Isaiah 41
1 Oe tuilumnaw, a hmalah sairasuep lah awm awh. Taminaw ni tha hoi bout kawi awh naseh. Rek hnai awh naseh, lawk dei awh naseh. Lawkcengnae koe kahnaicalah tho awh naseh.
Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gå frem for Retten!
2 Kanîtholah hoi tami buet touh hah apinimaw a kangdue sak, apimaw lannae koe a khok rahim vah a kaw. Apinimaw a hmalah miphun hah a poe teh, siangpahrangnaw e lathueng vah lawk a ceng sak. Apinimaw vaiphu patetlah a tahloi koe a poe teh, cahik kahlî ni a palek e patetlah apinimaw licung koe a poe.
Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå,
3 Apinimaw ahnimanaw hah a pâlei teh, a khok hoi a coungroe boihoeh e lam dawk hoi a yawngtahrei.
forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt.
4 Apinimaw hete hnonaw hah a sak teh, miphunnaw hah a kamtawngnae koehoi a kaw vaw. Kai Jehovah, ahmaloe poung e hoi a hnukteng poung e koe kaawm e kasakkung teh kai doeh.
Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste den samme.
5 Tuilumnaw ni a hmu awh teh a taki awh. Talai poutnae naw teh a pâyaw awh. Rek a hnai awh teh, a kamkhueng awh.
Fjerne Strande så det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom.
6 A imri buet touh hoi buet touh a kâkabawp awh teh, tha kâlat nateh na taranhawi sak awh telah tha a kâpoe awh.
Den ene hjælper den anden og siger: "Broder, fat Mod!"
7 Kutsakkathoum e ni suihlunkathoum e hah tha a poe. Cakkin hoi ka pacai e nihai, sum ka dêi ni teh kahei ka pacawng e tami hanlah ahawi atipouh. Ahnimouh ni hote meikaphawk hah a kâroe hoeh nahanlah sum hoi kacaklah a het awh.
Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.
8 Hatei, nang Isarel, ka san, kai ni na rawi e Jakop, ka hui Abraham e catoun,
Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, - Ætling af Abraham, min Ven -
9 Kai ni nang teh talai poutnae koehoi ka kut hoi na sawn teh, ahlapoungnae hmuen koehoi na kaw teh, nang teh kaie thaw ka tawk e lah na o. Kai ni nang teh na rawi toe. Kai ni nang teh na pahnawt hoeh.
hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged":
10 Taket hanh. Kai teh nang hoi rei ka o. Na lungpuen hanh. Kai teh na Cathut lah ka o, tha na o sak han. Na kabawp han. Lawkkamcaknae aranglae ka kut hoi na tawm han.
Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig.
11 Nang koe a lung ka khuek e naw teh, yeiraipo awh vaiteh, minhmai a kaya awh han.
Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår.
12 Nang na katuknaw hah na tawng hai na hmawt mahoeh toe. Nang hoi taran ka tuk e naw teh ayawmyin patetlah ahrawnghrang patetlah ao awh han.
Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.
13 Bangkongtetpawiteh, nange Jehovah na Cathut ni nang hanelah, na lungpuen hanh, na kabawp han ati teh, nange aranglae kut hah a kuet.
Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper.
14 Oe Tangraet Jakop, miphun kathoengcae Isarel, taket hanh. Kai ni na kabawp han. Nang karatangkung teh, Isarelnaw e kathounge Bawipa lah ao telah BAWIPA ni a ti.
Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra HERREN, din Genløser er Israels Hellige.
15 Khenhaw! Cangkatinnae seh katha, kahran e, hâ ka tawn e lah na coungsak awh han. Monnaw hah katin vaiteh kâbawng sak han. Monruinaw hah cahik patetlah ao sak han.
Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuste Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner;
16 Na hut awh vaiteh kahlî ni ahnimanaw hah a palek awh han. Cakho ni hai a palek awh han. Nang teh BAWIPA dawk na lunghawi han. Isarelnaw e kathounge Bawipa hah na lentoesak awh han.
du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.
