Isaiah 58

1 Kacaipounglah hram nateh, panguep hanh. Mongka patetlah na lawk cai sak. Ka taminaw ni kâlawk a eknae hoi Jakop imthung yonnae hah pâpho haw.

Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basune, og kundgør mit Folk deres Overtrædelse og Jakobs Hus deres Synder!

2 Hateiteh, hnintangkuem kai hah na tawng awh teh, ka lamthung panue e hah a ngai awh. Miphun buet touh ni lannae a sak teh, Cathut e lamthung a ceitakhai boihoeh e patetlah kângingnae phunglam hah na pâlei awh teh, Cathut hnai hane hai a ngai awh.

Mig søge de dagligt, og til at vide mine Veje have de Lyst; som om de vare et Folk, der havde gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Lov, spørge de mig om retfærdige Love, de have Lyst at komme nær til Gud.

3 Bangkongmaw, rawca ka hai awh e na hmu hoeh. Bang kecu dawk maw, oupnae na poe e hah na panuek laipalah ati awh. Khenhaw! rawca na hai hnin vah, namamouh nawmnae na sak awh teh, na thaw katawknaw pueng na dudam awh.

„Hvorfor faste vi, og du ser det ikke? hvorfor spæge vi os, og du vil ikke vide det?‟ Se, paa den Dag I faste, faa I, hvad der er eders Lyst, og I drive paa alle eders Arbejder.

4 Nangmouh ni kâyuekâounnae hoi, thoenae kut na kahluem awh teh, kâthaw hanelah, rawca hah ouk na hai awh. Sahnin e rawca na hai awh e patetlah na lawknaw hah lathueng lah thai hanelah rawca na hai awh mahoeh.

Se, I faste til Kiv og Trætte og til at slaa med Ugudeligheds Næve; I faste ikke paa denne Dag, saa at I faa eders Røst hørt i det høje.

5 Rawcahai hnin vah, na ka rek awh e hah maw kai ni ka ngai e lah ao han. A kang patetlah lûsaling hane hoi, buri phai vaiteh vaiphu kâphuen hane na vaimoe. Hetheh, rawcahainae hoi BAWIPA ni a coe e hnin na ti awh han na vaimoe.

Skulde jeg finde Behag i en saadan Faste eller i en saadan Dag, paa hvilken et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som et Siv, eller at ligge i Sæk og Aske, vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

6 Tamikathout kateknae tangron rathap pouh e, yawcu patue e, hoi yawcu kâkhoe sak e heh ka ngai e rawcahainae nahoehmaw.

Er dette ikke den Faste; som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?

7 A von ka hlamnaw koe rawca poe hane karoedengnaw im vah, thokhai e nahoehmaw. Caici lah kaawmnaw na hmu navah, khohna na poe hane, nama e tak na hmu toteh na roun hoeh nahoehmaw.

Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

8 Na angnae hah amom e kho ka sei e patetlah a sei vaiteh, damnae teh karanglah a pha han. Na lannae ni na hrawi vaiteh, BAWIPA bawilennae a kamnue sak han.

Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

9 Hottelah na kaw vaiteh, BAWIPA ni a pato han. Na kaw toteh ahni ni, hi ka o ati han. Nangmouh thung dawk e yawcu hoi, khutdon hoi takhi e, dudamnae lawk dei e hah na kâvan sak awh teh,

Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

10 a von ka hlamnaw hanelah hring na pasoung teh, rektap e naw hah a von na paha sak pawiteh, hmonae um vah na angnae a tâco vaiteh, hmonae hah kanîthun patetlah ao han.

Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

11 Pout laipalah BAWIPA ni na hrawi awh han. Takang a tho navah, ka boum lah na paca han. Na hrunaw hai a tha ka o sak han. Tui ka bu e takha patetlah kahak boihoeh e tuiphuek patetlah na o han.

Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

12 Nangmouh thung e taminaw ni palang ka rawk e hmuen hah na pathoup awh han. Se moikapap e adu lah ung e pathoup awh ati han. Hottelah nangmouh teh, ka rawk e ka pathoupkung tamimaya lam, khosak nahanelah, patuen ka pathoupkung lah na o awh ati awh han.

Og de, som nedstamme fra dig, skulle bygge de Stæder, som ere øde fra fordums Tider, du skal bebygge de Grundvolde, som have ligget fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes det revnedes Tilmurer, Vejenes Forbedrer, saa at man kan have Bolig.

13 Sabbath a ek hoeh nahan hoi, hnin kathoung hnin nah na ngai e na sak hoeh nahanelah, sabbath hah nawmnae doeh na titeh, BAWIPA e hnin kathoung teh, bari han kamcu na titeh, ma ngai e tarawi mahoeh, mae nawmnae hai sak mahoeh, lawk dei laipalah na pho na len awh pawiteh,

Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:

14 BAWIPA dawkvah, na lunghawi vaiteh, talai a rasangnae hmuen dawk na kâcui han. Na pa Jakop ni a pang e râw hoi na kawk han. BAWIPA e pahni ni a dei toe ati.

Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.