Isaiah 6
1 Uzziah siangpahrang a duenae kum dawkvah, tawm lah kaawm e BAWIPA teh bawitungkhung van a tahung e hah ka hmu. A khohna ni bawkim dawk muen akawi.
I Kong Uzzijas Dødsaar saa jeg Herren sidde paa en saare høj Trone, og hans Slæb fyldte Helligdommen.
2 Tungkhung e avoivang lah, Seraphimnaw teh a kangdue awh. Hote Seraphimnaw teh, rathei taruk touh rip a tawn awh. Rathei kahni touh hoi a minhmai, kahni touh hoi a khoknaw hah a ramuk awh teh, kahni touh hoi a kamleng awh.
Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de;
3 Buet touh ni buet touh koe, Rasahu BAWIPA teh a thoung, a thoung, a thoung, talai van pueng teh a bawilennae hoi akawi telah a hramkhai awh.
og de raabte til hverandre: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!«
4 Hottelah hram e lawk ni longkha e khomdunaw a kâhuet sak teh, hmaikhu hoi im teh akawi.
Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Raabet, medens Templet fyldtes af Røg.
5 Hat toteh, kai ni, Oe hettelah doeh ka o toe. Kai ka cungkeihoeh toe. Bangkongtetpawiteh, kakhin e pahni doeh ka tawn. Ka khin e pahni ka tawn e miphun koe doeh ka o. Rasahu BAWIPA, siangpahrang hah ka mit ni a hmu toe ka ti.
Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!«
6 Hattoteh Seraphim buet touh ni, thuengnae khoungroe dawk e paitei hoi a sin e hmaisaan hah a kut hoi a kuet teh kai ka onae koe kamleng laihoi a tho teh,
Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Haanden et glødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;
7 ka pahni hah a nep teh, hete hmaisaan ni na pahni a kânep toe. Na payonnae teh takhoe lah ao toe. Na yon hai thoungsak lah ao toe ati.
det lod han røre min Mund og sagde: »Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!«
8 Hahoi, BAWIPA ni dei e lawk bout ka thai. Kai ni apimaw ka patoun han. Kai hanelah apimaw ka cet han, ati navah, kai ni kai ka o, kai na patoun loe ka ti pouh.
Saa hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende, hvem vil gaa Bud for os?« Og jeg sagde: »Her er jeg, send mig!«
9 BAWIPA ni, hote miphunnaw onae koe cet nateh, na thai awh eiteh, na thai panuek awh hoeh. Na hmu awh eiteh, na nout awh hoeh tet pouh.
Da sagde han: »Gaa hen og sig til dette Folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
10 A mit hmawt awh hoeh, a hna thai awh hoeh, a nuen kâthung awh hoeh, a patawnae karoumsak hoeh nahan totouh, a lungthin mom sak, a hnâpang sak, a mitdawn sak pouh ati.
Gør Hjertet sløvt paa dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, saa det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges.«
11 Hatnavah, kai ni, Oe BAWIPA nâtotouh maw telah ka pacei navah, kho thung khoca o hoeh nahanelah, im thung imkung o hoeh nahanelah, koung raphoe vaiteh, ram thung tami kingkadi lah ao totouh thoseh,
Jeg spurgte: »Hvor længe, Herre?« Og han svarede: »Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Agerjorden ligger som Ørk!«
12 BAWIPA ni taminaw hah ahlanae koe a thak vaiteh, ram teh kingkadi lah ao totouh thoseh a saw han ati.
Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;
13 Hote ram dawk hra touh dawk buet touh ka cawi rah nakunghai, hote ka cawi e hah boutbout raphoe lah ao han. Hatei, hmaica thing hoi bengkeng thingnaw tâtueng teh, a thongmui a cawi e patetlah kathounge catoun teh hote ram dawk thongmui lah ao han.
og er der endnu en Tiendedel deri, skal ogsaa den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, naar den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.
