Isaiah 44
1 Atuteh, ka san Jakop, ka rawi e Isarel thai haw.
Men hør nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:
2 Nangmouh na kasakkung, von thung hoi na kasakkung, nangmouh kabawmkung lah kaawm e Jehovah ni hettelah a dei, Oe Jakop, ka san, kai ni na rawi e Jeshurun, taket hanh.
Saa siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!
3 Bangkongtetpawiteh, tui kahrannaw koe tui ka awi han. Talai kaphui dawk palangpui ka lawng sak han. Na catounnaw koe muitha ka awi vaiteh, na canaw koe yawhawinae ka poe han.
Thi jeg udgyder Vand paa det tørstende, Strømme paa det tørre Land, udgyder min Aand paa din Æt, min Velsignelse over dit Afkom;
4 Hot patetlah, ahnimouh teh tui teng ka pâw e sumpathing patetlah a dawn han.
de skal spire som Græs mellem Vande, som Pile ved Bækkenes Løb.
5 Tami buet touh ni BAWIPA e tami doeh telah alouke ni Jakop min a kâphung han. Alouke ni Jakop e tami telah a kut dawk thun awh vaiteh, Isarel min teh amamae miphun min lah a hno awh han.
En skal sige: »Jeg er HERRENS«, en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin Haand: »For HERREN!« og tage sig Israels Navn.
6 Isarelnaw e siangpahrang Jehovah ni karatangkung ransahu BAWIPA ni hettelah a dei, kai teh ahmaloe e lah ka o teh a hnukteng e lah ka o. Kai laipalah teh Cathut alouke roeroe awm hoeh.
Saa siger HERREN, Israels Konge, dets Genløser, Hærskarers HERRE: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.
7 Ayan e taminaw kai ni ka kangdue sak hnin hoi kai ni ka sak e patetlah apimaw ouk ka pâpho. Hot patetlah, pâpho sak haw. Kai hanlah kaawm lahun e hno kaawm han rae hno heh kai koe kamphawng sak naseh.
Hvo der er min Lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!
8 Taket awh hanh, puen hai puen awh hanh. Hmaloe vah nangmouh koe ka dei teh na panue sak awh toe. Kai hloilah Cathut ao maw. Oe, lungsong alouke roeroe awm hoeh. Buet touh boehai ao tie ka panuek hoeh.
Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen.
9 Meikaphawk kasaknaw teh, abuemlah hoi hno han kamcu hoeh e naw doeh. A sungren sak awh eiteh, banglahai tho hoeh. Kaimouh teh ka hmawt thai awh hoeh, ka panuek thai awh hoeh tie kayanae hah amamouh ni a pâpho awh.
De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære Guder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de maa blive til Skamme.
10 Apinimaw cathut a sak. Apinimaw banglah ka tho hoeh e meikaphawk hah a sak.
Naar nogen laver en Gud og støber et Billede, er det ingen Gavn til;
11 Khenhaw! a huiko pueng ni a kaya awh han. Thaw katawkkungnaw hai tami kahring doeh. Abuemlah hoi kamkhueng nateh kangdout awh naseh. Taket awh vaiteh yeirai a po awh han.
se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun Mennesker — lad dem samles til Hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til Skamme.
12 Sum ka dêi ni cakâ ouk a dêi. Hmaisaan dawk a phum teh a kut tha kâsanguekhai teh, cakkin hoi a dêi. A vonhlam toteh a tha ouk a tawn. Tui a nei hoeh toteh tui a kahran.
En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; faar han ikke Mad, afkræftes han, og faar han ikke Vand at drikke, bliver han træt.
13 Lettama ni rui a payang teh cacung hoi a ruen. Lettama hnopai hoi a sak hnukkhu imvan ao thai nahanlah kompa hoi a thut teh, tami mei hoi a kâvan nahanelah tami hoi mei kâvan lah a sak.
Saa fælder han Træer, udspænder Maalesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Skønhed, til at staa i et Hus.
14 Sidar thing a tâtueng awh teh, hmaica thing hoi saipres thing a la awh teh, ratu dawk e thing buet touh teh a ham lah o nahanlah a cak sak. Sidar thing a ung awh teh khotui ni a roung sak.
Han fældede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin Kraft paa Skovens Træer, som Gud havde plantet og Regnen givet Vækst.
15 Hathnukkhu hoi teh, tami hane thing lah doeh a tho toe. Thing lah a bet awh teh, hmai a kamben awh. Hmai a bet awh teh vaiyei hai a pâeng awh, cathut lah a sak awh teh a bawk awh. Hote thing hah meikaphawk lah a sak awh teh, hot hah tabo laihoi a bawk awh.
