Kamtawngnae 49
1 Jakop ni a capanaw a kaw teh ahnimouh koevah, hmalah nangmouh koe ka tho hane hnonaw ka dei thai nahanlah kamkhueng awh haw.
Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager.
2 Nangmouh Jakop canaw kamkhueng awh nateh, na pa Isarel e lawk thai awh haw.
Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!
3 Reuben, nang teh ka ca camin, ka hnosakthainae, ka thaonae, aluepaw, karasangpoung hoi a tha kaawm poung e lah na o.
Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.
4 Hatei, tui patetlah kâhuen e lungthin na tawn. Taluenae koe na phat mahoeh. Bangkongtetpawiteh, nang ni kaie ikhun dawk na luen teh na kamhnawng sak. Ka ikhun hah na tapam.
Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!
5 Simeon hoi Levih teh hmaunawngha roi doeh. Lungthin ponae senehmaica ao roinae hmuen koe ao roi.
Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.
6 Ka muitha ni ahnimouh roi ni hro e hno dawk kâen mahoeh. Kaie bawilennae ni ahnimouh kamkhuengnae dawk bawk van mahoeh. Ahnimouh ni a lungkhuek teh tami a thei awh, ma ngainae pâlei teh khonaw a raphoe awh toe.
Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser.
7 Ahnimouh lungkhueknae hah thoebonae lah awm naseh. Bangkongtetpawiteh, puenghoi a thasai. Ahnimouh lungkhueknae teh thoebo lah awm seh, bangkongtetpawiteh a kâoup awh. Jakop miphun Isarel catoun thung vah ahnimouh kâkayei sak han.
Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.
8 Oe Judah nang teh, hmaunawnghanaw ni pholen e lah na o han. Na kut teh na tarannaw e lahuen dawk na toung han. Na pa e capanaw ni na hmalah a tabut awh han.
Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.
9 Judah teh sendektanca doeh. Ka capa ni moi kei nah koehoi na luen takhai hnukkhu, sendek hoi sendekmanu patetlah ka kâva ni teh ka kamkawn e hah apinimaw a pâhlaw ngam han.
En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?
10 Siangpahrang sonron ni Judah tâcawt takhai mahoeh. Kâlawk kapoekung hai a khok rahak hoi kahmat mahoeh. Shiloh a tho hoehroukrak teh miphun pueng ni a lawk a ngai pouh han.
Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.
11 Ahnie lanaw hah misurkung dawk a pen teh, lacanaw hah misurkung kahawi e dawk a pen. A hni hah misurtui dawk a pâsu teh a khohna hah misur thi dawk a pâsu.
Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.
12 A mit teh misurtui hlak a paling teh, a hâ teh sanutui hlak a pangaw.
Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.
13 Zebulun teh long kâhatnae talî teng kho a sak han. Long kâhatnae hmuen lah ao han. A khori teh Zidon totouh han.
Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.
14 Issakhar teh mon rahak ka tabawk e a tha kaawm poung e doeh.
Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.
15 Kâhatnae hah ahawi telah a pouk teh, a ram hah a nawm telah a pouk. Hno phu hanlah a loung a rahnoum sak teh, sannaw lah a coung awh.
Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.
16 Dan ni a taminaw hah Isarel miphun rahak vah miphun buet touh patetlah lawkceng han.
Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.
17 Dan teh lam dawk kaawm e tahrun doeh. Marang kâcui e tami hnuklah rawp sak hanlah lam rahak ao teh, marang khok ka khuek e hrunthoe doeh.
Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.
18 Oe BAWIPA, na rungngangnae teh ouk ka ngaihawi.
Efter din frelse bier jeg, Herre!
19 Gad teh tarannaw ni tuk vaiteh, ahni ni hai bout a tuk van han.
Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.
20 Asher teh canei koelah tawnta vaiteh, siangpahrang canei hanlah a tâco sak han.
Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.
21 Naphtali teh sayuk patetlah dawkcawk vaiteh, lawk kahawi a dei han.
Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.
22 Joseph teh a paw kara e a kang lah ao teh, a kangnaw teh rapan naw dawk a yam han.
Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.
23 Licung kathoumnaw ni puenghoi a lungmathoe sak awh han. A ka awh teh a maithoe awh han.
Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.
24 Hatei ahnie licung teh a thayoun hoeh. Jakop Cathut e thaonae kut hoi thao sak e lah ao, Isarel ka khoum lungsong pawlawk lahoi yah,
Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,
25 na Cathut teh nang kabawm hane hoi Athakasaipounge ni teh talai hoi kalvan yawhawi hoi sanu hoi camo im yawhawi, nang yawhawi poe hanelah tha ao sak e doeh.
fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!
26 Na pa e yawhawi na poe e ni mintoenaw e yawhawi poe e hlak a yungyoe mon pout totouh, hotnaw teh Joseph e lû dawk ao vaiteh, a hmaunawnghanaw thung hoi kapek e tami koe ao han.
Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.
27 Benjamin teh Asui patetlah doeh ao. Amom vah a kei e moi a ca vaiteh, tangmin vah lawphno hah a thokhai han, telah ati.
Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.
28 Hetnaw teh Isarel miphun hlaikahni touh lah ao awh teh, hethateh a na pa ni ahnimouh koe a dei pouh e lawknaw doeh. Yawhawi a poe teh yawhawi a poe e patetlah buet touh hnukkhu buet touh yawhawi a poe.
Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.
29 Hahoi kai teh, ka mintoenaw koe ceikhai e lah ka o han toe. Hit tami Ephron lawhmuen dawk e talungkhu, Kanaan ram e Mamre hma lae Makpelah law e talungkhu, Abraham pakawpnae phuen,
Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,
30 Hit tami Ephron koevah lawhmuen khuehoi ran e dawk ka mintoenaw koe na pakawp awh loe.
i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.
31 Hawvah Abraham hoi a yu Sarah a pakawp awh teh, hawvah Isak hoi a yu Rebekah a pakawp awh teh, hawvah Leah a pakawp awh.
Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,
32 Lawhmuen hoi a thung e talungkhunaw teh Heth naw koehoi ran e doeh telah ati.
på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.
33 Hottelah Jakop ni a canaw lawk he a thui hnukkhu, a khok hah ikhun dawk a taphawng teh a due teh, mintoenaw koe a pakawp awh.
Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.
