Jem 1
1 Kai Jem, Cathut hoi Bawipa Jisuh Khrih e san lah kaawm e ni talai van kho tangkuem kâkayei e Isarel miphun hlaikahni touh koe ca na patawn awh.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 Ka hmaunawnghanaw, nangmouh ni tanouknae a phunkuep na kâhmo awh navah lunghawinae lah doeh ao tie lah pouk awh.
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
3 Bangkongtetpawiteh, nangmae yuemnae hah tanouknae ni panguepnae a tâco sak tie panuek awh.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 Nangmouh teh khire laipalah na roung awh teh, na kuep awh nahan, panguep awh.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
5 Nangmouh thungvah, lungangnae ka panki e awm pawiteh, phuenang laipalah tami pueng pasai laipalah kapoekung Cathut koe het naseh. Het pawiteh poe lah ao han.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
6 Hatei, oupvoutnae lungthin tawn laipalah yuemnae hoi na het pawiteh na hmu han. Oupvoutnae lungthin ka tawn e tami teh kahlî ni tuicapa a thaw sak e hoi doeh a kâvan.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 Hot patetnaw teh, Cathut ni na poe han tie roeroe pouk na hanh seh.
Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
8 Hot patet e tami teh a lungthin a samphei teh a sak e hnonaw pueng dawk ka cak hoeh e lah ao.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
9 Ayâ ni a hnephnap e tami teh Cathut ni a tawm nah a lunghawi seh.
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 Ka tawnta e tami teh Cathut ni a bo sak torei teh a lunghawi seh. Hatdawkvah, ka bawi tangrengnaw teh kahrawng kaawm e a pei ka sarut e patetlah a sarut han.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
11 Kanî a tâco teh khumbei ni a pei a kamyai sak teh a sarut, a kamhlawngnae hai a rawk. Hot patetvanlah, amae tawnta hnopai a tawng lahun navah a kamyai teh ouk a kahma.
Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
12 Tanouknae hah ka panguep e teh, a yawhawi. Bangkongtetpawiteh, tanouknae a tâco toteh, Bawipa kalungpatawnaw koe lawk kam pouh e hringnae bawilukhung a hmu han.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 Tacueknae ka kâhmo e ni, Cathut ni na tacuek telah tet nahanh seh. Bangkongtetpawiteh, hawihoehnae ni Cathut teh tacuek thai hoeh. Cathut nihai apipatet hai tacuek boihoeh.
Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 Tami teh mae hounlounnae dawk doeh tacueknae kâhmo awh teh, tacueknae dawk ouk bo awh.
men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Hat toteh, hounlounnae ni, a vawn teh yonnae hah a khe. Yonnae a roung teh, duenae a tâcokhai.
derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Ka lungpataw e ka hmaunawnghanaw pouk payon awh hanh.
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Kahawi hoi kakuep e poehnonaw pueng teh angnae apa koehoi ka tho e doeh. Cathut teh nâtuek hai kâthung hoeh. Kampuen thai e a tâhlip hai awmhoeh.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 Bawipa ama ni a sak e pueng dawkvah, maimouh hah aluepaw lah na o sak teh, a ngainae patetlah lawkkatang lawk lahoi maimouh teh na khe sak toe.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
19 Ka lungpataw e hmaunawnghanaw, hothateh pahnim awh hanh. Apihai thainae koe lateh, a hue karang e lah awm awh. Lawk deinae hoi lungkhueknae koe lah teh ka hnawng e lah awm awh.
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 Tami e lungkhueknae ni Cathut lannae heh tâcawt sak hoeh.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Hatdawkvah kakhin e nuencangnaw puenghoi kahawihoehe kaisuenae pueng tâkhawng awh. Nangmae lungthin muitha ka rungngang thai e, nathung patûe lah kaawm e Cathut lawk hah lungdo lungnemnae lahoi dâw awh.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
22 A lawk thai teh a khout toe telah namahoima kâdum awh hanh. A lawk dawk ka tawk e lah awm awh.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 A lawk ka tarawi hoeh e tami teh hlalang dawk a minhmai ka kâkhen e hoi a kâvan.
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 Kahawicalah a kâkhet teh a cei hnukkhu, amae meilam bang hoi maw ka kâvan tie tang a pahnim.
thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
25 Hateiteh, hloutnae kâlawk dawk kahawicalah ka khen niteh ka tarawi e teh, a thai teh pahnim laipalah ka tawk e lah ao. Ahnimouh teh tawksaknae dawk yawhawinae a hmu han.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 Tami buet touh ni kai teh a lawk ka tarawi e lah ka o telah a pouk han ei, a lai hah uk thai laipalah, amahoima kâdum pawiteh, ahnie bawknae e teh ahrawnghrang lah ao.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Pa Cathut e hmalah kathounge hoi ka khinhoehe bawknae teh, roedengnae ka kâhmo e naranaw hoi lahmainunaw khetyawtnae, talaivan khinnae hoi thoung nahanelah, mahoima kâkhetyawtnae naw hah doeh.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
