Isaiah 5
1 Ka pahren e misur takha hah, pahrennae la hoi a hmalah ka sak haw nei. Talai hawinae koe mon vah, ka pahren e misur takha buet touh ao.
Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingaard: Min Ven, han havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
2 Talai a tai teh, talungnaw a takhoe hnukkhu, kahawipoung e misurkung hah a ung. Takha thung ring nahanelah imrasang hai a sak teh, misur paw a paw han titeh a ngaihawi. Hatei, misur kaphawk bo oun ka paw aw.
Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttaarn deri og huggede ogsaa en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.
3 Atuvah, Oe Judah khocanaw, Jerusalem khocanaw, kai hoi kaie misur takha rahak vah, laidei awh haw.
Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingaard!
4 Kai takha koe hawinae ka sak thai nahlangva, ka sak hoeh rae ao ma aw. Misurpaw a paw han doeh titeh, ka ngaihawi nah, bangkongmaw misur kaphawk lah a paw vaw.
Hvad mer var at gøre ved Vingaarden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?
5 Atu thai haw. Kaie misur takha dawk ka sak hane kawi na patue avai. Tumdumnae rui payang e hah, ka raphoe vaiteh, ayâ alouke ni a ca awh han. Tumdumnae amhru tapang hah ka raphoe vaiteh, ayâ alouke ni a coungroe awh han.
Saa vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Nedrive dens Hegn, saa den ædes op, nedbryde dens Mur, saa den trampes ned!
6 Takha hah khoeroe ka raphoe han. Apinihai pathoup mahoeh. Apinihai vulai mahoeh. Pâkhing aphunphun a paw han. Hote takha dawk kho a rak hoeh nahanelah, kâ bout a poe han.
Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Paabud om ikke at sende den Regn.
7 Rasahu BAWIPA e misur takha teh, Isarelnaw lah ao teh, Judahnaw teh Bawipa ni a ngai e misurkung lah ao. Bawipa ni lannae hah a ngaihawi ei, khenhaw! kâtheinae hoi doeh akawi. Lannae yueng lah hramkinae doeh kaawm.
Thi Hærskarers HERRES Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented paa Retfærd — se, der kom Letfærd, han vented paa Lov — se, Skrig over Rov!
8 A hmuen houng sak laipalah, im touh hnukkhu im touh a pakaw awh teh, laikawk buet touh hnukkhu buet touh ka pakaw e teh a yawthoe. Hote laikawk lungui vah, nangmouh duengdoeh na kaawm awh han.
Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, saa der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
9 Rasahu BAWIPA ni kai koe a dei e teh, atangcalah, moikapap e imnaw heh, tami kingkadi e lah awm vaiteh, im kalennaw dawkvah, kaawm hane awm laipalah ao han.
Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: »For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;
10 Bangkongtetpawiteh, Misurtakha ekah hra touh dawk misurtui um touh dueng a tâco vaiteh, cati hmuen hra touh tunae dawk hoi hai hmuen touh dueng a tâco han.
thi paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.«
11 Na kahma awh toe! Yamu nei hanelah, amom na thaw awh teh, tangmin totouh misurtui na parui awh.
Ve dem, der aarle jager efter Drik og ud paa Natten blusser af Vin!
12 Nangmae canei pawi koe ratoung, tamawi, cecak, vovit, hoi misurtui hoi akawi. BAWIPA e kut hoi sak e hno hai na hmawt awh hoeh.
Med Citre og Harper holder de Gilde, med Haandpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENS Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.
13 Hatdawkvah, ka taminaw panuenae ayoun dawkvah pâlei lah ao awh. Ahnimae bari kaawm e naw teh, a vonhlam awh. Ahnimae taminaw teh tui kahran hoi ao awh.
Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.
14 Hatdawkvah, Phuen kho (Sheol) ni a ngainae a len sak teh, apâhni teh bangnue thai hoeh hane totouh a ang teh, Zion bawilennae hoi a taminaw teh, hrawang laihoi, ka lamtu e naw hoi reirei a kum awh han. (Sheol h7585)
Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol h7585)
15 Tami teh pabo lah ao dawkvah, tami pueng teh a rahnoum awh han. Ka kâoupnaw e minhmai hai a rahnoum han.
Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slaar Øjnene ned;
16 Ransahu BAWIPA teh, lawkcengnae lahoi tawm lah ao teh, Kathoung e Cathut teh, ama thoungnae hah lannae lahoi a kamnue sak han.
men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.
