Isaiah 59

1 Khenhaw! BAWIPA e kut teh rungngang thai hoeh han totouh duem hoeh. Thai thai hoeh nahan totouh a hnâpang hoeh.

Se, for kort til at frelse er ej HERRENS Arm, Hans Øre er ikke for sløvt til at høre.

2 Hatei, namamae payonnae ni na Cathut koehoi na kapek awh teh, a thai hoeh nahanelah na hawi awh hoeh nae ni a minhmai hah nangmouh koehoi a hro toe.

Eders Brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans Aasyn for jer, saa han ikke hører.

3 Nangmae kut teh thi hoi thoseh, na kutdawnnaw teh yonnae hoi thoseh, na khin sak awh. Nangmouh ni pahni hoi laithoe na dei awh. Na laihoi thoenae lawk na dei awh.

Eders Hænder er jo sølet af Blod, eders Fingre sølet af Brøde; Læberne farer med Løgn, Tungen taler, hvad ondt er.

4 Kângingnae hah apinihai tawng awh hoeh. Lawkkatang hah tarawi awh hoeh. Ayawmyin e lawk hah a kâuep awh teh, laithoe lawk doeh ouk a dei awh. Thoenae hah a vawn awh teh, payonnae hah a khe awh.

Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man stoler paa tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.

5 Tahrun tadui hah a awt awh teh, Bombarui hah a kawng awh. A taduinaw kacate teh a due. A tadui a kâkhei teh tahrun lah a tâco.

Slangeæg ruger de ud, og Spindelvæv er, hvad de væver. Man dør, hvis man spiser et Æg, en Øgle kommer frem, hvis det knuses.

6 A kawng awh e bombarui teh, khohna lah kangcoung pouh hoeh. A kawng awh e hni hah kâkhu awh mahoeh. A sak awh e hno hah kahawihoehe hoi a sak awh dawkvah, a kut dawk thamanae ao.

Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;

7 A khoknaw teh thoenae saknae koe a yawng awh teh, yonnae ka tawn hoeh e tami thipalawngnae koe a hue a rang awh. A pouknae hai kahawihoehe pouknae doeh. A ceinae lamthung hai rucatnae hoi rawknae lamthung lah doeh ao.

deres Fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod; deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de færdes, er Vold og Vaade;

8 Roumnae lamthung panuek awh hoeh. Ahnimae lamthung dawk kângingnae awm hoeh. A cei awh nahan lamlongkawinaw a sak awh teh, kadawnnaw pueng ni roumnae hmawt awh mahoeh.

de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gør sig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.

9 Hatdawkvah, kângingnae teh maimouh koehoi kahlatpoung lah ao teh, lannae ni hai na phat boi awh hoeh toe. Angnae hah ka ring awh, hatei, haw vah hmonae teh ao. Ka ring awh e teh angnae eiteh, kahmawt poung e koe doeh cei awh.

Derfor er Ret os fjern, og Retfærd naar os ikke; vi bier paa Lys — se, Mørke, paa Dagning, men vandrer i Mulm;

10 Mit ka dawn e patetlah tapang thupthup payam awh teh, mit ka tawn hoeh e patetlah pou payam awh. Tangmin e patetlah kanîthun hai kamthui awh teh, ka rawp awh. Thaonae koe teh tami kadout patetlah doeh ka o awh toe.

vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savned vi Øjne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vor kraftigste Alder;

11 Tavom patetlah ka hram awh teh, bakhu patetlah ka cingou awh. Kângingnae ka tawng awh ei, pâphawng awh hoeh toe. Rungngangnae ngaihawi awh ei, maimouh koehoi ahla poung toe.

vi brummer alle som Bjørne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier forgæves paa Ret, paa Frelse, den er os fjern.

12 Bangkongtetpawiteh, kâlawk eknae teh a hmaitung vah hoehoe apap. Ka yonae ni kamamouh koelah kapanuekkhaikung lah ao. Ka payon awh e pueng kamamouh koe ao teh, sakpayon e pueng hai kamamouh ni ka panue awh.

Thi du ser, vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os; ja, vi har vore Synder for Øje, vi kender saavel vor Skyld:

13 Kâtapoenae, laithoe lahoi BAWIPA tarannae, Cathut hnamthun takhai e, repcoungroenae, taranthawnae lawk deinae, ka vawn awh teh, lungthin thung hoi laithoe lawk dei awh.

Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.

14 Kalan lah lawkcengnae ni hnam na thun takhai teh, kângingnae ni kahlatpoung e hmuen koe a kangdue. Lawkkatang teh lam dawk a rawp teh, lannae kâen thai hoeh.

Retten trænges tilbage, Retfærd staar i det fjerne, thi Sandhed snubler paa Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;

15 Lawkkatang teh a rawk toe. Thoenae ka roun e tami hah hnopainaw a lawp awh toe. BAWIPA ni hot hah a hmu teh, kângingnae ao hoeh toung dawkvah, a maithoe.

Sandhedens Plads staar tom, og skyr man det onde, flaas man. Og HERREN saa til med Harme, fordi der ikke var Ret;

16 Tami awm hoeh tie a hmu navah, ka kâhet pouh e awm hoeh tie hah kângai lah a ru. Hatdawkvah, a kut hoi roeroe rungngangnae letlang a sak teh, amae lannae lahoi letlang a kangdue sak.

han saa, at der ingen var, og det undred ham, at ingen greb ind. Da kom hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod ham bi;

17 Lannae hah bahling lah a patuep teh rungngangnae hah sumluhuem lah a kâmuk. Moipathungnae hoi a kamthoup teh, lungthahmeinae angkidung hah a kho.

han tog Retfærds Brynje paa, satte Frelsens Hjelm paa sit Hoved, tog Hævnens Kjortel paa og hylled sig i Nidkærheds Kappe.

18 A tawk a sak awh e patetlah aphu a hmu awh han. Ama ka taran e naw koe a lungkhueknae hah tarannaw ni khang han a kamcu e patetlah moi a pathung awh han.

Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld mod Fjender, mod fjerne Strande gør han Gengæld,

19 BAWIPA e min teh kanîloumlah hoi a taki awh vaiteh, a bawilennae hah kanîtho lahoi a taki awh han. Tarannaw teh tuikalen patetlah a tho navah, BAWIPA e Muitha ni ama hoi kâtaran lah a ngang han.

saa HERRENS Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol staar op. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENS Aande.

20 Zion vah ka ratangkung, Jakop kâtapoenae kamlang takhai naw koe a tho han telah BAWIPA ni ati.

En Genløser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder det fra HERREN.

21 Het hah doeh, ahnimouh hoi kaie lawkkam e teh telah BAWIPA ni ati. Na lathueng kaawm e ka Muitha hoi na pahni dawk ka hruek e ka lawk ni, na pahni thoseh, na catounnaw e pahni thoseh, na catounnaw e pahni thoseh, atu hoi a yungyoe hoi a yungyoe totouh tâcawt takhai mahoeh toe telah BAWIPA ni a dei.

Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger HERREN, fra nu og til evig Tid.