Kamtawngnae 37
1 Jakop teh a na pa imyin lah a onae Kanaan ram dawk kho a sak.
Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ans Land.
2 Hethateh Jakop catoun e lairui doeh. Joseph teh a kum 17 touh a pha nah a hmaunaw hoi saringnaw a khoum awh. Ahni teh a camo rah dawkvah, a na pa e yu Bilhah hoi Zilpah capanaw koevah ao, hahoi Joseph ni hnokahawi hoeh a sak awh e kamthang kathout hah a na pa koe ouk a dei pouh.
Dette er Jakobs Slægtebog. Da Josef var sytten Aar gammel, vogtede han Smaakvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragte ondt Rygte om dem til deres Fader.
3 Isarel ni Joseph teh a matawng nah a khe e lah ao dawkvah, a canaw pueng hlak a lungpataw hnawn, angkidung a phun aloukcalah a khui pouh teh a poe.
Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Sønner, fordi han var hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel med Ærmer til ham.
4 A na pa ni a hmaunaw hlak a lungpataw hnawn tie hah a panue awh. Hottelah hoi ahni teh, hmawt ngai awh hoeh. Lawk kahawi hoi hai pato ngai awh hoeh.
Men da hans Brødre saa, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.
5 Joseph ni mang a sak teh a hmaunaw koe a dei pouh dawkvah, hoe hmawt ngai awh hoeh.
Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som yderligere øgede deres Had til ham.
6 Ahni ni ahnimanaw koe pahren lahoi mang ka sak e hah thai awh haw.
Han sagde til dem »Hør dog, hvad jeg har drømt!
7 Law vah cabong hah a thaw awh teh kaie cabong hai a thaw teh a kangdue. Hahoi thai awh haw, nangmae cabongnaw ni a kalup awh teh, kaie cabong hah a bawk awh, telah ati.
Se, vi bandt Neg ude paa Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev staaende, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!«
8 A hmaunaw ni ahni koevah, nang ni kaimouh na uk katang han na maw. Nang heh kaimae lathueng vah kâ na tawn han na maw, telah atipouh awh. Hottelah hoi a mang hoi a dei e lawk kecu dawkvah, hoe a hmuhma awh.
Da sagde hans Brødre til ham: »Vil du maaske være vor Konge eller herske over os?« Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.
9 Hahoi mang alouke e bout a sak teh, a hmaunaw koevah bout a dei pouh. Thai awh haw, mang bout ka tawn. Kanî hoi thapa hoi âsinaw 12 touh ka hmalah be a tabut awh telah ati.
Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han sagde: »Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Maane og elleve Stjerner bøjede sig for mig!«
10 A na pa hoi a hmaunaw koe a dei pouh navah, a na pa ni a yue teh, mang na sak e teh bangpatete mang han na maw. Kai hoi na manu hoi na hmaunaw ni na hmalah ka tabut han na maw telah ati.
Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader paa ham og sagde: »Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?«
11 A hmaunaw ni ahni teh a ut awh. Hateiteh, a na pa ni hno kaawm e hah a lung dawk a pâkuem.
Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde.
12 A hmaunaw teh Shekhem vah a na pa e saring khoum hanelah a cei awh.
Da hans Brødre engang var gaaet hen for at vogte deres Faders Smaakvæg ved Sikem,
13 Isarel ni Joseph koevah na hmaunaw ni Shekhem doeh saring a khoum awh khe, tho haw, ahnimouh koe na patoun han telah ati. Ahni ni na patoun yawkaw telah ati.
sagde Israel til Josef: »Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!« Han svarede: »Her er jeg!«
14 A na pa ni ahnimouh koe cet nateh na hmaunaw hah a dam awh maw, saringnaw a dam maw, panue hanelah kamthaw haw, haw e kamthang kai koe bout na dei pouh han telah ati. Hottelah hoi Hebron tanghling koehoi a patoun teh Shekhem vah a pha.
Saa sagde Israel til ham: »Gaa hen og se, hvorledes det staar til med dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!« Israel sendte ham saa af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
15 Law dawk voutsout a kâhlai e hah tami buet touh ni a hmu teh ahni ni, bangmaw na tawng telah a pacei.
Som han nu flakkede om paa Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: »Hvad søger du efter?«
16 Ahni ni, ka hmaunaw doeh ka tawng pahren lahoi saringhu a khoumnae na dei pouh haw telah ati.
Han svarede: »Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deres Kvæg!«
17 Ahni ni hote hmuen koehoi yo a cei awh toe. Dothan vah cet sei ati awh e hah ka thai, telah ati. Hottelah hoi Joseph ni a hmaunaw teh a pâlei teh Dothan vah a hmaunaw a hmu.
Da sagde Manden: »De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gaa til Dotan!« Saa gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.
18 Ahnimouh ni ahlapoungnae koehoi a hmu awh teh, ahni koe a pha hoehnahlan vah, ahni thei nahane lah a kâdei awh toe.
Men da de saa ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de Raad op om at dræbe ham
19 Thai awh haw, mang ka sak e tami a tho toe.
og sagde til hverandre: »Se, der kommer den Drømmemester!