17 Hatnavah, tucanaw teh, amamae pânae patetlah a pâ awh vaiteh a ca awh han. Dongdeng ka lamroenaw ni, tangrengnaw e caneinae hmuen koe, a canei awh han.
Og der gaar Faar paa Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
18 Payonnae hah laithoe hradang hoi ka sawn e tami, yon hah rangleng rui hoi sawn e patetlah ka sawn e taminaw teh a yawthoe awh.
Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,
19 Ahnimouh ni, kaimouh ni ka hmu awh nahanelah Bawipa ni karang sak naseh. A thaw hah karang tawk naseh. Kaimouh ni ka hmu awh nahanelah, Isarelnaw e kathounge Bawipa ni rek hnai naseh. Tho naseh telah ouk a dei awh.
som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, saa vi faar det at se; lad Israels Helliges Raad dog komme snart, at vi kan kende det!«
20 Kathout hah kahawi, kahawi e hah kathout telah ka tet e tami, angnae hah hmonae, hmonae hah angnae, karadip hah kakhat, kakhat hah karadip ka tet e tami teh a yawthoe.
Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
21 Amamae mithmu dawk teh, amamouh hah tami lungkaangnaw, panuenae katawnnaw telah ka tet e tami teh a yawthoe.
Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
22 Misurtui neinae koe athakaawme taminaw hoi yamu sak kalawtnae koe athakaawme taminaw teh a yawthoe awh.
Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,
23 Ahnimouh teh, tadawngnae kecu dawk tami kathout hah tami kahawi telah ati teh, tami kalannaw e lannae law teh a takhoe awh.
som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
24 Hatdawkvah, hmaipalai ni cakong hoi phoke a kak e patetlah ahnimae a tangpha teh, kahmawn e patetlah ao dawkvah, ahnimae a pei hai vaiphu patetlah mungpoung han. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh teh ransahu BAWIPA e kâlawk hah a takhoe awh teh, Isarelnaw e kathoungpounge Bawipa ni a dei e naw hah banglahai noutna awh hoeh.
Derfor, som Ildens Tunge æder Straa og Hø synker sammen i Luen, saa skal deres Rod blive raadden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRES Lov lod de haant og ringeagted Israels Helliges Ord.
25 Hatdawkvah, BAWIPA teh a taminaw koe a lungkhuek teh, ahnimouh van a kut a dâw teh, runae a poe dawkvah, monnaw a kâhuet teh, ahnimae ronaw teh lamthungnaw dawk songnawng patetlah ao awh han.
Saa blusser da HERRENS Vrede mod hans Folk, og han udrækker Haanden imod det og slaar det, saa Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn paa Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
26 Bawipa ni ahlanae hmuen koehoi a taminaw hanelah, mitnout a ung pouh teh, talai poutnae koe kaawm e naw hah pâhui laihoi a kaw. Hatnavah, khenhaw! Ahnimouh teh karang poung lah yawng laihoi a tho awh.
For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
27 Ahnimouh dawk ka tawn e awm hoeh. Thongmui kamthui laihoi ka tâlaw e hai awm hoeh. Ka ngam e hai awm hoeh. Ka ip e hai awm hoeh. Taisawm kâratham hoeh. Khokkhawmrui hai pet hoeh.
Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;
28 Ahnimae pala teh hruepatuecalah ao teh, licung teh sut patung e lah ao. Ahnimae marangnaw e khoktabeinaw teh, lungtaw hoi a kâvan telah pouk e lah ao teh, ahnimae taran tuknae ranglengnaw hai bongparui patetlah doeh ao awh.
hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
29 Ahnimae hramki lawk teh, sendek huk lawk hoi a kâvan teh, ahnimouh teh sendek patetlah a huk awh han. A rakoung e teh apinihai lawm thai mahoeh.
Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
30 Hot hnin vah, ahnimouh teh tuipui e cairing lawk patetlah a cairing awh han. Buetbuet touh ni hote ram hah khen pawiteh, khenhaw! hmonae hoi runae duengdoeh kaawm. Angnae teh hote ram dawk tâmai kecu king a hmo han.
Men paa hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som naar Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
