Kamtawngnae 27
1 Hahoi, hettelah ao. Isak teh matawng toung dawkvah mithmu thai hoeh totouh a mitmawm hnukkhu, a capa kacue e Esaw hah a kaw teh ahni koevah, ka capa telah atipouh. Ahni ni hi vah ka o telah atipouh.
Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, saa han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: »Min Søn!« Han svarede: »Her er jeg!«
2 A na pa ni atu kai teh ka matawng toe. Na tueng maw ka due han ti hai ka panuek hoeh.
Da sagde han: »Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer;
3 Hatdawkvah, pahren lahoi palabom hoi licung hah sin nateh kahrawng vah moi na ka pouh haw.
tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gaa ud paa Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
4 Ka due hoehnahlan yawhawi na poe thai nahanlah ka ngai e patetlah katuipoung lah na thawng pouh nateh ka ca hanlah kai koevah thokhai telah atipouh.
lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!«
5 Isak ni a capa Esaw hoi lawk a kâpato roi e hah Rebekah ni a thai. Hatdawkvah, Esaw teh moi ka hanlah kahrawng vah a cei.
Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gaaet ud paa Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,
6 Rebekah ni a capa Jakop koevah, thai haw, na pa ni na hmau Esaw koevah,
sagde hun til sin yngste Søn Jakob; »Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau:
7 moi ka nateh ka due hoehnahlan ka ca vaiteh BAWIPA hmalah yawhawinae na poe thai nahanlah rawca katuipoung lah na thawng pouh haw telah a dei pouh e ka thai.
Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENS Aasyn før min Død.
8 Hatdawkvah, ka capa kai ni kâ na poe e patetlah na ngâi han.
Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg paalægger dig:
9 Atu saringnaw koe cet nateh haw e hmaeca kahawi e kahni touh kai koevah thokhai. Hottelah, na pa hanlah, ama ni a ngai e patetlah katuipoung lah na thawng pouh han.
Gaa ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; saa laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;
10 A due hoehnahlan yawhawinae na poe thai nahanlah a ca hane na pa koevah na ceikhai han telah atipouh.
bring saa den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!«
11 Jakop ni a manu Rebekah koevah, Khenhaw! ka hmau Esaw teh muen puk a tho, hatei, kai teh muen ka tawn hoeh.
Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: »Se, min Broder Esau er haaret, jeg derimod glat;
12 Apa ni na payam pawiteh, ahni ka dum e lah kaawm vaiteh, yawhawinae laipalah thoebonae koe kâhmo payon han na vaimoe telah a manu koe atipouh.
sæt nu, at min Fader føler paa mig, saa staar jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!«
13 Hatei, a manu ni ahni koevah, na thoebonae teh kai dawk phat na seh. Ka dei e hah tarawi nateh na lat pouh haw telah atipouh.
Men hans Moder svarede: »Den Forbandelse tager jeg paa mig, min Søn, adlyd mig blot og gaa hen og hent mig dem!«
14 Ahni ni a cei teh a la. A manu koe a poe teh a manu ni na pa ni ngai e patetlah a thawng pouh.
Saa gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.
15 Rebekah ni a capa kacue Esaw e khohna kahawipoung e, im ahni koe kaawm hah a la teh, a capa kanaw Jakop hah a khohna sak.
Derpaa tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem paa;
16 Hmae pho hah a kut hoi muen o hoeh nae lahuen dawk a bet pouh.
Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte paa hans Hals,
17 Hahoi, ka tuipoung lah thawng e hmae moi hoi vaiyei hah a capa Jakop koevah a poe.
og saa gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.
18 Hatdawkvah, na pa koe vah a cei teh, apa telah ati teh, a na pa ni hi vah ka o, ka capa, api nang maw telah a pacei.
Saa bragte han det ind til sin Fader og sagde: »Fader!« Han svarede: »Ja! Hvem er du, min Søn?«
19 Jakop ni a na pa koevah, na capa kacue Esaw doeh, na patoun e patetlah koung ka sak toe, pahren lahoi thaw nateh yawhawinae na poe thai nahanlah rawca heh cat leih telah atipouh.
