Ezekiel 27
1 BAWIPA e lawk kai koe bout a pha teh,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
2 tami capa, Taire khuinae kalung hah phueng haw.
Og du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Tyrus,
3 Taire koevah, oe nang talî teng e kho na sak nang, talî tengpam ram moi kapap dawk hno ouk ka yawt e, Bawipa Jehovah ni nang koevah hettelah lawk a dei, Oe nang Taire, meihawinae kuep hoi ka meihawi doeh na ti na ou.
og sig til Tyrus, som bor ved Havets Havne, og som handler med Folkene paa mange Øer: Saa siger den Herre, Herre: O Tyrus! du sagde: Jeg er fuldkommen i Skønhed.
4 Na khori ni talî lungui vah a takhi katang doeh. Nang na kasakkung ni hoe na hawi sak poung doeh.
Dine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have gjort din Skønhed fuldendt.
5 Nang e thingpheknaw pueng teh Seir hmaica thing hoi sak teh, nange long rahim vah Lebanon thing kahawipoung e hah a la awh.
De byggede dig hele Opklædningen af Fyrretræ fra Senir; de hentede Geder fra Libanon til at gøre en Mast paa dig.
6 Bashan lae kathennaw hoi long mawngnae a sak awh teh, Kittim tuilum hoi a la awh teh, kasaino hoi ratu thing hoi a sak awh.
De gjorde dine Aarer af Eg fra Basan; dit Dæk gjorde de af Elfenben, indlagt i Buksbom fra Kithims Øer.
7 Izip ram dawk pathoup e loukloukkaang e hni a yap awh teh, Elisha tuilum koehoi a la awh e a van khu e hni, kamthim, paling hoi a sak.
Dit Sejl var af hvidt Linned med stukket Arbejde fra Ægypten, for at det skulde være dig til Mærke; af blaat Purpur og rødt Purpur fra Elisas Øer var dit Solsejl.
8 Nange long kamawngkung Zidon Aravadnaw doeh, Oe Taire nang long kamawngkung hah tami a lungkaangnaw doeh.
Indbyggerne i Zidon og Arvad vare dine Rorkarle; dine vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.
9 Gebal kacue hoi kusatkathoum hah nange long kasakkungnaw doeh. Tuipui longnaw hoi, taminaw ni ahnimouh koe e pouknae ouk a hei awh.
Gebals Ældste og dens vise vare hos dig for at stoppe din Læk; alle Skibe i Havet og deres Skibsfolk vare hos dig for at drive Handel med dig.
10 Nange Taran katukkung na ransahu Persia, Lydia, hoi Libianaw doeh. Bahling hoi sumluhuem hah a sin awh teh, nang na kapathoupkung lah a coung.
Folk fra Persien og Lydien og fra Put vare i din Hær som dine Krigsfolk, de ophængte Skjold og Hjelm i dig, de gave dig Glans.
11 Nange rapannaw dawkvah, na ransahu Arvadnaw hoi a kâcui awh, nange imrasang karingkung Gammadnaw ni bahlingnaw hah rapan petkâkalup lah a bang awh teh, nang na kapathoupkung lah ao awh.
Arvads Børn og din Hær vare paa dine Mure trindt omkring, og tapre Mænd vare paa dine Taarne; de hængte deres Skjolde paa dine Mure trindt omkring, de gjorde din Skønhed fuldendt.
12 Hnopai moikapap na tawn dawkvah, Taire hah na hno yorankung doeh. na hnopai a ran e lahoi a kutnaw dawk a poe awh. Ngun, sum, samphei, konlawknaw hai,
Tharsis handlede med dig, fordi du havde Mangfoldighed af alle Haande Gods; med Sølv, Jern, Tin og, Bly betalte de dine Varer.
13 nange hno karankung Javan, Tubal, Mesheknaw teh nange hno yorankung doeh. Rahum hlaam hoi hnopai na tawn nahanelah, na ran pouh awh.
Javan, Tubal og Mesek, de vare dine Kræmmere; Menneskesjæle og Kobberkar gave de dig i Tusk.
14 Bethtogarmah koehoi marang tarantuknae hoi la hoi na hnopai hah a yoran awh.
De af Thogarmas Hus betalte dine Varer med Køreheste og Rideheste og Mulæsler.
