Isaiah 46
1 Bel ni a lû a saling teh, Nebo a kârahnoum sak. Ahnimae meikaphawknaw teh, a khok pali touh e saring e van doeh a hung awh. Na phu rumram hanelah doeh sak e lah ao teh, saringnaw ni nget ka tâwn lah a phu awh.
I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr
2 A kârahnoum awh teh, rei a rawp awh. Amamae hnokari kârungngang thai awh hoeh. Amamanaw san lah letlang a ceikhai awh.
De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv må de vandre i Fangenskab.
3 Oe Jakop imthungnaw ka lawk thai awh haw. Ka cawi rae imthungnaw, pek na khe hoi vonthung na o na hoi doeh kai ni na tawm toe.
Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød.
4 Na matawng totouh hai na sam a po ditouh, kai teh hot patetlah e tami lah ka o teh, nangmanaw na tawm awh han, na sak awh e patetlah na ring awh vaiteh, na rungngang awh han.
Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.
5 Nangmouh ni api hoi maw na mei na kâla sak awh han. Api hoi maw na kâvan sak awh teh, api hoi maw na bangnue awh han.
Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?
6 Yawngya thung hoi sui moikapap rasa e patetlah ngun hai yawcu dawk a khing, sum kahlun e koe meikaphawk lah na sak sak awh teh, na tabo sin awh teh na bawk awh.
De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;
7 A loung dawk a hrawm awh teh, a ceikhai awh teh, amae hmuen dawk ouk a pâhung awh. Pou a kangdue teh, a onae hmuen koehoi kampuen mahoeh toe. A kaw awh nakunghai lawk dei pouh thai mahoeh. A rucatnae koehoi hai rungngang thai mahoeh.
de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.
8 Oe lawk kaeknaw, hetheh pahnim awh hanh. Tongpa katang lah awm awh nateh, bout pouk awh.
Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!
9 Ayan e hno hah pahnim hanh awh. Bangkongtetpawiteh, Kai teh na Cathut lah ka o teh, kai hloilah Cathut alouke awm hoeh. Kai hoi kâvan e awm hoeh.
Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,
10 Kamtawngnae koehoi apout totouh thoseh, ayan hoi kaawm rah boihoeh e hnonaw thoseh, ka dei teh ka pouknae a kuep han, ka ngai e pueng be ka sak han telah a ti.
der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"
11 Kanîtholah hoi e ka matheng e tava, ahlanae hmuen koehoi ka pouk e hah ka kaw, yo ka dei e patetlah ka sak han.
som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.
12 Lannae hoi ahla poungnae koe kaawmnaw ka lawk thai awh haw.
Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:
13 Kahnaicalah lannae ka thokhai han. Ahla poungnae koe kaawm mahoeh. Rungngangnae, lungmanae nihai, na ring mahoeh. Zion vah rungngangnae ka ta vaiteh, ka bawilennae Isarel hanelah ka hruek han.
Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.