Det tjener et Menneske til Brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter Ild i det og bager Brød — og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det.
16 Hote thing hah a tangawn hmai a bet awh, a tangawn moi thawng nahanlah a hno awh, moi a pâeng awh teh kaboumlah a ca awh. Hmai a kamben awh teh huthutbet toe ati awh teh, hmai hai ka hmu toe ati awh.
Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød; han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden« —
17 Ka cawi e hai a la awh teh, cathutkaphawk lah a sak awh. Hote meikaphawk hmalah a tabo awh teh a bawk awh. Ahni koe a ratoum awh, na rungngang haw, bangdawkmaw kaie cathut nahoehmaw, atipouh awh.
og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: »Frels mig, thi du er min Gud!«
18 Panuek awh hoeh ni teh thaipanuek awh hoeh. Bangkongtetpawiteh, a hmu thai hoeh nahan a mit a tabuem pouh teh, a thai thai hoeh nahan a lungthin khik a khan pouh.
De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres Øjne er lukket, saa de ikke ser, og deres Hjerter, saa de ikke skønner.
19 Hahoi apinihai pouk thai awh hoeh, panuek thai awh hoeh. Atangawn teh hmai a bet awh teh, hmaisaan dawk vaiyei hai a pâeng awh, moi hai a pâeng awh teh a ca awh. Ka cawi rae naw teh panuettho e lah maw ao han toung. Thingtalong hah tabo laihoi bawk han na maw tie ka panuek e hoi ka thaipanuek e khoeroe awm hoeh bo toung aw.
De tænker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at sige sig selv: »Halvdelen brændte jeg i Baalet, over Gløderne bagte jeg Brød, stegte Kød og spiste; skulde jeg da af Resten gøre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knæle for en Træklods?«
20 Hraba hoi kâkawk teh dumyennae lungthin hoi lam a payon awh toe. Hatdawkvah a hringnae hah rungngang thai hoeh. Aranglae kut dawk hai laithoe ao tie panuek thai awh hoeh.
Den, som tillægger Aske Værd, ham har et vildfarende Hjerte daaret; han redder ikke sin Sjæl, saa han siger: »Er det ikke en Løgn, jeg har i min højre Haand?«
21 Oe Jakop, hote hnonaw teh pahnim hanh. Isarel hai pahnim hanh. Nangmouh teh kaie ka san doeh. Kai ni na sak e ka san doeh. Oe Isarel, nang teh ka pahnim e lah na awm mahoeh.
Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;
22 Kâtapoenae hateh, kathapoung e tâmai kâhin e patetlah ka kâhin sak han. Kai koe bout ban awh leih, kai ni yo na ratang awh toe.
jeg sletted som Taage din Misgerning og som en Sky dine Synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!
23 Oe kalvannaw lunghawi hoi la sak awh. BAWIPA ni a sak toe. Nangmouh talai taminaw hram awh haw. Monnaw, ratunaw hoi thingkungnaw hram nateh la sak awh haw. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni Jakop teh a ratang toe. Isarelnaw lah a lentoenae a kamnue toe.
Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Træer, thi HERREN genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.
24 Nang karatangkung BAWIPA, vonthung na ka sak e ni hettelah a dei, Kai heh Jehovah hnonaw pueng kasakkung, kalvannaw haiyah madueng lahoi ka sak niteh, kama dueng lahoi talai kapakawkung doeh.
Saa siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?
25 Kai ni a lai kathoutnaw e mitnoutnaw hai ka raphoe pouh. Khueyuenaw hai ka pathu sak, a lungkaangnaw kamlang sak teh, a panuenae pathu lah kacoungsakkung.
som tilintetgør Løgnernes Tegn og gør Spaamænd til Daarer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres Lærdom,
26 Kai ni ka sannaw e lawk hah ka caksak teh, ka patounenaw ni a dei e patetlah ouk ka sak. Jerusalem kho hanelah nang teh tami onae lah na o han telah thoseh, Judah kho hah sak lah na o han, ka rawk e naw hah pathoup lah ao han telah thoseh ka dei.
stadfæster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Raad. Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bebos!« om Judas Byer: »De skal bygges!« Ruinerne rejser jeg atter!
27 Talîpui hai tui hak seh, nange palangnaw pueng ka hak sak han telah thoseh,
Jeg siger til Dybet: »Bliv tørt, dine Floder gør jeg tørre!«
28 Sairas siangpahrang hanelah nang teh kaie tukhoumkung doeh, kai ni ka ngai e pueng na kuep sak vaiteh, Jerusalem kho pathoup seh, Bawkim adu ung seh telah thoseh ka dei.
Jeg siger om Kyros: »Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!« Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bygges!« om Templet: »Det skal grundes!«
