Isaiah 42
1 Khenhaw! kai ni ka tawm e ka san, ka lungkuepkhai teh, ka rawi e san doeh. Ka Muitha hah ahni van ka patue han. Ahni ni lannae hah miphunnaw koe a thokhai han.
Se, min Tjener, hvem jeg opholder, min udvalgte, i hvem min Sjæl har Behagelighed; jeg har givet min Aand over ham, han skal føre Ret ud til Hedningerne.
2 Ahni teh, hramki mahoeh. Oung mahoeh. Ahnie lawk hai lamthung dawk apinihai thai mahoeh.
Han skal ikke raabe og ej opløfte Røsten og ikke lade sin Røst høre paa Gaden.
3 Coungroe e lungpum hah khoe hoeh, hmai ka tawk e hmaiim hah padout hoeh. Lannae hah yuemkamcunae hoi a thokhai han.
Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande; han skal udføre Ret efter Sandhed.
4 Talaivan vah lannae phung a kangdue sak hoehroukrak, a thayoun mahoeh, a lungpout mahoeh. Ahlanae koe kaawmnaw ni hai ahnie kâlawk hah a ngaihawi awh han.
Han skal ikke vansmægte, ej heller blive afmattet, indtil han faar beskikket Ret paa Jorden; og paa hans Lov vente Øer.
5 Kalvan ka sak niteh, talai hoi talai thung kaawm e pueng ka sak e, talai van kaawm e naw hah kâha hai thoseh, talai van lam kacetnaw hah muitha hai thoseh, ka poe e, Cathut Jehovah ni a dei e teh,
Saa siger Gud Herren, som skabte Himlene og udspændte dem, som udbredte Jorden og dens Grøde, han, som giver Folket derpaa Aande og dem, som gaa derpaa, Aand:
6 kai teh Jehovah doeh. Kai ni nang hah lannae lahoi na kaw vaiteh, na kut dawk hoi na hrawi han.
Jeg, Herren, jeg har kaldet dig i Retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din Haand; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en Pagt for Folket, til et Lys for Hedningerne,
7 Nang ni mit ka dawnnaw e mit na hmu sak thai nahane hoi, paung lah kaawm e naw hah thongim thung hoi thoseh, hmonae koe ka tahung e naw hah hmonae thongim thung hoi thoseh, rasa tâcokhai hanelah, taminaw hoi lawkkam e lah thoseh, miphunnaw hanelah angnae lah thoseh, nang hah kai ni na ta toe.
til at aabne de blindes Øjne, til at udføre de bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fangenskabet.
8 Kai teh Jehovah doeh. Hothateh, kaie ka min doeh. Kai bawilennae hah apihai thoseh, kai ni ka coe e pholennae hah meikaphawknaw hai thoseh, ka poe hoeh.
Jeg er Herren, det er mit Navn; og jeg vil ingen anden give min Ære eller de udskaarne Billeder min Lov.
9 Yampa e hnonaw teh a loum toe. A katha e hnonaw hah atu ka pâpho. Hotnaw a tâco hoehnahlan vah, nangmouh sut na thai sak.
Se, de første Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de oprinde, vil jeg lade eder høre om dem.
10 Tui dawk ka cet kaawm e naw hoi ahlanae koe ramlouk lah kaawm e naw, BAWIPA koe la katha sak awh. Ahni hah talai apoutnae koehoi pholen awh.
Synger Herren en ny Sang, hans Lov fra Jordens Ende, I, som fare ud paa Havet og dets Fylde, I Øer og deres Indbyggere!
11 Kahrawngum hoi hot thung e kho kaawm e pueng, hoi Kedar kho kaawm e taminaw pueng ni pholen awh naseh. Sela kaawm e naw pueng ni monsom vah hram laihoi lunghawi laihoi la sak awh naseh.
Ørken og dens Stæder skulle opløfte Røsten, de Byer, hvor Kedar bor; de, som bo paa Klippen, skulle synge med Fryd, de skulle raabe fra Bjergenes Top.
12 BAWIPA e bawilennae kamnue sak laihoi, tuilum apoutnae koe a lungmanae teh pholen awh.
De skulle tillægge Herren Ære og kundgøre hans Lov paa Øerne.
13 BAWIPA teh athakaawme tami patetlah a tâco teh, ransa patetlah a taran ahawi. Tânae hoi a hram teh, a tarannaw hah a tâ.
Herren skal drage ud som den vældige, vække sin Nidkærhed som en Krigsmand; han skal raabe med Glæde, ja, raabe højt, han skal faa Overhaand over sine Fjender.
14 Kai teh atueng kasawlah duem ka o. Kai teh duem ka o teh, ka taminaw hah ka pato hoeh. Atuteh, camo ka khe e napui patetlah kahram han. Hongho hongho kâha vaiteh, ngawt ka tawn han.