17 Ka mathoe e hoi kavoutthoupnaw ni tui a tawng awh teh a hmu awh hoeh dawkvah, tui a kahran awh toteh, Kai BAWIPA ni ahnimouh hah ka pato han. Isarelnaw e Cathut Jehovah lah kaawm e Kai ni ahnimanaw hah ka pahnawt mahoeh.
Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud.
18 Arasangnae cailum hmuen koe palangnaw thoseh, ayawnnaw lungui vah tuiphueknaw thoseh, ka tâco sak han. Kahrawng thingyei hah tuikamuem lah ka coung sak vaiteh, ka ke e talai hah palang lah ka coung sak han.
Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.
19 Thingyei um vah sidar thing, anri thing, tuihan thing hoi olive thingnaw hah ka ung han. Kahrawngum dawkvah, hmaica thing, saipres thing, kongkang thingnaw hah ka pâw sak han.
I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,
20 Hettelah hoi BAWIPA e kut ni hete hnonaw hah a sak teh, Isarelnaw e kathounge Bawipa ni hotnaw a sak tie hah, hmawt awh vaiteh, panuek awh vaiteh, pouk awh vaiteh, a thaipanuek awh han doeh.
at de må se og kende, mærke sig det og indse, at HERRENs Hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.
21 Nangmae hno ka tâcawt e hah pâpho awh haw telah BAWIPA ni ati. Kacake kapanuekkhaikung hah na patue awh haw telah Jakop miphun e siangpahrang ni a ti.
Fremlæg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs Konge.
22 Ka tâcawt hane naw hah pâpho awh nateh, dei awh naseh. Ka pouk awh vaiteh, ka panue thai awh nahanelah, yampa e naw hah dei awh naseh. Hoehpawiteh, ka tâcawt hane naw hah kaimouh koe dei awh naseh.
De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer!
23 Nangmouh teh cathutnaw lah na o awh e ka panue awh nahanelah, ka tâcawt hane naw hah dei awh haw. Kaimouh teh buet touh hoi buet touh kâkhet teh, ka taki awh nahan kahawi e hoehpawiteh, kahawihoehe hnonaw hah dei awh naseh.
Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden!
24 Khenhaw! Nangmouh teh ayawmyin doeh toe. Nangmae na tawksak awh e hai ahrawnghrang hlak a rahnoum. Nangmouh na ka rawi e teh panuet a tho.
Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger.
25 Buet touh hah atung lahoi ka tâcosak vaiteh, ahni teh a tho han. Kanîtholah hoi buet touh a tho vaiteh, ahni ni ka min hah a kaw han. Hlaamkabokung ni amhru hah a katin e patetlah ahni ni bawinaw hah amhru patetlah a katin han.
Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler.
26 Kaimouh ni ka panue awh nahan, bokheiyah sut ka ti awh nahan, ahmaloe hoi apinimaw a dei boi. Ka dei e awm hoeh. Ka pâpho e awm hoeh. Hothloilah nangmae lawk hah ka thai boi e buet touh hai awm hoeh.
Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: "Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord.
27 Kai teh Zion kho hah khenhaw! haw o ho hmaloe ka tet e lah ka o. Kamthang kahawi ka dei hane tami hai Jerusalem lah ka patoun.
Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud.
28 Hatei, ka khet navah buet touh boehai awm hoeh. Bout dei hanelah ahnimanaw hah ka pacei torei teh, ahnimouh thungvah, kâpankhaikung buet touh boehai awm hoeh.
Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Råd, så de svarer mig på mit Spørgsmål.
29 Khenhaw! Ahnimouh pueng teh dumyennae buet touh duengdoeh kaawm. Ahnimouh ni a tawksaknae hai ayawmyin doeh. Ahnimouh ni a hlun awh e meikaphawk hai kahlî hrawnghrang lah doeh ao.
Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.