Da svarede Jakob sin Fader: »Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!«
20 Hatei, Isak ni a capa koevah, ka capa bangtelamaw telah karanglah na hmu thai telah atipouh. Ahni ni na BAWIPA Cathut ni na poe dawk doeh telah atipouh.
Men Isak sagde til sin Søn: »Hvor har du saa hurtigt kunnet finde noget, min Søn?« Han svarede: »Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!«
21 Isak ni ka capa, na payam thai nahanlah pahren lahoi na hnai haw. Ka capa Esaw katang maw telah atipouh.
Men Isak sagde til Jakob: »Kom hen til mig, min Søn, saa jeg kan føle paa dig, om du er min Søn Esau eller ej!«
22 Jakop ni a na pa Isak teh a hnai. A na pa ni a payam teh na lawk teh Jakop e lawk doeh, a kut teh Esaw e a kut doeh telah ati.
Da traadte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt paa ham sagde Isak: »Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!«
23 A kut hah a hmau Esaw e kut patetlah muen a tho dawkvah, panuek thai laipalah yawhawinae a poe.
Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var haarede som hans Broder Esaus. Saa velsignede han ham.
24 A na pa ni, ka capa Esaw nang ka tang maw telah atipouh. Ahni ni, Oe kai doeh telah atipouh.
Og han sagde: »Du er altsaa virkelig min Søn Esau?« Han svarede: »Ja, jeg er!«
25 Ahni ni, kai koe rek thokhai haw yawhawinae na poe thai nahanlah ka capa ni thokhai e moi teh ka ca hanlah telah ati. Hahoi, a hnai teh a ca. Misur hai a poe teh a nei.
Da sagde han: »Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!« Saa bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
26 A na pa Isak ni ahni koevah, ka capa na hnai nateh na paco haw telah atipouh.
Derpaa sagde hans Fader Isak til ham: »Kom hen til mig og kys mig, min Søn!«
27 Hatdawkvah, a hnai teh a paco Ahni ni khohna hmui hah a thai teh yawhawi a poe. Thaihaw! ka capa e hmui heh BAWIPA ni yawhawinae ram hmuitui patetlah ao roeroe.
Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Saa velsignede han ham og sagde: »Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
28 Hatdawkvah, Cathut ni kalvan e tadamtui thoseh, talai hawinae thoseh, cakang moikapap hoi misur moikapap na poe naseh.
Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!
29 Miphunnaw ni na thaw tawk awh naseh, miphun hah na hmalah tabawk awh naseh. Na hmaunawnghanaw e bawi lah awm nateh, na manu e canaw na hmalah tabawk awh naseh. Thoe na ka bo naw pueng thoebo lah ao vaiteh yawhawinae na ka poe e pueng hah yawhawi awh naseh telah ati.
Maatte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!«
30 Hahoi, hettelah ao. Isak ni Jakop yawhawinae phouk a poe nah Jakop teh a na pa koehoi nueng a tâco tahma vah Esaw teh samram a ceinae koehoi a tho.
Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gaaet fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;
31 Ahni ni hai katuipoung lah a thawng van teh, a na pa koevah a thokhai. A na pa koevah, na hringnae ni yawhawi na poe nahanlah apa teh a thaw vaiteh, a capa ni thokhai e moi hah cat naseh telah ati.
ogsaa han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: »Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!«
32 A na pa Isak ni ahni koevah, nang apimaw telah a pacei. Ahni ni na capa, na ca kacue Esaw doeh telah atipouh.
Saa sagde hans Fader Isak: »Hvem er du?« Og han svarede: »Jeg er Esau, din førstefødte!«
33 Isak teh pueng hoi a pâyaw teh, moi ka hoi kai koe ka thokhai e teh apimaw. Nang na tho hoehnahlan ca vah koung ka ca teh yawhawi ka poe e hah teh api namaw. Ahni teh yawhawi lah ao roeroe han, telah ati.
Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: »Men hvem var da han, der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!«
34 Esaw ni a na pa e lawk dei e a thai navah, pueng hoi a ka teh a na pa koevah, Oe apa, kai hai, yawhawinae na poe telah atipouh.
Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: »Velsign dog ogsaa mig, Fader!«
35 Hateiteh, a na pa ni na nawngha ni na dum teh na yawhawinae na la pouh toe telah atipouh.
Men han sagde: »Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!«
36 Esaw ni a min lah Jakop tie heh ahman katang nahoehmaw. Kai heh vai hni touh na dum teh na tâ toe. Camin coungnae na lah pouh. Atu ka yawhawinae bout na la pouh telah ati. Ahni roeroe ni yawhawinae na tat pouh hoeh maw, telah ati.
Da sagde han: »Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han ogsaa taget min Velsignelse!« Og han sagde: »Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?«
37 Isak ni Esaw koe vah, khenhaw! ahni teh na bawi lah ka coung sak teh a hmaunawnghanaw pueng hai a san lah koung ka poe toe. Cakang hoi misur hoi ka kawk toe. Ka capa nang hanlah bangmaw na sak pouh han telah atipouh.
Men Isak svarede: »Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Korn og Most har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?«
38 Esaw ni a na pa koevah, apa yawhawinae buet touh dueng maw na tawn Oe apa kai hai yawhawi na poe lah telah ati. Hatdawkvah, Esaw teh ngawngngawng a ka.
Da sagde Esau til sin Fader: »Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign ogsaa mig, Fader!« Og Esau opløftede sin Røst og græd.
39 A na pa Isak ni Esaw koevah, thai haw, na o nahane teh talai kahawi hoi kahlun lahoi tadamtui hoi a kâhla han.
Saa tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: »Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra;
40 Na tahloi hoi na kâkawk vaiteh na nawngha e thaw na tawk pouh han. Hahoi, hettelah ao han, kâhat laipalah na kâroe hnukkhu, a kahnam rui hah na lahuen dawk hoi a ling han telah atipouh.
af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men naar du samler din Kraft, skal du sprænge hans Aag af din Hals!«
41 A na pa ni yawhawi a poe dawkvah Esaw ni Jakop hah a hmuhma teh a lung hoi apa ka khuinae hnin teh a hnai toe. Hat hnukkhu ka nawngha Jakop teh ka thei han telah ati.
Men Esau pønsede paa ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: »Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, saa vil jeg slaa min Broder Jakob ihjel!«
42 A capa kacue Esaw ni a dei e lawk hah Rebekah koe a dei pouh awh. Rebekah ni a capa kanaw Jakop a kaw teh, thai haw, na hmau Esaw teh nang na thei to doeh a lungroum ti.
Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: »Din Broder Esau vil hævne sig paa dig og slaa dig ihjel;
43 Hatdawkvah, atu ka dei e hah ngai. Thaw nateh Haran vah ka thangroi Laban koe vah yawng,
adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan
44 Na hmau a lungkhueknae a roum hoehroukrak thung teh haw vah awm ei.
og bliv saa hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,
45 Nange lathueng vah na hmau lungkhueknae a roum teh a lathueng vah na sak e heh a pahnim torei, tami ka patoun vaiteh na la sak han. Bangkongmaw hnin touh dawkvah nangmouh roi ka sung han telah ati.
til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; saa skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge paa een Dag!«
46 Rebekah ni Isak koevah, Heth canunaw kecu dawk kai hring hane ka ngai hoeh toe. Jakop ni hete ram dawk e canunaw patet e tami, a yu lah lat pawiteh, kai ka hringnae aphu bangmaw kaawm han toung telah atipouh.
Men Rebekka sagde til Isak: »Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig saadan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!«
