Jeremiah 14

1 Khokangnae kong dawk BAWIPA koe e lawk Jeremiah koe ka phat e lawk ka phat e teh,

Herrens Ord, som kom til Jeremias i Anledning af Tørke.

2 Judah ni a khui teh, longkhanaw koevah khuinae ao. Ram hanlah a ka teh, Jerusalem koehoi kanae pawlawk a luen takhang.

Juda sørger, og dens Porte vansmægte; sørgeklædte sidde de paa Jorden, og Jerusalems Klagemaal opstiger.

3 Bawinaw ni tui kayawtnaw tui do hanelah a patoun awh. Ahnimouh ni tuikhu koe a cei awh ei, tui awm hoeh. Ahrawng lah bout a ban awh. Lungpuen taki laihoi a lû a ramuk awh.

Og Stormændene iblandt dem sende Smaafolkene iblandt dem efter Vand; de komme til Brøndene, de finde ikke Vand, de komme tilbage med deres Kar tomme; de staa beskæmmede og skamme sig og tilhylle deres Hoveder

4 Ram thung kho a rak hoeh dawkvah, talai teh rak khang toe. Law kaphawnaw ni lungpuen awh teh, a lû a ramuk awh.

for Markens Skyld, som er forfærdet, fordi der ikke har været Regn paa Jorden; Agerdyrkerne ere beskæmmede, de tilhylle deres Hoveder.

5 Kahrawng e sayuk ni patenghai ca a khe ei, hram ao hoeh dawkvah a ca hah a hnâw.

Thi ogsaa Hinden paa Marken føder og maa forlade sine Kalve, fordi der ikke er Græs.

6 Kahrawng e la teh a rasangnae cailum hmuen vah a kangdue awh teh, kahrawnguinaw patetlah kahlî a pahap awh. Hram ca hane ao hoeh dawkvah, a mit a mom awh.

Og Vildæsler staa paa de nøgne Høje, de snappe efter Luft som Drager; deres Øjne forsmægte, fordi der ingen Urter er.

7 Kamamae yonnae ni yon na pen nakunghai, Oe BAWIPA, na min kecu dawk hno buetbuet touh sak yawkaw ei, yuemkamcuhoeh eiteh, moi a pap toe. Nang taranlahoi ka yon awh toe.

Vidne end vore Misgerninger imod os, Herre! da gør det dog for dit Navns Skyld! thi vore Afvigelser ere store, imod dig have vi syndet.

8 Oe! Isarelnaw, na ngaihawinae kângairu lahun nah, rungngangkung BAWIPA, bangkong ka ram thung vah imyin patetlah tangmin buet touh dueng ka ip e imyin patetlah na o.

O Israels Forhaabning, dets Frelser i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en fremmed i Landet og som en vejfarende, der tager ind for blot at overnatte?

9 Bangkong kângairu e patetlah kârungngang thai hoeh e athakaawme tami patetlah na o. Oe! BAWIPA, nang teh kaimouh koe na o teh, nange min teh ka phu awh. Hatdawkvah, kaimouh sut na hnoun hanh.

Hvorfor vil du være som en Mand, der er slagen med Skræk, og som en Helt, der ikke kan frelse? Og du, Herre! er dog midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!

10 Hete taminaw kecu dawk BAWIPA ni hettelah a dei, ahnimanaw ni poungram hane a ngai awh. A khoktakan hah kâcakuep thai hoeh. Hatdawkvah, BAWIPA ni hetnaw heh dâw awh hoeh. Atu teh ahnimouh thoenae teh, pou pâkuem pouh vaiteh, a yonnae kecu dawk a rek awh han.

Saa siger Herren om dette Folk: Saaledes have de holdt af at vanke ustadigt om, de have ikke holdt deres Fødder tilbage; derfor har Herren ikke Behag i dem, nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder.

11 Hahoi BAWIPA ni kai koevah, hete taminaw ahawi nahanelah ratoum pouh hanh.

Og Herren sagde til mig: Du maa ikke gøre Bøn for dette Folk til det gode.

12 Rawcahai awh nakunghai, ahnimae hremnae lawk teh ka thai pouh mahoeh. Hmaisawi thuengnae hoi pasoumhno, aluepaw na sin nakunghai kai ni ka dâw mahoeh. Ahnimouh teh tahloi, takang, hoi Lacik hoi let ka raphoe han ati. Hahoi kai ni, Aya! BAWIPA Cathut khenhaw! ahnimouh koe profetnaw ni,

Naar de end faste, vil jeg dog ikke høre deres Skrig, og naar de end otre Brændoffer og Madoffer, har jeg dog ikke Behag i dem; thi jeg vil gøre Ende paa dem ved Sværd og ved Hunger og ved Pest.

13 tahloi na ka hmo awh mahoeh, takang hai phat ma hoeh. Hete hmuen koevah ka pout thai hoeh e hnâroumnae na poe awh han telah pou a dei pouh awh, kai ni telah ka ti pouh.

Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! se, Profeterne sige til dem: I skulle intet Sværd se og ingen Hungersnød have hos eder; men jeg vil give eder sikker Fred paa dette Sted.

14 Hatnavah BAWIPA ni kai koevah, profetnaw ni ka min hoi laithoe doeh ka pâpho awh. Ahnimouh teh kai ni ka patoun e nahoeh, kâ ka poe awh hoeh. Lawk hai ka dei pouh hoeh. ahnimouh ni a pâpho e naw teh mitpaleinae, kahrai thawtawknae, cungkeihoehe pouknae, amamae pouknae patetlah dumyennae roeroe doeh a dei awh.

Og Herren sagde til mig: Profeterne spaa Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og gav dem ikke Befaling og talte ikke til dem; de spaa eder løgnagtige Syner og falsk Spaadom og det, som intet er, og deres Hjertes Bedrageri.

15 Hatdawkvah BAWIPA ni hettelah a dei. Kai ni hotnaw teh ka patoun hoeh. Hatei ahnimouh ni tahloi hoi takangnae teh, hete khoram dawk phat mahoeh telah a dei awh. Hote profetnaw heh tahloi hoi takangnae hoi a due van awh han.

Derfor siger Herren saaledes om Profeterne, som spaa i mit Navn, og som jeg ikke sendte, og som sige, at der ikke skal være Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.

16 Ahnimouh ni lawk a pâpho pouh e, ka thai e miphun pueng hai tahloi hoi takang dawkvah, Jerusalem lamthungnaw dawkvah, sut ka tâkhawng han. Amamouh hoi a yunaw hoi a capa canunaw ka pakawp pouh han api buet touh hai awm mahoeh. Bangkongtetpawiteh, thoenae hah amamouh tak dawk ka awi han.

Og Folket, for hvilket de spaa, skal blive henkastet paa Jerusalems Gader, formedelst Hunger og Sværd, og de skulle ingen have, som skal begrave dem, dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døtre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.

17 Hatdawkvah, hete lawk hah ahnimouh koe na dei han. Ka canu tanglakacuem ka taminaw ni, hemnae ka patawpoung teh a khang han, rahim lah coungroe lah ao toung dawkvah, ka mitphi teh karum khodai pout laipalah lawng lawiseh.

Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne maa rinde med Graad Nat og Dag og ikke holde op; thi med et stort Brud er Jomfruen, mit Folks Datter, nedbrudt, med et saare svart Slag.

18 Kho alawilah ka cei nahai tahloi hoi thei e taminaw ka hmu, khopui thung kâen nahai, takang dawk hoi profet hoi vaihmanaw ni a panue awh boihoeh e khoram lah cei awh toe, atipouh

Gaar jeg ud paa Marken, da se, der ligge de, som ere ihjelslagne med Sværd, og kommer jeg ind i Staden, da se, der er Hungerens Lidelser; thi baade Profet saa og Præst drage til et Land, som de ikke kende.

19 Judah heh koung na pahnawt awh katang toung. Zion hah na panuet awh ka tang toung. Hawi thai hoeh nahan bangkong kaimouh heh patang na khang sak. Hnâroumnae ka ngaihawi awh ei, hnokahawi tho hoeh toe. Hawinae ka ngaihawi awh ei, takinae letlang a pha.

Mon du har forkastet Juda aldeles? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor har du slaaet os, saa at der ikke er Lægedom for os? man venter paa Fred, og der kommer intet godt, og paa Lægedommens Tid, og se, der er Forfærdelse.

20 Oe BAWIPA ka hawihoehnae naw hoi mintoenaw e a yonnae naw hah ka panue awh. Nang koe vah ka yon awh tangak toe.

Herre! vi kende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgerning; thi vi have syndet imod dig.

21 Na min lahoi kaimouh heh na panuet awh hanh ei, na lentoe tungkhung teh, a min mathout sak hanh, kaimouh hoi lawkkam sak e hah pahnim hoi raphoe rumram hanh.

Foragt ikke, for dit Navns Skyld, ringeagt ikke din Herligheds Trone! kom i Hu, tilintetgør ej din Pagt med os!

22 Banglah ka tho hoeh e miphun alouke cathutnaw dawk, kho ka rak sak thai e ao na maw. Kalvan ni a mahmawk kho a rak sak thai maw. Oe BAWIPA kaimae Cathut, nang ni doeh kho na rak sak. Hatdawkvah, kaimae ngaihawinae hah nang dawk doeh ao. Nang ni doeh het patetlae hnonaw pueng hah na sak.

Mon der iblandt Hedningernes Afguder er dem, som kunne lade det regne? eller kunne Himlene selv give Regndraaber? mon ikke du er Herren vor Gud, at vi kunne haabe paa dig; thi du har gjort alle disse Ting.