< Jeremiah 13 >
1 BAWIPA ni kai koe hetheh a dei, cet nateh hnitaisom ran nateh kâyeng haw, hatei tui duk sak hanh, ati.
Saaledes sagde HERREN til mig: »Gaa hen og køb dig et linned Bælte og bind det om din Lænd, lad det ikke komme i Vand!«
2 Hatdawkvah, BAWIPA ni a dei e patetlah hnitaisom hah ka ran teh ka kâyeng.
Og jeg købte Bæltet efter HERRENS Ord og bandt det om min Lænd.
3 Hathnukkhu, BAWIPA e lawk teh apâhni kai koe bout a pha teh,
Saa kom HERRENS Ord atter til mig saaledes:
4 hnitaisom na ran e hah lat nateh, kâyeng laihoi Euphrates tui koe cet nateh, talung kâbawng e rahak vah hrawk haw, telah ati.
»Tag Bæltet, du købte og har om Lænden, og gaa til Frat og gem det der i en Klipperevne!«
5 Hatdawkvah, ka cei teh BAWIPA ni a dei e patetlah Euphrates tui teng vah ka hro.
Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN bød.
6 Hnin moi a saw hnukkhu teh, BAWIPA ni kai koe vah, thaw nateh Euphrates tui koe cet nateh, hnitaisom na hro sak e hah bout lat leih na ti pouh.
Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: »Gaa til Frat og hent Bæltet, jeg bød dig gemme der!«
7 Hatdawkvah, Euphrates tui koe ka cei teh, ka hronae hmuen koe ka tai teh, bout ka la. Hatei, koung a hmawn toung dawkvah, hnopai hanlah awm hoeh toe.
Og jeg gik til Frat og gravede Bæltet op, hvor jeg havde gemt det: og se, Bæltet var ødelagt og duede ikke til noget.
8 Hathnukkhu BAWIPA e lawk teh kai koe a pha.
Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:
9 BAWIPA ni hettelah a dei, het patetlah Judahnaw kâoupnae hoi Jerusalem kâoupnae hah ka raphoe han.
Saa siger HERREN: Saaledes vil jeg ødelægge Judas og Jerusalems store Herlighed.
10 Hete tamikayonnaw, ka lawk ka ngai hoeh e taminaw, amamae a lungpatanae patetlah ka cet ni teh, alouke cathutnaw ka bawk niteh, a thaw tawk pouh hanelah ka cet naw teh, hete hnitaisom patetlah lah ao awh. Hnopai hanlah awm awh mahoeh.
Dette onde Folk, som vægrer sig ved at høre mine Ord og vandrer i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.
11 Hnitaisom teh tami ni a keng dawk a kâyeng e patetlah Isarel imthungkhu hoi Judah imthungkhu naw pueng teh, ka taminaw, ka min kamthang sak hane hoi ka bawilen sak hanelah kai koe pou kârayen hanelah ka sak e lah ao eiteh, banglah noutna awh hoeh telah BAWIPA ni ati.
Thi som Bæltet slutter sig tæt til en Mands Lænd, saaledes har jeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus tæt til mig, lyder det fra HERREN, for at de skulde være mit Folk og blive mig til Navnkundighed, Pris og Ære; men de hørte ikke.
12 Ahnimouh koe hete lawk heh na dei pouh han. BAWIPA Isarel Cathut ni vah hettelah a dei, Misur um pueng hah misur tui hoi kawi sak hanlah ao. Ahnimouh ni nang koevah, misur um teh misur tui hoi kawi sak hanlah ao tie hah ka panuek boi awh hoeh maw, telah ati awh han.
Og du skal sige til dette Folk: Saa siger HERREN, Israels Gud: Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: »Skulde vi ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?«
13 Ahnimouh koevah, BAWIPA ni hettelah a dei. Hete ram thung kaawm tami pueng Devit e bawitungkhung dawkvah, ka tahung siangpahrang pueng, vaihmanaw, profetnaw hoi Jerusalem vah kaawm taminaw pueng hah yamuhrinae hoi ka kawi sak han.
saa svar dem: Saa siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette Lands Indbyggere, Kongerne, der sidder paa Davids Trone, Præsterne, Profeterne og alle Jerusalems Borgere, saa de bliver drukne;
14 Kai ni amahoima buet touh hoi buet touh, a napanaw hoi a canaw hai ka kâhem sak han telah BAWIPA ni ati. Hottelae naw teh raphoe hoeh nahanlah pahren mahoeh, pâhlung mahoeh, lungma mahoeh, hatei, he ka raphoe han ati telah ati.
og jeg knuser dem mod hinanden, baade Fædre og Sønner, lyder det fra HERREN; uden Skaansel, Medynk og Barmhjertighed ødelægger jeg dem.
