Isaiah 33
1 Raphoenae kâhmo laipalah ouk ka raphoe e hoi dumnae kâhmo laipalah ouk ka dum e naw teh, a yawthoe awh. Nang ni na raphoe hnukkhu, nama hai raphoenae na kâhmo han.
Ve dig, du Ødelægger! du, som dog ikke er bleven ødelagt, og du Røver! du, som dog ikke er bleven et Rov; naar du har fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du er bleven færdig med at røve, skal du selv blive et Rov.
2 Oe BAWIPA kaimouh hah na pahren haw. Kaimouh ni nang teh na ring awh. Amom karawitawi kaimae kut, runae kâhmo toteh kaimae rungngangkung lah awm haw.
Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.
3 Ransanaw e lawk kecu dawk taminaw teh a yawng awh. Bawipa nang na thaw toteh, miphunnaw teh koung a kâkayei awh.
Folkene flyede for Tordenrøsten; Hedningerne adspredes, naar du rejser dig.
4 Nangmae hnopainaw teh samtongnaw kamkhueng e patetlah lawp lah na o awh han. samtongnaw a kâtawm teh a cawkdawk awh e patetlah hotnaw e van vah a kâtawm awh vaiteh a yawng awh han.
Og eders Bytte skal sankes, som man sanker Høskrækker; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did efter det.
5 BAWIPA teh tawm lah ao. Bangkongtetpawiteh, a rasangnae hmuen koe ao teh, Zion kho hah kângingnae hoi lannae hoi a kawi sak.
Herren er ophøjet, thi han bor i det høje; han har opfyldt Zion med Dom og Retfærdighed.
6 Bawipa teh nange tueng dawk na caknae, rungngangnae hnopai, lungangnae hoi panuenae lah ao han.
Og Visdom og Kundskab skal give dine Tider Fasthed, en Rigdom af Frelse; Herrens Frygt skal være dit Liggendefæ.
7 Khenhaw! Ahnimae ransanaw teh, lamthung dawkvah a hram awh. Lungmawngnae laiceinaw teh a khuika awh.
Se, deres Helte skrige derude; Fredens Bud græde beskelig.
8 Lamthungnaw teh kingdi. Lamthung dawk kahlawng ka cet e awm hoeh. Lawkkam hah a raphoe awh toe. Khonaw hai a hnoun awh toe. Tami hah banglahai ngâi awh hoeh.
De banede Veje ere øde, der er ingen, som gaar frem ad Stien mere; han har brudt Pagten, ladet haant om Stæderne, ikke agtet et Menneske.
9 Ram teh a cingou teh, ayawmyin lah ao han. Lebanon kahrawng teh yeiraiponae hoi remke lah ao. Sharon hmuen teh kahrawngum patetlah ao. Bashan hoi Karmel mon dawk e thingkungnaw teh peng a sarut han.
Landet sørger, vansmægter, Libanon er beskæmmet, er henvisnet; Saron er som en øde Mark, og Basan og Karmel have kastet deres Blade.
10 BAWIPA ni a dei e teh, atu kai ka thaw han. Atu kamahoima ka kâtawm han. Atu kai teh tawm e lah ka o han.
Nu vil jeg gøre mig rede, siger Herren; nu vil jeg rejse mig, nu vil jeg ophøje mig.
11 Nangmouh teh, cahik na vawn awh vaiteh, cakong hah na khe awh han. Nangmae kâha teh, hmai lah ao teh, namamouh na kak awh han.
I undfange Straa, føde Halm; eders Harme er en Ild, som skal fortære eder.
12 Taminaw ni thungtalung hah hmai a raawng e patetlah thoseh, pâkhingkungnaw a bouk teh hmai a phum e patetlah thoseh ao han.
Og Folkene skulde vorde som det, der brændes til Kalk, som omhugne Torne, der opbrændes med Ild.
13 Ahlanae koe e taminaw, kai ni ka sak e naw hah panuek awh haw. A hnainae koe e taminaw, kaie thaonae hah panuek awh haw.
Hører, I, som ere langt borte, hvad jeg har gjort, og I, som ere nær, fornemmer min Styrke!
14 Zion kho e tamikayonnaw teh a taki awh. Cathut laipalah e taminaw teh, a tâlueng awh. Maimouh dawkvah, apimouh ka kang e hmai hoi kaawm thai han. Maimouh dawkvah, apimouh a yungyoe e hmai hoi kaawm thai han.
Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse har betaget de vanhellige: „Hvo af os kan bo ved en fortærende Ild? hvo af os kan bo ved Evigheds Baal?‟
15 Kalan lah ka cet niteh, kalan lah ka dei e, rektapnae lahoi hmu e hnopai hah a panuet teh, tadawnghno hah dâw hane hlak teh a kut kahek e, thi palawng hane pouknae hah tarawi hoeh nahanlah amae hnâ hah ka tabuem e, kathout hnonaw khet hoeh nahanelah, a mit ka tabuem e,
Den, som vandrer i Retfærdighed, og som taler Oprigtighed; den, som foragter Vinding, der kommer ved Undertrykkelse; den, som ryster sine Hænder, at han ej beholder Skænk; den, som stopper sit Øre til, saa at han ej hører Blodraad, og som tillukker sine Øjne, at han ej ser efter det onde:
16 hote tami teh a rasangnae koe a tahung han. Ahnie a kâuepnae teh, talungmon ramvengim lah ao han.
Han skal bo paa de høje Steder, Klippernes Befæstning skal være hans Tilflugt, Brød bliver givet ham, Vand er ham sikret.
17 Na mit ni siangpahrang e meihawinae hah hmawt vaiteh, ahlanae koe e ram hai a hmu han.
Dine Øjne skulle beskue Kongen i hans Skønhed, de skulle se et vidt udstrakt Land.
18 Na lungthin ni taki ka tho e hah letlang a pouk toteh, ka parei e tami teh nâmouh ao va. Ka khing e tami teh nâmouh ao va. Imrasangnaw ka parei e tami teh nâmouh ao va.
Dit Hjerte skal tænke paa Forfærdelsen: „Hvor er Skriveren? hvor er den, som vejede Pengene? hvor er den, som talte Taarnene?‟
19 Ka pathu e miphun, thai thai hoeh e lawk hah vaptivaptap lah ka pan niteh, panue thai hoeh e lawk ka pan e miphun hah na hmawt mahoeh toe.
Du skal ikke mere se det haarde Folk, det Folk, som man ikke kan forstaa for dets dybe Mæles Skyld, det, som man ikke kan fatte for dets stammende Tunges Skyld.
20 Pawitonae kho Zion kho hah khenhaw! Khom buet touh boehai puen hoeh e, rui buet touh boehai ka pet hoeh e, kampuen thai hoeh e rim ti e, lungmawngnae im Jerusalem kho hah, nangmouh ni namamae mit hoi na hmu awh han.
Besku Zion, vor Forsamlings Stad; dine Øjne skulle se Jerusalem som en sikker Bolig, som et Telt, der ikke skal flyttes, hvis Pæle ikke skulle oprykkes evindelig, og hvis Reb ikke skulle rives over.
21 Hote hmuen koe ka lentoe e BAWIPA teh, kakaw e palangnaw e hmuen lah ao han. hote hmuen koe tuisamlanae kaawm e long cet thai mahoeh. Atha kaawm e long hai cet thai mahoeh.
Men der skal Herren være os den herlige, være i Stedet for Floder og brede Strømme; intet Skib, som roes, farer der, og intet stort Skib gaar derover.
22 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh maimae lawkcengkung lah ao. BAWIPA teh maimae kâlawknaw kapoekung lah ao. BAWIPA teh maimae siangpahrang lah ao teh, maimouh hah na rungngang han.
Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han skal frelse os.
23 Nange long hninaw arui athawk teh, hote hnikhomnaw hah kacaklah kawm thai hoeh, hni hai kadai thai hoeh. Hatnavah, hmu e hnonaw hah kârei awh han. Khokkhemnaw ni patenghai lawp e hnonaw hah bout a lawp awh han.
Dine Reb ere blevne slappe; de holde ikke deres Mast stiv, de have ikke udbredet Flag; da deles røvet Bytte i Mængde, de halte røve Rov.
24 Haw kaawm e buet touh ni boehai, kai ka pataw, telah dei awh mahoeh. Hote hmuen koe kho ka sak e pueng teh, yon ngaithoum lah ao awh han.
Og ingen Indbygger skal sige: Jeg er syg; thi Folket, som bor derudi, har faaet Syndsforladelse.
