Habakkuk 3
1 Profet Habakkuk e ratoumnae, Shigionoth la.
En Bøn af Profeten Habakuk; efter Sigjonoth.
2 Oe BAWIPA kai ni na lawk ka thai teh ka taki toe. Atu e kumnaw dawk na thaw tawk e a kamnue teh ka hmu toe. Na lungkhuek ei nakunghai, na lungmanae teh na pahnim hoeh.
Herre! jeg har hørt Tidenden om dig, jeg frygter; Herre! din Gerning, kald den til Live midt i Aarene, midt i Aarene kundgøre du den; i Vrede komme du i Hu at være barmhjertig!
3 Cathut teh Teiman kho hai thoseh, Tami Kathoung teh Paran koehoi thoseh, a tho. Bawilennae ni kalvan a ramuk teh, a bawilennae ni talai van akawi.
Gud kommer fra Theman og den Hellige fra Parans Bjerg. (Sela) Hans Majestæt bedækker Himmelen, og af hans Herlighed fyldes Jorden.
4 A meilam teh kanî patetlah ao. A kut dawk kaawm e a bahu teh a raeng lah a tâco.
Og en Glans som Lyset bryder frem, Straaler har han til Siden, og der skjuler han sin Magt.
5 A hmalah runae ni a cei teh, a hnuklah patawnae ni a kâbang.
Foran ham gaar Pesten, og efter ham udgaar dræbende Sot.
6 A kangdue teh talaipui a bangnue. A khet nah miphunnaw a tâlueng awh. Ayan e monnaw ni a kâbawng awh teh, kacakpounge monruinaw a tip awh. Hatei, Bawipa teh a lamthung dawk poe a cei.
Han træder frem og bringer Jorden til at ryste, han ser til og bringer Folkene til at skælve, og de evige Bjerge briste, de ældgamle Høje synke; hans Tog ere som i fordums Tid.
7 Kushan ram dawk e rimnaw ni roedengnae a kâhmo awh teh, Midian ram dawk e yaphninaw a kâhuet e hah ka hmu.
Jeg ser Kusans Telte i Vaande, Telttæpperne i Midians Land ryste.
8 Oe BAWIPA, Nang ni rungngangnae rangleng na kâcui nahanelah, tuipuinaw koe na lungkhuek na maw. Tuipui hoi na kâtaran maw.
Er vel din Vrede, o Herre! optændt imod Floderne? din Vrede imod Floderne og din Harme imod Havet? at du saa farer frem paa dine Heste, paa dine Vogne til Frelse.
9 Nang ni catounnaw koe lawkkam na tâ e patetlah lilava coungkacoe na rasa sin toe, talai dawk tuinaw na phuek sak toe.
Din blottede Bue tages frem, med Ed stadfæstede ved Ordet ere Straffens Ris. (Sela) I Strømme kløver du Jorden.
10 Monnaw ni BAWIPA a hmu awh navah a kâhuet awh. Ka poum e tuinaw ni muen a ramuk. Tuipuinaw ni a hram awh teh a kut a dâw awh.
Bjerge se dig, de skælve; Vandstrømme styrte ned, Afgrunden hæver sin Røst, den opløfter sine Hænder imod det høje.
11 Kanî hoi thapa ni amamae hmuen dawk ao awh. Ahnimae a angnae dawk pala ni a cei teh, a raeng dawk tahroe hai sumpa lah a palik.
Sol og Maane træde tilbage i deres Bolig for Lyset af dine Pile, som fare frem, for Glansen af dit Spyds Lyn.
12 A lungkhuek laihoi ram pueng dawk a cei teh, a lungkhueknae ni miphunnaw hah koung a coungroe.
I Fortørnelse skrider du frem paa Jorden, i Vrede nedtræder du Hedningerne.
13 Bawipa e a taminaw rungngangnae hanelah na tho teh, satui na awi e naw rungngang hanlah na tho. Tami kalan hoeh e im teh imthungkhu koehoi rep na kanawi pouh teh a carawng koe totouh na raphoe pouh.
Du er dragen ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuser Hovedet af den ugudeliges Hus, idet du blotter Grundvolden op til Halsen. (Sela)
14 Ransabawinaw e a lû hah palanaw hoi pawkkayawng lah a ka pouh. Ahnimouh teh kaimouh palek sak hanelah tûilî kathout patetlah a tho awh. Mathoenaw kei hanelah a lunghawi awh.
Du gennemborer ved hans Spyd Hovederne paa hans Skarer, som storme frem for at adsprede mig, og hvis Glæde var som til at æde den elendige i Skjul.
15 Bawipa nang ni marangnaw na kâcui teh athakaawme tuicapa lungui na cei.
Du drager igennem Havet paa dine Heste, igennem de mange Vandes Hob.
16 Na pâpho lawk ka thai navah ka lung a tâlueng, ka kam ka cakuep, ka hru a hmawn, ka takbuem a pâyaw. Bangkongtetpawiteh, runae hnin, kathetkung ni miphunnaw a tuknae tueng totouh ka o han rah.
Jeg har hørt det, og mit Indre bævede, ved Røsten dirrede mine Læber, der kommer Skørhed i mine Ben, og jeg ryster, hvor jeg staar, fordi jeg skal være rolig til Nødens Dag, indtil han, som med en Skare skal angribe Folket, drager op imod det.
17 Thaibunglung kung ni pei hoeh, Misurkung paw hoeh, olivekung hai ngaihawi hane awm hoeh. law dawk hai apawhik paw hoeh, tu takha dawk tu kathup niteh, maito im dawk maito kaawm hoeh nakunghai.
Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene.
18 Cathut dawk ka lung ahawi teh na ka rungngangnae Cathut kâuep lahoi ka lung ahawi han.
Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud.
19 Bawipa Jehovah teh kaie ka thaonae doeh, ka khok teh sayuk khok patetlah a coung sak teh, ka rasang e hmuen na poe han.
Den Herre, Herre er min Styrke, og han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig skride frem over mine Høje. Til Sangmesteren; med min Strengeleg.