15 Hnâpakeng nateh thai haw. Kâoup hanh awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni lawk a dei toe.
Hør og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler.
16 Hmonae a pha sak hoehnahlan, ka hmot e mon dawkvah na khok na kamthui hoehnahlan vah, BAWIPA na Cathut teh pholen haw. Angnae na tawng lahun nah duenae tâhlip a tâco sak teh, ka hmot e talung kâko lah a coung sak.
Lad HERREN eders Gud faa Ære, før det mørkner, før I støder eders Fødder paa Skumringsbjerge, saa I maa bie paa Lys, men han gør det til Mulm, han gør det til Mørke.
17 Hete na ngai hoehpawiteh, nangmae na kâoupnae dawkvah, arulahoi ka ka han. BAWIPA e tuhunaw teh, san lah a hrawi awh han dawkvah, lungpataw lahoi ka ka vaiteh ka mitphi a bo han.
Men dersom I ikke hører, da græder min Sjæl i Løn for Hovmodets Skyld, den fælder saa bitre Taarer; mit Øje rinder med Graad, thi HERRENS Hjord føres bort.
18 Siangpahrang hoi siangpahrangnu koevah, na lû roi dawk e na bawilen bawilakhung hah a bo han toe. Hatdawkvah, na bawitungkhung dawk hoi kum roi leih, telah dei pouh.
Sig til Kongen og til Herskerinden: »Tag lavere Sæde, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone.«
19 Negev khopuinaw taren awh vaiteh, ka paawng hane apihai awm mahoeh. Judahnaw pueng san lah, abuemlahoi koung a hrawi awh han.
Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortført til sidste Mand.
20 Na mit padai awh nateh, atunglah hoi kathonaw khenhaw, nangmouh koe na khoum sak e tuhu hoi ngai kaawm e tunaw hah namaw ao.
Løft dine Øjne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du fik, dine dejlige Faar?
21 Bawi hoi lû lah kaawm hane na cangkhai e ni, na rek toteh, bangne na dei han. Napui ca khe pataw e patetlah na man toteh, a pataw na ti han na vaiyaw.
Hvad vil du sige, naar du faar dem til Herrer, hvem du lærte at komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde i Barnsnød?
22 Bangkongmaw het patet e hno heh kai koe a pha vai, telah na mahoima hah kâpacei pawiteh, na yonnae naw apap poung dawk doeh toe, na hna a phawi awh teh tawngtai lah na o e a kamnue toe.
Og siger du i dit Hjerte: »Hvi hændtes mig dette?« For din svare Skyld blev dit Slæb løftet op, dine Hæle skændet.
23 Ethiopianaw ni a vuen a kâthung thai maw. Kaisi ni a em a kâthung thai maw. Kâthung thai pawiteh, nangmouh kathout hno kasaknaw ni hai kahawi hno na sak thai awh han doeh.
Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, saa kunde og I gøre godt, I Mestre i ondt!
24 Thingyei yawn dawk e kahlî ni cahik a palek e patetlah kai ni nangmouh teh be na kahei awh han.
Jeg spreder dem som Straa, der flyver for Ørkenens Vind;
25 Kai na hnoun awh teh, laithoe na kâuep awh dawkvah, hetheh na ham hanlah na pouk pouh e doeh toe, telah BAWIPA ni a dei.
det er din Lod, din tilmaalte Del fra mig, saa lyder det fra HERREN, fordi du lod mig gaa ad Glemme og stoled paa Løgn.
26 Na kayanae kamnue nahanelah, na hna teh na minhmai totouh kalip takhang han.
Ja, dit Slæb slaar jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses,
27 Kahrawng hoi monnaw dawkvah, na uicuknae hoi na hounlounnae hram pawlawk hoi, na kâyonae, panuettho e na sak e hah ka hmu, Oe Jerusalem, na yaw a thoe. Atu totouh na thoung hoeh rah maw.
dit Ægteskabsbrud og din Vrinsken, din skamløse Utugt; paa Højene og ude paa Marken saa jeg dine væmmelige Guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren — hvor længe endnu?