Isaiah 16
1 Zion canu mon dawk kaawm e ram ukkung bawi hanelah, Sela kho hoi kahrawngum lam lahoi tuca hah patawn haw.
Sender Landets Hersker Lam fra Sela gennem Ørken til Zions Datters Bjerg.
2 Arnon palang rakanae koe e lamthungnaw dawk, Moab canunaw teh tabu raphoe lah ao teh kamleng e tavanaw patetlah ao awh.
Og det skal ske, at ligesom en Fugl, udjaget af Reden, flagrer hid og did, saa skulle Moabs Døtre komme til Arnons Færgesteder.
3 Pouknae na poe awh haw. Lannae lahoi laideitâtueng awh haw. Kanî tuengtalueng thun nah e na tâhlip hah, karum patetlah awm sak awh haw. Pâlei e naw hah hrawk awh. Ka yawng e naw hah pahnawt awh hanh.
Giv Raad, hjælp til Ret, gør din Skygge som Natten midt om Middagen, skjul de fordrevne, forraad ikke den, som flyr!
4 Moab ram hoi a pâlei teh a takhoe e naw hah nangmouh koe rei awm naseh. Ahnimouh karaphoenaw e kut dawk hoi rawngkhan hanelah kângue e lah awm awh. Ka hnephnapnaw ao awh hoeh torei, raphoenae teh a roum torei, reprep ka coungroe e taminaw teh talai van hoi a kahma awh torei teh,
Lad mine fordrevne faa Herberge hos dig, Moab! vær dem et Skjul imod Ødelæggeren; thi Undertrykkeren er borte, Ødelæggelsen faar Ende, og de, som nedtraadte andre, skulle omkomme af Landet.
5 bawitungkhung teh lungpatawnae lahoi a cak han. Hote tahungnae dawkvah, Devit e lukkareiim thung hoi buet touh ni lawkceng vaiteh, lannae hah tawng vaiteh, lannae hah karanglah sak vaiteh, yuemkamcunae lahoi a tahung han.
Og der skal beredes en Trone ved Miskundheden, og en skal sidde derpaa i Sandheden, i Davids Paulun, en, som skal dømme og spørge efter Ret og haste efter Retfærdighed.
6 Moab e kâoupnae, banghloimaw a kâoup, ahnie lunglennae, a kâoupnae, a kaisuenae pueng teh maimouh ni thai awh toe. A kâoupnae pueng teh ahrawnghrang doeh.
Vi have hørt om Moabs Hovmod, han er saare hovmodig, ja, om hans Stolthed og hans Hovmod og hans Grumhed, hans tomme Pral.
7 Hatdawkvah, Moab khocanaw teh, Moab kho hanelah a cingou awh han. Khoca pueng a cingou awh han. Nangmouh teh Kirhareseth kho e misur vaiyeinaw hanelah na cingou awh han. Ahnimouh teh atangcalah puenghoi runae a kâhmo awh han.
Derfor skal Moab hyle over Moab, de skulle alle sammen hyle; over Kir-Hareseths Grundvolde skulle I sukke, aldeles modfaldne.
8 Bangkongtetpawiteh, Heshbon laikawknaw, Sibmah misurkungnaw teh ketkamyai teh a ke awh toe. Miphunnaw ukkung bawinaw ni misurbomnaw teh a khoe awh toe. Hote akungnaw teh, Jazer kho totouh a pha teh, kahrawngum totouh a yam awh. Hote a kangnaw teh, tuipui ka tapuet lah a yam awh.
Thi Hesbons Marker ere henvisnede, paa Vintræet i Sibma have Folkenes Herrer knust de ædle Ranker, som naaede til Jaeser og forvildede sig ind i Ørken; dens Kviste, som bredte sig ud, ere komne over Havet.
9 Hatdawkvah, Jazer kho hoi cungtalah Sibmah misurnaw hanelah ka khuika. Oe Heshbon kho hoi Elealeh kho, nang hah ka mitphi hoi cupcup na duk sak han. Bangkongtetpawiteh, nange kompawi a pawhik hoi caâpawi a pawhiknaw teh a kâhat toe.
Derfor vil jeg græde med Jaesers Graad over det Vintræ i Sibma, jeg vil væde dig, Hesbon og Eleale, med min Graad; thi over din Sommerfrugt og over din Høst faldt Krigsskriget ind.
10 Lunghawinae hoi nawmnae teh talai kahawi dawk hoi takhoe lah ao toe. Misur takha dawk lunghawinae la saknae awm hoeh. Lunghawinae hoi hramnae awm hoeh. Misur paw katinnaw ni katinnae dawkvah misur paw hah katin awh hoeh. Hramki lawk ka kâhat sak toe.
Og Glæde og Fryd er veget bort fra den frugtbare Mark, og man synger ikke i Vingaardene, raaber ej heller med Glæde; Persetræderen træder ikke Druer i Perserne, Frydeskrig har jeg ladet høre op.
11 Hatdawkvah, kaie ka lung teh, Moab ram hanelah, ka lungthin teh Kirhareseth kho hanelah ratoung lawk patetlah a cingou toe.
Derfor bruser mit Inderste over Moab som en Harpe, og mit Hjerte over Kir-Heres.
12 Moabnaw ni a rasangnae hmuen koe, tawntam laihoi ratoum hanelah, amamae kathounge hmuen koe a tho awh navah, banghai hawinae hmawt awh mahoeh.
Og det sker, naar Moab lader sig se og er træt af at ofre paa Højen, da vil det komme til sin Helligdom for at bede og skal ikke kunne.
13 Hethateh, atuvah Moab ram hoi kâkuen e BAWIPA ni a dei e lawk doeh.
Dette er det Ord, som Herren har talt imod Moab den Gang;
14 Atu BAWIPA ni a dei e teh, kum thum touh thung, thaw ka tawk hanlah hlai e ni thaw a tawknae kum patetlah Moab e bawilennae teh tami moikapap ni a khet rahnoum awh han. Kacawie naw teh ekvoi ayounca awh dawkvah, a tha a baw awh ati toe.
men nu har Herren talt og sagt: Om tre Aar, som en Daglønners Aar, da skal Moabs Herlighed med al den store Mængde være ringeagtet, og der skal blive en Levning tilbage, liden, ringe og afmægtig.
