Hosi 7
1 Isarel dam sak hanlah ka kâcai navah, Ephraim e yonnae hoi Samaria hawihoehnae bout a kamnue. Ahnimouh teh lawkkam cak awh hoeh. Athung lah tamru ouk a kâen teh, alawilah hai dingca ni ouk a tuk awh.
Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver paa Gaden.
2 Ahnimae hawihoehnae pueng Kai ni ka pâkuem tie hah a lung dawk pouk awh hoeh. Atu patenghai hote hno ni a kalup awh toe. Ka hmaitung vah ao awh.
De tænker ej paa, at jeg husker al deres Ondskab. Nu staar deres Gerninger om dem, de er for mit Aasyn.
3 Kahawihoeh e hno hoi siangpahrangnaw a lunghawi sak awh teh, laithoe lawk hoi bawinaw a lunghawi sak awh.
Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
4 Ahnimouh pueng teh kamsoumhoehe napui tongpa yonnae ka sak e lah ao awh. Vaiyei ka thawng e ni hmai sut a patawi teh, tavai a kanawk hnukkhu a po hoehnahlan racum laipalah karoum e hoi a kâvan awh.
Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret.
5 Maimae siagpahrang hnin navah, bawinaw ni misur koung a parui awh teh, ka dudam e naw hoi kut reirei a dâw awh.
De gør paa Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Haanden,
6 Arulahoi a pawp awh lahunnah, amamae lungthin teh takhuen hmai patetlah a kâcai awh.
thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry.
7 Takhuen hmai patetlah a kâan awh teh, ahnimae lawkcengkung bawinaw hah a kak awh. Amamae siangpahrang pueng teh, a rawp awh. Kai na ka kaw e buet touh hai awm awh hoeh.
Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem paakalder mig.
8 Ephraim teh Jentelnaw hoi a kâkalawt awh. Ka kamhmi hoeh e vaiyei lah ao awh.
Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.
9 Amamouh ni panuek laipalah ramlouknaw ni a thaonae teh koung a ca pouh toe. A sam koung a po awh toe. Hatei, amamouh ni panuek awh hoeh.
Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Haar er ogsaa graanet, han mærker det ej.
10 Isarelnaw e kâoupnae teh amamae hmaitung vah a kamnue eiteh, BAWIPA Cathut koe ban awh hoeh. Cathut hai tawng awh hoeh.
Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og søgte ham ikke trods alt.
11 Ephraim teh pouknae ka tawn hoeh e bakhu hoi a kâvan. Izip a kaw awh teh, Assiria vah a yawng awh.
Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur.
12 A cei nah tangkuem koe tamlawk hoi ka heng vaiteh, kahlun e tavanaw patetlah ka man han. A kamkhuengnae koevah, ka thai e patetlah ka yue han.
Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
13 Ahnimouh teh, kai koehoi a yawng awh toe. Ahnimouh koe rawknae teh a pha. Bangkongtetpawiteh, kai na taran awh teh, kâ a tapoe awh. Ahnimanaw hah ka ratang ei, Kai na taran awh teh, laithoe a dei awh.
Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig!
14 Ikhun dawk a cingou awh toteh, Kai na kaw awh hoeh. Cakang, Misur tui tawn laipalah, a kamkhueng awh teh, kai na taran awh.
De raaber ej til mig af Hjertet, naar de jamrer paa Lejet, saarer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
15 Kai ni ka yue ei, ka caksak ei, Kai na taran awh teh, kahawihoehe hah a pouk awh.
Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
16 Ka dumnae licung patetlah ao awh. Bawinaw teh, a pacekpahlek awh dawkvah, tahloi hoi a due awh han. Izipnaw ni a panuikhai awh han.
De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.
