Isaiah 33
1 Raphoenae kâhmo laipalah ouk ka raphoe e hoi dumnae kâhmo laipalah ouk ka dum e naw teh, a yawthoe awh. Nang ni na raphoe hnukkhu, nama hai raphoenae na kâhmo han.
Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skaanet for Ran! Naar dit Hærværk er endt, skal du hærges, naar din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!
2 Oe BAWIPA kaimouh hah na pahren haw. Kaimouh ni nang teh na ring awh. Amom karawitawi kaimae kut, runae kâhmo toteh kaimae rungngangkung lah awm haw.
HERRE, vær os naadig, vi bier paa dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!
3 Ransanaw e lawk kecu dawk taminaw teh a yawng awh. Bawipa nang na thaw toteh, miphunnaw teh koung a kâkayei awh.
For Bulderet maa Folkeslag fly; naar du rejser dig, splittes Folkene.
4 Nangmae hnopainaw teh samtongnaw kamkhueng e patetlah lawp lah na o awh han. samtongnaw a kâtawm teh a cawkdawk awh e patetlah hotnaw e van vah a kâtawm awh vaiteh a yawng awh han.
Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.
5 BAWIPA teh tawm lah ao. Bangkongtetpawiteh, a rasangnae hmuen koe ao teh, Zion kho hah kângingnae hoi lannae hoi a kawi sak.
Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.
6 Bawipa teh nange tueng dawk na caknae, rungngangnae hnopai, lungangnae hoi panuenae lah ao han.
Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENS Frygt er din Skat.
7 Khenhaw! Ahnimae ransanaw teh, lamthung dawkvah a hram awh. Lungmawngnae laiceinaw teh a khuika awh.
Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;
8 Lamthungnaw teh kingdi. Lamthung dawk kahlawng ka cet e awm hoeh. Lawkkam hah a raphoe awh toe. Khonaw hai a hnoun awh toe. Tami hah banglahai ngâi awh hoeh.
Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.
9 Ram teh a cingou teh, ayawmyin lah ao han. Lebanon kahrawng teh yeiraiponae hoi remke lah ao. Sharon hmuen teh kahrawngum patetlah ao. Bashan hoi Karmel mon dawk e thingkungnaw teh peng a sarut han.
Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.
10 BAWIPA ni a dei e teh, atu kai ka thaw han. Atu kamahoima ka kâtawm han. Atu kai teh tawm e lah ka o han.
Nu staar jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!
11 Nangmouh teh, cahik na vawn awh vaiteh, cakong hah na khe awh han. Nangmae kâha teh, hmai lah ao teh, namamouh na kak awh han.
I undfanger Straa og føder Halm, eders Aande er Ild, der fortærer jer selv;
12 Taminaw ni thungtalung hah hmai a raawng e patetlah thoseh, pâkhingkungnaw a bouk teh hmai a phum e patetlah thoseh ao han.
til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.
13 Ahlanae koe e taminaw, kai ni ka sak e naw hah panuek awh haw. A hnainae koe e taminaw, kaie thaonae hah panuek awh haw.
Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.
14 Zion kho e tamikayonnaw teh a taki awh. Cathut laipalah e taminaw teh, a tâlueng awh. Maimouh dawkvah, apimouh ka kang e hmai hoi kaawm thai han. Maimouh dawkvah, apimouh a yungyoe e hmai hoi kaawm thai han.
Paa Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: »Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Baal?«
15 Kalan lah ka cet niteh, kalan lah ka dei e, rektapnae lahoi hmu e hnopai hah a panuet teh, tadawnghno hah dâw hane hlak teh a kut kahek e, thi palawng hane pouknae hah tarawi hoeh nahanlah amae hnâ hah ka tabuem e, kathout hnonaw khet hoeh nahanelah, a mit ka tabuem e,
Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodraad og lukker Øjnene over for det onde —
16 hote tami teh a rasangnae koe a tahung han. Ahnie a kâuepnae teh, talungmon ramvengim lah ao han.
højt skal en saadan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han faar sit Brød, og Vand er ham sikret.
17 Na mit ni siangpahrang e meihawinae hah hmawt vaiteh, ahlanae koe e ram hai a hmu han.
Dine Øjne faar Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.
18 Na lungthin ni taki ka tho e hah letlang a pouk toteh, ka parei e tami teh nâmouh ao va. Ka khing e tami teh nâmouh ao va. Imrasangnaw ka parei e tami teh nâmouh ao va.
Dit Hjerte skal tænke paa Rædselen: »Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Taarnene?«
19 Ka pathu e miphun, thai thai hoeh e lawk hah vaptivaptap lah ka pan niteh, panue thai hoeh e lawk ka pan e miphun hah na hmawt mahoeh toe.
Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforstaaeligt Maal, med stammende, ufattelig Tunge.
20 Pawitonae kho Zion kho hah khenhaw! Khom buet touh boehai puen hoeh e, rui buet touh boehai ka pet hoeh e, kampuen thai hoeh e rim ti e, lungmawngnae im Jerusalem kho hah, nangmouh ni namamae mit hoi na hmu awh han.
Se paa Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.
21 Hote hmuen koe ka lentoe e BAWIPA teh, kakaw e palangnaw e hmuen lah ao han. hote hmuen koe tuisamlanae kaawm e long cet thai mahoeh. Atha kaawm e long hai cet thai mahoeh.
Nej, der træder HERRENS Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Aareskib gaa, ej vældigt Langskib sejle.
22 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh maimae lawkcengkung lah ao. BAWIPA teh maimae kâlawknaw kapoekung lah ao. BAWIPA teh maimae siangpahrang lah ao teh, maimouh hah na rungngang han.
Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.
23 Nange long hninaw arui athawk teh, hote hnikhomnaw hah kacaklah kawm thai hoeh, hni hai kadai thai hoeh. Hatnavah, hmu e hnonaw hah kârei awh han. Khokkhemnaw ni patenghai lawp e hnonaw hah bout a lawp awh han.
Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Raaen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.
24 Haw kaawm e buet touh ni boehai, kai ka pataw, telah dei awh mahoeh. Hote hmuen koe kho ka sak e pueng teh, yon ngaithoum lah ao awh han.
Ingen Indbygger siger: »Jeg er syg!« Folket der har sin Synd forladt.