20 Tho awh thei awh vaiteh, moimatheng ni a kei telah tet pouh awh sei. Hahoi a mangnaw teh bangne tie hah panue awh han telah buet touh hoi buet touh lengkaleng a kâti awh.
Kom, lad os slaa ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at et vildt Dyr har ædt ham; saa skal vi se, hvad der kommer ud af hans Drømme!«
21 Hateiteh, Reuben ni a thai teh ahnimae kut dawk hoi a rungngang teh, thet lah thet awh hanh sei, telah ati.
Men da Ruben hørte det, vilde han redde ham af deres Haand og sagde: »Lad os ikke tage hans Liv!«
22 Hateiteh, Reuben ni a kut thung hoi a rungngang teh a na pa koe a bankhai thai nahan, thet awh hanh, kahrawng e tangkom thung pabawt awh nateh na kut teh tha awh hanh telah ati.
Og Ruben sagde til dem: »Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her paa Marken, men læg ikke Haand paa ham!« Han vilde nemlig redde ham af deres Haand og bringe ham tilbage til Faderen.
23 Joseph ni a hmaunaw koe a pha toteh, angkidung em kaawm e hah a rading pouh awh.
Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham, Ærmekjortelen, han havde paa,
24 A ceikhai awh teh tangkom dawk a pabo awh. Tangkom dawk tui awm hoeh.
tog ham og kastede ham i Cisternen; men Cisternen var tom, der var intet Vand i den.
25 Hottelah rawca ca hanelah, a tahung awh. Hahoi a radoung awh teh, Ishmael kahlawng ka cet e Gilead ram lahoi amamae kalauk hoi hmuitui hoi, thing tapi, murah phu e hoi Izip ram lah cei hanelah kamthawnaw hah a tho awh.
Derpaa satte de sig til at holde Maaltid. Og da de saa op, fik de Øje paa en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var paa Vej til Ægypten med.
26 Judah ni a hmaunawnghanaw koe maimae nawngha thei awh teh, a thipalawng e paphat awh pawiteh, bangmaw cungkeinae kaawm han.
Saa sagde Juda til sine Brødre: »Hvad vinder vi ved at slaa vor Broder ihjel og skjule Mordet?
27 Tho awh, a lathueng kut tha laipalah Ishmaelnaw koe yawt awh sei. Bangkongtetpawiteh, ahni teh nawngha maimae misa hoi kâkuen e doeh, telah ati teh, a hmaunawnghanaw ni a hnâ rip a bo khai awh.
Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Haand paa ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!« Og hans Brødre gik ind paa Forslaget.
28 Hottelah hoi Midian hno kayawtnaw teh a tho awh teh, Joseph teh tangkom dawk hoi a rasa awh teh, Ishmaelnaw koe tangka 20 touh lah a yo awh. Hahoi Joseph teh Izip ram lah a ceikhai awh.
Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham saa til Ægypten.
29 Hottelah hoi Reuben teh tangkom koe a tho teh, khenhaw! Joseph teh tangkom thung la awm hoeh toe, hat toteh a khohna hah a ravei.
Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. Saa sønderrev han sine Klæder
30 Hahoi a hmaunawnghanaw koe a cei teh, camo awm hoeh toe. Kai teh na lane ka cei han toung telah ati.
og gik tilbage til sine Brødre og sagde: »Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!«
31 Joseph e angkidung hah a la awh teh hmaetan a thei awh teh a thi dawk a ranup awh.
Saa tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk, som de slagtede;
32 Em la e angkidung hah a patawn awh teh, a na pa koe a poe awh. Hethateh ka hmu awh e doeh. Na capa e angkidung na ou, khenhaw! hottelah ati awh.
og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud: »Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!«
33 A na pa ni a nout teh, ka capa e angkidung doeh. Moimatheng buetbuet touh ni a kei toung hah tayaw. Joseph hah vekrasen lah a hruek toe telah ati.
Da saa han efter og udbrød: »Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!«
34 Hottelah hoi Jakop teh a khohna a ravei teh, buri a kâkhu laihoi a hnin moikasaw lah a capa hah a khui.
Saa sønderrev Jakob sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, og han sørgede over sin Søn i mange Dage.
35 A capanaw pueng hoi a canunaw pueng hah ahni a lungpahawi hanelah a thaw awh, hateiteh, a na pa ni a lungpahawinae ngai pouh hoeh. Khui nalaihoi phuen koe ka capa koevah ka cei han toe telah ati. Hottelah hoi a na pa teh ahni a pouk lawi a khui a ka. (Sheol h7585)
Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: »Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!« Og hans Fader begræd ham. (Sheol h7585)
36 Midiannaw ni Joseph teh Izip ram dawk a kâenkhai awh teh, Faro kut rahim e imkaringkung Potiphar koevah a yo awh.
Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste.
