Ezekiel 8

1 Ataruknae kum, ataruknae thapa, hnin panga hnin vah, kai teh kama im ka tahung navah, Judah miphun kacuenaw kaie hmalah a tahung awh navah, Bawi Jehovah e kut hah kaie lathueng vah a pha.

I det sjette År på den femte dag i den sjette måned da jeg sad i mit Hus og Judas Ældste sad hos mig, faldt den Herre HERRENs Hånd på mig.

2 Ka khet navah hmai patetlah ka kamnuek e tami hah ao. A keng koehoi a rahim lah hmai patetlah a kamnue. A keng koehoi a lathueng lah a kamnue teh a ang poung.

Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en Mand; fra hans Hofter og nedefter var der Ild, og fra Hofterne og opefter så det ud som strålende Lys, som funklende Malm.

3 Kut patet e a dâw teh, ka tampa sam dawk hoi na man. Muitha ni talai hoi kalvan rahak vah na tawm teh, Cathut a kamnuenae im Jerusalem vah a ceikhai. Jerusalem a tung lae tumdumnae thung hoi longkha tho tarennae a kung koe, na phakhai. Hawvah lungkhueknae meikaphawk tahungnae hmuen ao teh, hote ni a lungkhuek sak.

Han rakte noget som en Hånd ud og greb mig ved en Lok af mit Hovedhår, og Ånden løftede mig op mellem Himmel og Jord og førte mig i Guds Syner til Jerusalem, til Indgangen til den indre Forgårds Nordport, hvor Nidkærhedsbilledet, som vakte Nidkærhed, stod.

4 Khenhaw! ayawn dawk ka hmu e patetlah haw tueng vah Isarel Cathut bawilennae ao.

Og se, der var Israels Guds Herlighed; at se til var den, som jeg så den i Dalen.

5 Ahni ni tami capa atunglah kamlang nateh na mit hoi radoung haw telah ati. Hottelah atunglah kangvawi laihoi ka mit hoi ka radoung navah, khenhaw! khoungroe takhang kâennae koe lungkhueknae meikaphawk teh ao.

Og han sagde til mig: "Menneskesøn, løft dit Blik mod Nord!" Jeg løftede mit Blik mod Nord, og se, norden for Alterporten stod Nidkærhedsbilledet, ved Indgangen.

6 Ahni ni kai koevah, tami capa hmuen kathoung koehoi kahlatpoung lah na kacetkhaikung ahnimouh ni panuet hoe ka tho e hah Isarel imthung ni hitueng vah a sak awh. Hmuen kathoung koehoi kahlatpoung lah ka cei nahanelah, a sak awh e hah na hmu maw. Atu kamlang haw panuet hoe ka tho e na hmu han.

Og han sagde til mig: "Menneskesøn, ser du, hvad de gør? Store er de Vederstyggeligheder, Israels Hus øver her, så jeg må vige langt bort fra min Helligdom. Men du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se!"

7 Thongma e takhang koe totouh kai hah na ceikhai teh, ka khet navah tapang dawk a kâko teh ao.

Så førte han mig hen til Indgangen til Forgården.

8 Tami capa, tapang hah tai haw ati e patetlah kai ni ka tai teh takhang ka aw e ka hmu.

Og han sagde til mig: "Menneskesøn, bryd igennem Væggen!" Og da jeg brød igennem Væggen, så jeg en Indgang.

9 Kâen haw hie hmuen koe na sak awh e panuettho e kahawi hoeh e a sak awh e khenhaw! telah ati.

Og han sagde til mig: "Gå ind og se, hvilke grimme Vederstyggeligheder de øver der!"

10 Ka kâen teh ka khet navah, tapang tangkuem dawk vonpui hoi kâva e khe hoi, panuettho e moithang phunkuep hoi Isarel imthungnaw ni a bawk awh e meikaphawknaw e mei kaawm pueng hah a vo awh.

Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens væmmelige Billeder af Kryb og kvæg og alle Israels Huses Afgudsbilleder indridset rundt om på Væggen.

11 Hote a hmalah Isarel kacuenaw thung hoi tami 70 touh a kangdue awh. A lungui vah Shaphan capa Jaazaniah hah a kangdue. Tami pueng ni tongben rip a patuep awh teh, hmuitui hmai a sawi awh teh, hmaikhu teh a tung lah a luen.

Og halvfjerdsindstyve af Israels Huses Ældste med Jaazanja, Sjafans Søn, i deres Midte stod foran dem, hver med sit Røgelsekar i Hånden, medens Røgelseskyens Duft steg op.

12 Tami capa, Isarel imthung kacuenaw ni ka hmawt e rakhan thung kaawm e a sak awh e hno hah na hmu toung. Ahnimouh ni BAWIPA ni na hmawt hoeh, BAWIPA ni ram teh a ceitakhai toe telah ati awh.

Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskesøn, hvad Israels Huses Ældste øver i Mørke hver i sine Billedkamre? Thi de siger: HERREN ser intet, HERREN har forladt Landet!"

13 Ahni ni kai koevah, bout kamlang haw, a sak awh e panuetthopounge hah na hmu hah telah ati.

Og han sagde til mig: "Du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se, som de øver!"

14 BAWIPA im atunglah hoi kâennae longkha tho koe na ceikhai. Khenhaw! haw vah napuinaw Tammuz pouk laihoi a ka awh teh a tahung awh.

Så førte han mig hen til Indgangen til HERRENs Huses Nordport, og se, der sad Kvinder og græd over Tammuz.

15 Ahni ni kai koevah, Oe tami capa, hetheh na hmu maw. Hethlak patenghai panuettho e hai a na hmu han rah telah ati.

Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesøn? Men du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se!"

16 BAWIPA im thongma a thung totouh na ceikhai teh, bawkim takhang bawkim alawilah hoi khoungroe rahak vah, tami 25 touh bawkim hnamthun takhai hoi kanîtholah a kamlang awh teh, Kanîtholae kanî hah a bawk awh.

Så førte han mig hen til HERRENs Huss indre Forgård, og se, ved Indgangen til HERRENs Helligdom mellem Forhallen og Alteret var der omtrent fem og tyve Mænd; med Ryggen mod HERRENs Helligdom og Ansigtet mod Øst tilbad de Solen.

17 Ahni ni kai koe hetheh na hmu ou. Oe tami capa, panuettho e a sak awh teh, hi tueng a sak awh e hah Judah imthung hanelah hno titca namaw. Ram teh kâyue kâounnae hoi a kawi sak awh teh, ka lungkhuek sak awh, thinghna hoi a hnawng a ramuk awh.

Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesøn? Har Judas Hus ikke nok i at øve de Vederstyggeligheder her, siden de fylder Landet med Vold og krænker mig endnu mere? Se, hvor de sender Stank op i Næsen på mig"!

18 Hatdawkvah, kai ni hai lungkhueknae lahoi ka sak van han. Ka mit ni roun mahoeh, ka pahren mahoeh. Ka hnâkâko dawk kacaipounglah ka hram nakunghai ka thai pouh mahoeh telah ati.

Men derfor vil også jeg handle med dem i Vrede; jeg viser dem ingen Medynk eller Skånsel, og selv om de højlydt råber mig ind i øret vil jeg ikke høre dem.