< Hosi 5 >
1 Oe thai awh haw, vaihmanaw. Isarel miphunnaw hoi siangpahrang im dawk kaawm e naw, nangmanaw teh lawkceng lah na o awh han. Bangkongtetpawiteh, nangmanaw teh Mizpah mon dawk tangkam lah, Tabor mon dawk patung e tamlawk karap lah na o awh.
Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi I vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.
2 Satheinaw theinae lahoi yon na pap sak awh dawkvah, kai ni ahnimanaw abuemlah ka yue han.
Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen.
3 Ephraim e akong teh ka panue, Isarel hai ka hmalah kâhrawk thai mahoeh. Ephraim nang teh atu roeroe na kâyo. Isarel teh a khin.
Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.
4 Ahnimanaw teh, kâyonae muitha ahnimouh koe ao dawkvah, Cathut panuek awh hoeh.
Deres Idrætter tillade dem ikke at vende om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.
5 Isarelnaw e a kâoupnae ni amamouh a pabo teh, Isarel hoi Ephraim teh amamae yon dawk a rawp awh teh, ahnimouh hoi cungtalah Judahnaw hai a rawp han.
Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem.
6 Tuhu, maitohu a hrawi awh teh, Cathut tawng hanelah a cei awh eiteh, hmawt awh mahoeh. Cathut teh ahnimouh hoi a kâhla toe.
Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.
7 Ahnimanaw teh Cathut koe lawk a kam awh e a raphoe awh toe. Bangkongtetpawiteh, alouke miphunnaw a khe awh toe. Amamouh hoi cungtalah a hnopainaw hai a rawk han.
Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.
8 Gibeah kho dawk vovit hai thoseh, Ramah kho dawk mongka hai thoseh, kâhruetcuetnae ueng awh. Oe! Benjamin miphun hnuklah kangvawi haw.
Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!
9 Isarelnaw yuenae tueng nah Ephraim teh kingdi han. Patuen kaawm hane naw hah ka pâpho.
Efraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.
10 Judah siangpahrangnaw teh lawrilung ka puen e taminaw patetlah ao awh. Kai ni ahnimouh koe ka lungkhueknae tui patetlah ka awi han.
Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min Harme som Vand.
11 Ephraim teh rektapnae a khang. Lawkcengnae a kâhmo dawkvah, a sung. Bangkongtetpawiteh, ahni ni ama lung lahoi kâpoe e patetlah a sak.
Undertrykt er Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud.
12 Kai teh Ephraim koe ahri lah, Judah koe patawnae lah ka o han.
Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus.
13 Ephraim ni a hmânaw thoseh, Judah ni a patawnae thoseh, a hmu toteh Ephraim teh Assiria koe a cei han. Judah teh Jareb siangpahrang koe a cei han. Hatei, hote siangpahrangnaw ni dam sak thai mahoeh.
Der Efraim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder.
14 Bangkongtetpawiteh, Kai teh Ephraim koe sendek patetlah Judah koe sendek thoundoun lah ka o han. Kai ni ka kei e hoi ka rakoung e teh apinihai na lawm thai mahoeh.
Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde.
15 Ahnimanaw ni a yonae a pâpho awh hoehroukrak, kai na tawng awh hoehroukrak kama ka onae koe ka cei vaiteh hawvah ka o han. Runae a kâhmo awh toteh kai na tawng awh han.
Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.