mig ikke, og hyrdene falt fra mig, og profetene spådde ved Ba'al og fulgte dem som ikke kan hjelpe.

9 Hatdawkvah, namamouh hoi na catounnaw totouh, kai ni na taran awh han, telah BAWIPA ni a ti.

Derfor vil jeg fremdeles gå i rette med eder, sier Herren; ja, med eders barnebarn vil jeg gå i rette.

10 Bangkongtetpawiteh, Kittim tuilum hloilah cet awh nateh, khen awh. Kedar ram dawk, tami patoun awh nateh, kahawicalah pouk awh, het patet e hno het ao boimaw.

Dra over til kitteernes øer og se, og send bud til Kedar og gi nøie akt og se om noget sådant er skjedd!

11 Miphun alouke ni amamae cathut hah cathut katang nahoeh ei, a thung boimaw. Hatei ka taminaw ni bawilennae naw hah banghai cungkeihoeh lah a thung awh toe.

Har vel et hedningefolk byttet bort sine guder, enda de ikke er guder? Men mitt folk har byttet bort sin ære mot det som ikke kan hjelpe.

12 Oe, Kalvannaw, kângairu awh, muenruengthaw lah, pâyaw hoi awm awh, telah BAWIPA ni a dei.

Forskrekkes, I himler, over dette, og gys, bli storlig forferdet, sier Herren.

13 Bangkongtetpawiteh, ka taminaw ni kathoute kahni touh a sak awh. Tui kahring a phueknae, kai hah na ceitakhai awh teh, songkong kâbawng e tui kamuem thai hoeh e hah a sak awh.

For to onde ting har mitt folk gjort: Mig har de forlatt, kilden med det levende vann, og hugget sig ut brønner, sprukne brønner som ikke holder vann.

14 Isarel teh san na maw. Ahni teh, im hoi ka tâcawt e san na maw. Bangkongmaw lawphno lah a coung.

Er Israel en træl? Er han en hjemmefødt træl? Hvorfor er han blitt røvet?

15 Sendektan kanawnaw ni a huksin awh. Nangmouh koe a hram teh, a ram hah koung a raphoe awh. A khopui hai karingkung awm laipalah hmai be a kak.

Unge løver brølte mot ham; de lot sin røst høre, og de gjorde hans land til en ørken; hans byer blev opbrent, så ingen bor i dem.

16 Noph tami hoi Tahpanhes tami nihai, na bawilukhung hah rak a hem awh.

Også Memfis' og Tahpenes' barn gjorde din isse skallet.

17 Nangmanaw lam ka hrawi e BAWIPA Cathut hah na pahnawt awh dawkvah, hete heh nangmouh lathueng a pha sak nahoehmaw.

Mon ikke det at du forlot Herren din Gud den tid han vilde lede dig på veien, har voldt dig dette?

18 Sihor tui nei hanelah, bangkongmaw Izip lamthung na dawn. Euphrates palang tui nei hanelah, bangkongmaw, Assiria lamthung na dawn.

Og nu, hvorfor tar du veien til Egypten for å drikke Sikors vann? Og hvorfor tar du veien til Assyria for å drikke elvens vann?

19 Na hawihoehnae ni na hringnae a toun vaiteh, hnukkhu lah na bannae ni na yue han. Hatdawkvah, BAWIPA Cathut na pahnawtnae hoi, kai na takinae na thung vah, kaawm hoeh e hah, yonnae hoi, kakhat e doeh tie hah, kamcengcalah panuek, telah ransahu Bawipa Jehovah ni a dei.

Din ondskap tukter dig, og dine frafall straffer dig; kjenn da og se at det er ondt og bittert at du forlater Herren din Gud, og at frykt for mig ikke kommer over dig, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.

20 Bangkongtetpawiteh, ayan e na kahnam hah ka khoe teh, a rui hai ka bouk toe, mon rasang tangkuem hoi, thing rahim tangkuem vah, na tabut teh, tak na kâyo, nange kâ ka ek mahoeh telah na ti.

For fra fordums tid brøt du ditt åk, rev du i stykker dine bånd, og du sa: Jeg vil ikke tjene. Men på hver høi bakke og under hvert grønt tre la du dig ned og drev utukt.

21 Kahawipounge ati hoi ka talue e misur lah na ung. Bangkongmaw, ka hmaitung hoi na kamlang teh, misur kaphawk lah na coung.

Og enda hadde jeg plantet dig som en edel ranke, helt igjennem av ekte sæd; hvorledes er du da blitt omskapt for mig til ville skudd av et fremmed vintre?

22 Bangkongtetpawiteh, longtui hoi na kâpasu teh, sapet moikapap na ka hno nakunghai, na yonnae teh, ka hmalah a kamnue, telah Bawipa Jehovah ni a ti.

For om du enn vilde tvette dig med pottaske og bruke meget lut, så skulde dog din misgjerning være skitten for mitt åsyn, sier Herren, Israels Gud.

23 Ka kâkhinsak hoeh, Baal hai ka kâbang hoeh, telah bangkong na tithai, tanghling dawk na khosaknae khenhaw. Na sak e hah pahnim hanh. Nang teh yuengyoe kâva e kalauk patetlah na o.

Hvorledes kan du si: Jeg er ikke blitt uren, jeg har ikke gått efter Ba'alene? Se på din vei i dalen! Forstå hvad du har gjort, du lette kamelhoppe som løper hit og dit!

