< Isaiah 47 >
1 Oe Babilon canu tanglakacuem, kum nateh vaiphu dawk tahung haw. Oe Khaldean canu, bawitungkhung dawk laipalah, talai dawk tahung haw. Bangkongtetpawiteh, kanem e hoi kanaw e telah bout dei awh mahoeh toe.
Stig ned og sæt dig i Støvet, du Jomfru, Babels Datter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Trone, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke mere naa det, at de kalde dig „den kælne‟ og „den yppige‟.
2 Sum hah lat nateh, cakang hah phawm haw. Minhmai ramuk hah hawng haw. Angkidung hah rading haw. Na hna hah na phai totouh kalim nateh, palang raka haw.
Tag fat paa Kværnen og mal Mel; slaa Sløret til Side, løft Slæbet, blot Benene, vad over Floderne!
3 Nang teh, caici lah na o han, Yeirai na po han. Moi ka pathung vaiteh, apihai ka pasai mahoeh.
Lad din Blusel blottes og din Skam ses; jeg vil hævne mig, og jeg skal ikke møde noget Menneske.
4 Maimouh na karatangkung min teh, ransahu BAWIPA, Isarelnaw e kathounge Cathut tie doeh.
Vor Genløser, hans Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.
5 Oe Khaldean canu, duem tahung nateh, hmonae koe kâenh. Bangkongtetpawiteh, nang teh Napui e uknaeram teh lah na kaw mahoeh toe.
Sid i Tavshed, og gak ind i Mørket, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger.
6 Ka taminaw koe ka lungkhuek dawkvah, ka râw hah ka khin sak teh na kut dawk na poe. Nang ni na lungma hoeh. Katawngnaw koe hnokari na phu sak.
Jeg var vred paa mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over den alderstegne.
7 Kai teh siangpahrang lah pou ka o han telah na pouk dawkvah, hete hnonaw hah na pouk hoeh. Nang dawk a hnukteng ka phat hane hai bout na panuek hoeh.
Og du sagde: Jeg skal være Dronning evindelig; saa at du ikke har lagt det paa Hjerte og ikke tænkt paa, hvad Enden skulde blive derpaa.
8 Hatdawkvah, hringnawmnae dueng ka tawng niteh, pamda laihoi kaawm e, ma imthung dawk kai doeh toe, kai hoi kâvan e apihai awm hoeh. Lahmainu lah kaawm mahoeh. Camo duenae ka khang mahoeh ka tet e, atu thaw haw.
Saa hør nu dette, du vellystige! du som bor tryggelig og siger i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg, jeg skal ikke sidde Enke og ej vide, hvad det er at vorde barnløs.
9 Hete hno kahni touh: camo duenae hoi lahmainu lah onae ni hnin hni touh, tawkkadek dawk na tho sin han. Na onae hoi na kâringnae teh kapap nakunghai hotnaw teh nang koe puenghoi a tho han.
Men disse to Ting skulle i et Øjeblik komme over dig paa een Dag: At blive barnløs og Enke; i fuldt Maal skulle de komme over dig, uagtet dine mange Trolddomskunster, og uagtet dine mange stærke Besværgelser.
10 Bangtelamaw tetpawiteh, na hawihoehnae hah na kâuep teh, apinihai na hmawt hoeh na la ti. Na lungangnae hoi na panuenae ni na dum teh, kai doeh toe, kai hloilah alouke awm hoeh toe telah na lungthung hoi na ti.
Du forlod dig paa din Ondskab, du sagde: Der er ingen, som ser mig; din Visdom og din Kløgt have forført dig, og du sagde i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg.
11 Hatdawkvah, nang koe thoenae teh a tho han. Nâhoi maw, a tho tie hah na panuek mahoeh. Yawthoenae ni na tho sin vaiteh, hot teh na kahmat sak thai mahoeh. Na panue thai hoeh e rawknae hah nang koe vaitalahoi a tho han.
Men det onde skal komme over dig, du skal ikke vide, naar dets Frembrud er, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; og der skal hastelig komme Ødelæggelse over dig, inden du ved det.
12 Na nawca hoi na tawk e na kâringnae hoi taânsinnae naw hah kangdoutkhai ka lawnh. Hawinae hmu hai na hmu yawkaw han, tâ hai na tâ yawkaw han doeh.
Staa nu frem med dine Besværgelser og med dine mange Trolddomskunster, med hvilke du har trættet dig fra din Ungdom af; maaske du dog kunde hjælpe dig dermed, maaske du kunde gøre Modstand.
13 Nang teh, kâpankhaikung apap kecu dawk ngawt na tâwn toe khe. Atuvah asikhetkathoumnaw hoi âsi karadoungnaw, thapa khet lahoi ka dei thai e naw teh nang dawk ka tho hane hno dawk hoi kangdout awh naseh. Nang hah atu na rungngang naseh.
Du har trættet dig ved dine mange Anslag; lad nu dem, som udspejde Himmelen, som se efter Stjernerne, dem, som give Besked for hver Maaned, staa frem og frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig.
14 Khenhaw! ahnimanaw teh, caphon patetlah ao awh, hmaisawi lah ao awh han. Hmai ka kang e dawk hoi na rungngang thai awh mahoeh. Ka bet sak e hmaisaan awm hoeh, kamben hane hmai awm mahoeh.
Se, de skulle være som Halm, Ilden skal opbrænde dem, de kunne ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved eller en Ild at sidde for.
15 Hot patetlah na tawk e hno teh nang hanlah ao han. Na naw nah hoi na pâtung e hnonaw hah amamae lam dawk koung kâva vaiteh, apinihai na rungngang thai mahoeh.
Saaledes gaar det dig med dem, som du har trættet dig ved; de, som færdedes med dig fra din Ungdom af, de skulle fare vild hver til sin Side, der er ingen, som frelser dig.