Ezekiel 7
1 BAWIPA e lawk kai koe bout a pha teh,
Og HERRENs Ord kom til mig således
2 Nang tami capa Bawipa Jehovah ni Isarel ram koe hettelah a dei. Poutnae, poutnae teh ram takin pali touh koe a pha toe.
Du, Menneskesøn, sig: Så siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!
3 Atuteh nang hanelah poutnae doeh. Na lathueng ka lungkhueknae ka pha sak han, na hringnuen hoi kamcu lah lawk na ceng awh vaiteh, na kamhnawng awh e patetlah na lathueng ka pha sak han.
Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeigheder.
4 Ka mit ni pasainae awm laipalah, nangmae na sak awh e phu na patho awh han. Na sak awh e panuettho e hnonaw nang koe a pha han. Kai teh BAWIPA lah ka o e na panue awh han telah ati.
Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN.
5 Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Khenhaw! rawknae buet touh hnukkhu buet touh a pha han.
Så siger den Herre HERREN: Ulykke følger på Ulykke; se, det kommer!
6 poutnae a pha, poutnae a pha nang hah na ring teh a pha toe. Khenhaw! a pha toe.
Enden kommer, Enden kommer; den er vågnet og tager Sigte på dig; se, det kommer!
7 Oe ram karingkung, na rawk nahane nange lathueng a pha toe. Atueng a kuep toe, runae hnin lunghawinae mon dawkvah, hramnae hnin nahoeh, ruengruengtinae hno kamnuesaknae hnin a hnai toe.
Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig på Bjergene.
8 Ka lungkhueknae na lathueng atu ka awi han toe. Na lathueng vah ka lungkhueknae kamnue sak han. Na hringnuen hoi kamcu lah lawk na ceng han. Panuet na thonae hoi kamcu lah na pathung han.
Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede på dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.
9 Pasainae awm laipalah na pahren mahoeh, na hringnuen hoi kamcu lah na pathung han. Panuet a thonae nangmouh koe ao han. Hottelah kai BAWIPA heh reknae kapoekung tie na panue awh han.
Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slår.
10 Khenhaw! a hnin teh a pha toe. Na ro nahane hnin a tâco toe. Sonron teh a pei toe, kâoupnae teh a roung toe.
Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset blomstrer, Overmodet grønnes.
11 Pacekpahleknae teh kahawihoehe sonron lah a kangcoung. Apihai awm hoeh toung vaiteh, a kamthang hoi khuinae hai apini sak mahoeh toe.
Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.
12 Atueng a kuep toe. A hnin a hnai toe. Karankung ni lunghawi hanh naseh, hno kayawtkung hai a lungmathout hanh naseh. Bangkongtetpawiteh, a lungkhueknae teh ahnimouh pueng koe a pha.
Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
13 Hno kayawtkung a hring nakunghai, a yo e hah hmawt mahoeh toe. Vision teh taminaw koe kuep laipalah awm mahoeh. Apihai a payonnae dawk hring thai awh mahoeh toe.
Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
14 Mongka a ueng awh teh, bangpueng coungkacoe lah ao toe. Hatei, tarantuknae koe apihai cet hoeh, bangkongtetpawiteh, ka lungkhueknae teh ahnimouh pueng e lathueng ao.
Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
15 Alawilah tahloi, athunglah lacik hoi takangnae, ram dawk kaawm e hah tahloi hoi a due vaiteh khopui dawk kaawm e hah takang hoi lacik ka mathout ni be a ca han.
Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.
16 Ka yawng e hah a yawng thai han eiteh, mon dawkvah tâco takhai e law e bakhu patetlah ao vaiteh, abuemlahoi amamouh payonnae dawkvah, aphu a paha awh han.
Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.
17 Abuemlahoi a kut tha a youn awh vaiteh, a khokpakhunaw a tui patetlah ao han.
Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.
18 Buri kâkhu awh vaiteh, takikathopounge runae ni a kayo awh han. Minhmai pueng kayanae a kamnue vaiteh, a lû pueng luengpalueng lah ao han.
De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.
19 Ahnimae ngun hoi sui ni BAWIPA lungkhueknae hnin dawk rungngang thai mahoeh. A hringnae khuektet sak mahoeh. A von paha sak mahoeh. Bangkongtetpawiteh, a payonnae dawk ahnimae sui ngun teh amamouh rawpnae lah ao.
Deres Sølv kaster de ud på Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres Sølv og Guld kan ikke redde dem på HERRENs Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem Årsag til Skyld.
20 A meihawinae a kamthoupnae, taluenae hoi kamthoupnae hah a kâoupkhai awh teh, panuettho hringnae meikaphawk hoi, a kamhnawngnae hno lah letlang a kangcoung sak awh. Hatdawkvah, ahnimouh han panuettho e hno lah ka kangcoung sak toe.
I dets strålende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.
21 Lawphnonaw miphun alouke kut dawk ka poe han. Talai e tami kahawihoehnaw kut dawk a hnopai hanlah ka poe han, ahnimouh ni a khin sak awh han.
Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hånd og som Rov til de mest gudløse på Jorden, og de skal vanhellige det.
22 Ahnimouh ka ceitakhai vaiteh, kaie thoungnae hmuen hah a khinsak han. Bangkongtetpawiteh, dingcanaw a kâen vaiteh, a khin sak han.
Jeg vender mit Åsyn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie, Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.
23 Sumrui hah sak awh, ram teh thipaling palawngnae uknae hoi akawi teh, khopui hah ka pacekpahleknae hoi a kawi.
Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.
24 Hatdawkvah, ka pahngawpahrak e miphun alouke hah ka kâenkhai vaiteh a imnaw a lawp pouh han. A thasainae a kâoupkhai awh e hah a pout sak vaiteh, a thoungnae hmuen kakhin sak han.
Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gør Ende på de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges.
25 Rawkphainae a pha, roumnae a tawng awh ei hmawt awh hoeh.
Der opstår Angst; man søger Redning, men finder den ikke.
26 Rawknae buet touh hnukkhu buet touh, kamthang buet touh hnukkhu buet touh ao han. Profet koe vision a tawng awh nakunghai hmawt awh mahoeh. Vaihmanaw ni lawk pâphonae, kacuenaw ni pouknae poe thainae kâ hmawt awh laipalah ao awh han.
Uheld følger på Uheld, Rygte på Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste med Råd.
27 Siangpahrang a lungmathoenae vaiteh, kahrawikungnaw lungpoutnae hni hoi a kamthoup awh han. Khocanaw e a kut a pâyaw han. Ahnimouh koe a hringnuen hoi kamcu lah ka sak han. A sak awh e hoi kamcu lah lawk ka ceng han. Kai teh BAWIPA lah ka o tie a panue awh han telah ati.
Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN.
