Ezekiel 6
1 BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:
2 tami capa Isarel mon hah radoung haw. Ahnimouh koe taranlahoi pâpho haw.
Du Menneskesøn! ret dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem,
3 Isarel monnaw Bawipa Jehovah e lawk ngai awh. Bawipa Jehovah ni ram hoi monrui koe thoseh, tanghling hoi ravo koe thoseh hettelah dei haw, kai kama roeroe nangmouh koe tahloi ka pha sak vaiteh, hmuenrasang be ka raphoe han.
og sig: Israels Bjerge! hører den Herre, Herres Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Se, jeg vil føre Sværd over eder og ødelægge eders Høje.
4 Nangmae khoungroenaw teh kingkadi lah ka o sak han. Nangmae meikaphawk cathutnaw be ka rek sak han. Kutsak meikaphawknaw e hmaitung, nangmae ransanaw be ka raphoe han.
Og eders Altre skulle ødelægges, og eders Solbilleder sønderknuses, og jeg vil lade eders saarede falde foran eders Afguder.
5 Isarelnaw e a ronaw meikaphawk teng koe ka hruek han, na hrunaw hah khoungroe petkâkalup lah ka yat han.
Og jeg vil lægge Israels Børns døde Kroppe foran deres Afguder og adsprede eders Ben trindt omkring eders Altre.
6 Na khosaknae khopui pueng a ro vaiteh, hmuenrasang pueng kingkadi lah ao han. Khoungroenaw be raphoe vaiteh, meikaphawk pueng be tâtueng vaiteh, nangmouh ni na sak e hnonaw be a rawkphai awh han.
Overalt, hvor I bo, skulle Stæderne ødelægges og Højene blive øde, paa det at eders Altre kunne ødelægges og blive øde og eders Afguder sønderknuses og forsvinde og eders Solbilleder omhugges og eders Gerninger udslettes.
7 Thei e naw nangmouh umsali a rawp awh han. Hottelah hoi BAWIPA lah ka o tie na panue awh han
Og saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
8 Hateiteh, ram tangkuem koung na kâkahei toteh, miphunnaw thung dawk tahloi hoi na kahlout e hai na o awh han. A tangawn teh na pâhlung awh han rah.
Men jeg vil lade en Levning blive tilovers, idet der iblandt Hedningerne skulle være nogle af eder, som ere undkomne fra Sværdet, naar I blive adspredte i Landene.
9 Nangmouh thung dawk hoi ka hlout e naw ni san lah a ceinae hmuen miphunnaw koevah, kai na pahnim awh mahoeh. Bangkongtetpawiteh, alouke meikaphawk ngainae lungthin, kai koehoi kâkapeknae hoi, meikaphawk koe a kâyo awh, a mitnaw cawngkhawi toe tie a kâpanue awh vaiteh, panuetthopoung a sakpayonnae kecu dawk amahoima a kâpanuet awh han.
Og de undkomne af eder skulle komme mig i Hu iblandt Hedningerne, hvorhen de ere bortførte som Fanger, naar jeg faar knækket deres bolerske Hjerte, som var afveget fra mig, og deres bolerske Øjne, som saa efter deres Afguder; og de skulle væmmes ved sig selv over de onde Ting, som de have gjort efter alle deres Vederstyggeligheder.
10 BAWIPA lah ka o teh, a lathueng vah hete rawkphainae heh, ka pha sak han telah ka dei e hah rumram nahoeh tie hah a panue awh han telah ati.
Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg har ikke talt uden Grund om at paaføre dem denne Ulykke.
11 Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Na kut tambei nateh, na khok hoi kamleng haw. Aya! panuettho e Isarel imthung yonnae kecu dawk na ou, bangkong tahloi, takangnae hoi lacik patawnae hoi due awh han.
Saa siger den Herre, Herre: Slaa i din Haand og stamp med din Fod, og sig ak over alle Israels Hus's slemme Vederstyggeligheder, at de maa falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten.
12 Lamhla pui lah kaawm e hah lacik patawnae hoi a due awh vaiteh, kahnaicalah kaawm e hah tahloi hoi a due awh han. Kacawiraenaw hah takang hoi a due awh mingming han. Het patetlae ka patawpoung e ka lungkhueknae hah a lathueng vah ka kuep sak han.
Den, som er langt borte, skal dø ved Pesten, og den, som er nær, skal falde for Sværdet, men den overblevne og bevarede skal dø af Hungeren; og jeg vil fuldkomme min Harme imod dem.
13 Meikaphawknaw koe hmuitui hah a thuengnae hmuen, khoungroenaw tengpam rasangnae hmuen, monsom kaawm pueng e a lathueng, kahring e thingkung, tâhlip kahawi e thingkung rahim tangkuem vah, meikaphawknaw a rawp awh teh, a due awh toteh, kai teh BAWIPA lah ka o tie a panue awh han.
Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar deres saarede ligge midt iblandt deres Afguder, trindt omkring deres Altre, paa alle fremragende Høje, paa alle Bjergenes Toppe og under alle grønne Træer og under alle løvrige Terebinther, hvor de ofrede Vellugt til alle deres Afguder.
14 Ahnimae a lathueng vah ka kut ka dâw vaiteh, Diblah kho hoi kâkuen e khosaknae hmuen pueng kahrawngum hah tami kingdinae, kângairunae hoe ka o sak torei teh, kai teh BAWIPA lah ka o tie a panue awh han telah ati.
Og jeg vil udrække min Haand over dem og gøre Landet til en Ødelæggelse og et Øde fremfor Dibla's Ørk, overalt hvor de bo; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