Jeg har tiet fra fordums Tid, jeg var tavs, jeg holdt mig tilbage; men nu vil jeg stønne dybt som hun, der føder, jeg vil give min Harme Luft og fnyse.
15 Monnaw hoi monruinaw ka raphoe han. Thingkung ramkungnaw puenghai ka ke sak han. Tuipuinaw hai tuilumnaw lah kacoungsak vaiteh, talînaw pueng hai kahaksak han.
Jeg vil lægge Bjerge og Høje øde og borttørre alle deres Urter og gøre Floder til Fastland og udtørre Søer.
16 Mit kadawnnaw hah a panue awh hoeh e lam dawk hoi ka thak vaiteh, a panue awh hoeh e lamthung dawk lam ka patue han. Ahnimae hmalah hmonae hah angnae lah kacoungsak han. Lamthung tangkomnaw hah, ka kânging sak han. Hetnaw hah ka sak vaiteh, ahnimanaw hah ka hnoun mahoeh.
Og jeg vil lede de blinde paa den Vej, som de ikke have vidst, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke have kendt; jeg vil gøre Mørket for deres Ansigt til Lys og de bakkede Steder til Slette; disse ere Ordene, jeg opfylder dem og gaar ikke fra dem.
17 Meikaphawk ka bawk awh niteh, meikaphawk hanelah, nang teh kaimae cathutnaw doeh katetenaw teh puenghoi kayak awh vaiteh, hnuklah a kamlang awh han.
Vige tilbage og blive svarlig til Skamme skulle de, som forlade sig paa et udskaaret Billede, de, som sige til et støbt Billede: I ere vore Guder.
18 Hnâpangnaw thai awh haw. Mitdawnnaw, na hmu thai nahanelah khenhaw.
I døve, hører! og I blinde, lukker Øjnene op! at I kunne se.
19 Kaie ka san hloilah apimouh a mit ka dawn va. Ka patoun e laiceinaw patetlah apimouh a hnâ ka pang va. Kaie ka hui patetlah apimouh a mit ka dawn va. BAWIPA e san patetlah apimouh a mit ka dawn va.
Hvo er blind, naar det ikke er min Tjener, og døv som den, jeg udsendte som mit Bud? hvo er blind som den fuldkomne og blind som Herrens Tjener?
20 Ahni ni moikapap a hmu eiteh, kâhruetcuet thai hoeh. A hnâkâko eiteh thai thai hoeh.
Du har set mange Ting, men du bevarer dem ikke; oplades Ørene, hører han dog ikke.
21 BAWIPA teh amae kâlawk rasangsak hane hoi a lentoesak hanelah, amae lannae dawk a lungyouk.
Herren har Lyst for sin Retfærdigheds Skyld til at gøre Loven stor og herlig.
22 Hete miphun teh, tuk e hoi lawp e miphun lah doeh ao. Ahnimouh teh, tangkom dawk tangkam a kâman awh teh, thongim dawk hro e lah ao awh. Kahloutsakkung kaawm hoeh e lawp e lah ao awh. Tuk teh lawp lah ao awh navah, na poe leih telah ka tet hane awm hoeh.
Men dette er et Folk, som er blevet til Rov og Bytte, de ere alle sammen bundne i Huler og skjulte i Fængsler, de ere blevne til Rov, og der er ingen, som frier, til Bytte, og der er ingen, som siger: Giv tilbage!
23 Nangmouh thung dawk apinang mouh hete lawk hah na ka thai awh han va. Atu hoi hmalah te, apinang mouh na ka thai awh han.
Hvo er der iblandt eder, som vender Øret til dette, og som vil mærke og høre det, som skal ske herefter.
24 Jakop teh tuk e hoi lawp e lah thoseh, Isarel hah kalawmkungnaw koe thoseh, apimouh ka hnawng va. Maimouh ni taran awh teh, ahni koe yonnae sak awh e BAWIPA ni nahoehmaw. Ahnimouh teh Bawipa e lamthung dawn awh hoeh. Bawipa e kâlawk hai tarawi awh hoeh.
Hvo gav Jakob hen til at plyndres og Israel hen til Røvere? mon ikke Herren, imod hvem vi syndede, og paa hvis Veje de ikke vilde vandre, og paa hvis Lov de ikke vilde høre?
25 Hatdawkvah, puenghoi a lungkhueknae teh, ahnimouh lathueng a rabawk teh, takikatho e tarankâtuknae hah ahnimouh koe a pha sak. Ahnimouh tengpam vah hmai a sawi. Hateiteh, panuek awh hoeh. Amamouh hoi amamouh a kak awh. Hatei, pâkuem awh hoeh.
Derfor udøste han sin Vredes Harme og Krigens Magt over dem, og den optændtes trindt omkring imod dem; men de forstaa det ikke; og den fortærede dem, men de lægge det ikke paa Hjerte.