24 Kahrawngum kaawm niteh, cuknae lahoi kahlî ka pahap e kahrawng e la atueng a pha toteh apini maw, a ngang pouh thai han. Katawnkungnaw hah reithai hoi awm hanh naseh, atueng akuep nah bout a hmu awh han doeh.

Lik et villesel som er vant til ørkenen, snapper hun efter været i sin sjels attrå; hennes brynde - hvem kan dempe den? Alle de som søker henne, slipper å løpe sig trette; i hennes måned finner de henne.

25 Na khok dawk khokkhawm khawm laipalah awm hanh, na adangka hai ke hanh naseh. Hatei nang ni na ngaihawi hane awm hoeh toe. Bangkongtetpawiteh, imyin hah lung ka pataw teh, a hnuk vah kâbang han, telah na ti.

La ikke din fot bli bar og din strupe bli tørst! Men du sier: Forgjeves! Nei! Jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gå.

26 Tamru a man teh, kaya e patetlah, Isarel imthung te a kaya awh toe. Ahnimouh hoi, ahnimae siangpahrangnaw, bawinaw, vaihmanaw hoi, profetnaw hoi, a kaya awh.

Likesom en tyv må skamme sig når han blir grepet, således må Israels hus skamme sig, de selv, deres konger, deres høvdinger, deres prester og deres profeter,

27 Thingkung koevah, apa lah na o, a titeh, lungsongpui koe, kahrawikung lah na o, telah ti awh, bangkongtetpawiteh, Ahnimae a hmalah laipalah, hnuklah na kamlang takhai awh. Hateiteh, rucatnae a kâhmo toteh, thaw haw, kaimouh na rungngang haw ati awh han.

fordi de sier til treet: Du er min far, og til stenen: Du har født mig. For de har vendt ryggen til mig og ikke ansiktet. Men i sin ulykkes tid sier de: Reis dig og hjelp oss!

28 Hateiteh, na sake na cathut hah, na maw ao. Na rucatnae dawk hoi nangmanaw na rungngang thai pawiteh, ahnimanaw hah thaw sak haw khe, bangkongtetpawiteh, oe, Judah, na cathut te na khopuinaw yit touh a pha awh.

Hvor er da dine guder som du gjorde dig? La dem reise sig, om de kan hjelpe dig i din ulykkes tid! For så mange som dine byer er, så mange er dine guder blitt, Juda!

29 Bang kecu dawk maw, kaie lathueng vah na phuen na ang awh. Nangmouh pueng ni kai na taran lahoi, lawk na ek awh, telah BAWIPA ni a ti.

Hvorfor tretter I med mig? I er alle sammen falt fra mig, sier Herren.

30 Ayawmyin lah na canaw ka rek teh, kâponae lah hno ngai awh hoeh. Kamamae profetnaw koung a ca.

Forgjeves slo jeg eders barn; de tok ikke imot tukt; eders sverd fortærte eders profeter som en ødeleggende løve.

31 Oe, atu se thung e taminaw, BAWIPA e lawk hah khenhaw! Isarel hanelah, kahrawngum hoi kahmawt e ram lah ka o maw. Bang kecu dawk maw, ka taminaw ni, bawi lah ka o awh, nang koe ka tho mahoeh toe, telah ati awh.

Du onde slekt! Gi akt på Herrens ord! Har jeg vært en ørken for Israel eller et belgmørkt land? Hvorfor sier mitt folk: Vi har gjort oss fri, vi vil ikke mere komme til dig?

32 Tanglakacuem ni a kamthoupnae, yuvâ kâpaluen e ni kâpathoupnae a pahnim thai han na maw. Hatei ka taminaw ni hnin moikasaw lah na pahnim awh.

Mon en jomfru glemmer sitt smykke, en brud sitt belte? Men mitt folk har glemt mig i dager uten tall.

33 Bangkongmaw lungpatawkung tawng hanelah na kamthoup. Hatdawkvah napui kahawihoehe ni na hringnuen na cangkhai toe.

Hvor vel vet du ikke å legge din vei for å søke kjærlighet! Derfor har du også vent dine veier til det onde.

34 Yonnae ka tawn hoeh e karoedengnaw na theinae thi hah na hni pawi dawk ka hmu. Arulah ka tuet teh ka hmu e nahoeh. Hatei hete hnonaw pueng teh hmantang vah hmu e doeh.

Det finnes endog blod av uskyldige fattigfolk på dine kjortelfliker; du grep dem ikke i innbrudd, men på grunn av alt dette var det.

35 Hatei nang ni yonnae ka sak hoeh dawkvah, a lungkhueknae teh kai koe hoi a roum han doeh, khenhaw! yonnae ka sak hoeh na ti dawkvah, nang na taran lahoi yah, ka lawk hah bout ka pouk han rah, telah a ti.

Og allikevel sier du: Jeg er uskyldig, hans vrede har visselig vendt sig fra mig. Se, jeg vil gå i rette med dig fordi du sier: Jeg har ikke syndet.

36 Bangkongmaw, na hringnae kâthung hanelah, yuengyoe na kâva. Assiria na kayakhai e patetlah, Izip hai na kayakhai han.

Hvorfor farer du så meget om og skifter din vei? Også ved Egypten skal du bli til skamme, likesom du blev til skamme ved Assyria.

37 Na lû dawk na kut na toung hoi ahni koehoi na cei han, bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni na kâuepkhai e hah a pahnawt teh, ahnimouh koehoi hawinae na hmawt mahoeh.

Også derfra skal du gå ut med hendene på hodet; for Herren har forkastet dem du setter din lit til, og du skal ikke ha nogen lykke med dem.