Isaiah 48

1 Oe Jakop imthung, Isarel telah min kaw e lah kaawm e, Judah tuikhu thung hoi ka lawng e Jehovah e min lahoi thoebo e, yuemkamcu hoeh e, a lawk hoi kamcu hoeh lah, Isarel Cathut min ka pholen e, ka lawk thai haw.

Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENS Navn og priser Israels Gud — dog ikke redeligt og sandt —

2 Kathounge khopui taminaw telah amamouh a min a kâphung awh teh, ransahu BAWIPA lah kaawm e, Isarel Cathut kakânguenaw, ka lawk thai awh haw.

fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

3 Ka awm tangcoung e hnonaw hah, nangmouh koe ka dei toe. Ka pahni dawk hoi ka tâco sak teh, na thaisak awh toe. Tang ka sak dawkvah a kuep awh.

Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, saa det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.

4 Bangkongtetpawiteh, a lung ka patak e tami lah na o awh teh, na lahuen teh sumtaboung doeh. Na tampa teh rahum tampa doeh tie yo ka panue toe.

Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbaand, din Pande af Kobber.

5 Ayan hoi doeh nangmouh koe ka dei toe. Hno a pha hoehnahlan na panue sak toe. Hatdawkvah, nang ni kaie meikaphawk teh na sak toe. Kai ni ka sakhlawn e meikaphawk, ka hlun e meikaphawk ni, hete hno a sak e doeh na ti payon awh han.

Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: »Det gjorde mit Billede, mit skaarne og støbte bød det.«

6 Na panue awh toe. Hetnaw pueng heh khenhaw! namamouh ni na dei awh mahoeh maw. Atu hoi teh hno katha na panue awh boihoeh e, ka panuek e lah na o awh han.

Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke staa ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;

7 Hotnaw teh atu doeh sak e lah ao. Sut la sak e nahoeh. Nangmouh ni sahnin totouh na thai awh hoeh. Hatdawkvah, nangmouh ni yo la ka thai awh toe na te payon awh vaih.

nu skabes det, ikke før, før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: »Jeg vidste det.«

8 Na panuek roeroe awh hoeh. Na thai boi awh hoeh. Ayan hoi na hnâkâko awh hoeh. Bangkongtetpawiteh, nang teh yuem na kamcu hoeh. Vonthung hoi patenghai nang teh, kâlawk na ka tapoe e telah kaw e lah na o tie ka panue toe.

Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du »Frafalden«;

9 Koung na raphoe awh hoeh nahanelah, ka min kecu dawk ka lungkhueknae teh, ka panguep han. Oup e lah ka o nahanelah, nangmouh dawk ka panguep han.

for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skaane, ej udrydde dig.

10 Khenhaw! na thoung sak awh toe. Hatei, ngun sôlêi e patetlah nahoeh. Rucatnae tahmanghmai hoi na tanouk awh han.

Se, jeg smelted dig — Sølv blev det ikke — prøved dig i Lidelsens Ovn.

11 Kama hanelah kai ni na sak han rah. Ka min teh bangkong a mathoe han. Bawilennae teh tami alouke koe ka poe mahoeh.

For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.

12 Oe Jakop hoi ka kaw e Isarel, Ka lawk thai awh haw. Kai teh Cathut doeh. Ahmaloe e hoi a hnukteng poung lahai ka o.

Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, ogsaa jeg er den sidste.

13 Ka kut ni talai du hah a ung. Aranglae kut hoi kalvannaw ka sak toe. Ka kaw teh hmuen touh koe a kamkhueng awh.

Min Haand har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; saa saare jeg kalder paa dem, møder de alle frem.

14 Koung kamkhueng awh nateh, thai awh haw. Nangmouh thung dawk hoi apinimaw hete hnonaw hah a dei boi. BAWIPA a lung ka pataw e Babilon khopui dawk a ngainae a kuep sak han. A kut hah Khaldean taminaw koe a pha sak han.

Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje paa Babel og Kaldæernes Æt.

15 Kai kama roeroe ni lawk ka dei. Ahni teh, ka kaw. Ka ceikhai vaiteh, a lamthung a cawn han.

Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.

16 Na hnai awh nateh, hete lawk hah thai awh haw. Apuengcue hoi arulahoi lawk ka dei boihoeh. Apuengcue hoi hawvah ka o toe. Atuvah, Bawipa Jehovah Cathut e Muitha ni kai hah na patoun toe.

Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, saa snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Aand.

17 Nangmanaw na ka ratang e, Isarelnaw e Kathoung Poung e BAWIPA ni a dei e lawk teh, kai heh nangmae Jehovah na Cathut, na hawi awh nahanlah nangmouh na kacangkhaikung, na dawn awh hanelah lamthung dawk nangmouh ka cetkhai hanelah doeh ka o.

Saa siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der baader, leder dig ad Vejen, du skal gaa.

18 Oe kâpoelawknaw na poe e tarawi awh haw khe. Hottelah na sak awh pawiteh, roumnae teh palang tui patetlah thoseh, na lannae teh tuipui tuicapa ka thaw e patetlah thoseh, ao han.

Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,

19 Na catounnaw hai sadi patetlah pap vaiteh, na catounnaw hai sadi patetlah a pap awh han. A min teh ka hmaitung hoi raphoe e lah awm mahoeh.

da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Aasyn.

20 Babilon khopui thung hoi tâcawt awh. Khaldeannaw hai yawng takhai awh. Hetheh, la sak pawlawk hoi thai sak nateh, dei awh. Talai pout totouh kamthang sak awh. BAWIPA ni a san Jakop hah a ratang toe telah dei awh atipouh.

Gaa ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: »HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,

21 Thingyeiyawn lahoi a hrawi awh navah, tui kahran boi awh hoeh. Lungsong thung hoi ahnimouh han tui a lawng sak. Lungsong a kâbawng sak teh, tui hah a tâco sak.

lod dem gaa gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, saa Vand strømmed ud.«

22 Tami kahawihoehnaw hanelah, roumnae awm hoeh telah BAWIPA ni a dei.

De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.