15 Nange na hno karankung teh Dedannaw doeh. Talî rai e hmuen tangkuem koe na hno yonae hmuen lah ao. Kasaino hoi Eboni nang koe a yonae hmuen lah ao.
Dedans Børn vare dine Kræmmere; mange Kyster stode i Handelsforhold med dig; de gave dig Elfenben og Ebentræ til Betaling.
16 Hnopai moikapap na tawn awh dawkvah, Edom teh nang koe kâkuen e lah ao. Emerald talung aphu kaawm e hni paling pathoup e hni, loukloukkaang e, dingyin, âthi talung a yoran awh.
Syrien handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder; med Karbunkel, Purpur og stukket Arbejde jog hvidt Linned og Koraller og Rubiner betalte de dine Varer.
17 Judah hoi Isarel hai nangmouh hoi na yoran awh teh, minnith cai hoi pannang, khotui hoi satui hoi thingtapi hoi a yoran awh.
Judas og Israels Lande, de vare dine Kræmmere; Hvede fra Minnit og søde Sager og Honning og Olie og Balsam gave de dig i Tusk.
18 Hnopai moikapap a tawn kecu dawkvah, Damaskas hah nang koe yorankung lah ao. Helbon misurtui hoi tumuen hoi a kâthung awh.
Damaskus handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder, for Mangfoldigheden af alle Haande Gods, med Vin af Helbon og hvid Uld.
19 Uzal misurtui hah a sin awh teh, na hnopainaw hah a ran awh. Loukloukkaang e sum, nakzik hoi kacing hai a yoran awh e lah ao.
Vedan og Javan gave Sager fra Uzzal for dine Varer; skinnende Jern, Kasia og Kalmus gaves dig i Tusk.
20 Dedan kho teh, marang ka kâcui e ransanaw ni a hno hane kahawipoung e hnopai nang koe a yo awh.
Dedan handlede med dig med Dækkener til at ride paa.
21 Arabia hoi Kebar siangpahrang hah nama koe a yoran lahoi a yo awh. Tuca hoi tutan, hmaetannaw hoi a yoran awh.
Arabien og alle Kedars Fyrster, de stode i Handelsforhold med dig; med Lam og Vædre og Bukke, med dem handlede de med dig.
22 Sheba hoi Raamah hno kayawtnaw doeh. Hmuitui, kahawipoung e naw hoi talung aphu kaawm e phunkuep hoi sui hoi a yoran awh.
Kræmmere fra Seba og Raema, de vare dine Kræmmere; med det ypperste af alle Haande Urter og med alje Haande kostbare Stene og Guld betalte de dine Varer.
23 Haran, Kanneth, Eden, Sheba hno kayawtkungnaw doeh. Assiria hoi Kilmad hno kayawtkung hah nang koe yorannae kasaknaw doeh.
Haran og Karma og Eden, Kræmmere fra Seba, Assur og Kilmad handlede med dig.
24 Hotnaw niteh, kahawi e hnicu, hninaw hoi pathoup e hni, a em kaawm e hniphai hoi, ka khawpounge tangron vei e, ka khawpounge lah na hno kuemnae dawkvah a hruek awh.
De vare dine Kræmmere med Kostbarheder, bestaaende i Kapper af blaat Purpur og stukket Arbejde, og med værdifuldt Garn, i tvundne og faste Snore, paa dit Marked.
25 Tarshish long hah na hnopai kaphawtkung doeh. Moikapap na pâkhueng teh, talî dawkvah bawilennae hah na hmu.
Tharsis's Skibe droge omkring for dig, de dreve din Handel, og du blev fyldt og saare rig midt i Havet.
26 Nange long kamawngkung ni, talî tuicapa dawk a kâenkhai teh, Kanîtholae kahlî ni talî lungui vah kahmat lah a palek.
Dine Rorkarle førte dig paa de store Vande, Østenvejret sønderslog dig midt i Havet.
27 Nang teh na rak hnin vah, na hnopainaw hoi hno na yonae naw hoi, na long dawk e taminaw long kamawngkung hoi, taminaw hoi kasakkung hno kayawtnaw hoi a ransanaw, nang koe kaawm e hoi a thung kaawm e pueng hoi, talî lungui be na bo awh han.
Dit Gods og dine Varer, hvad du handlede med, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som stoppede din Læk, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare i dig, med hele din Skare, som var i din Midte, faldt midt i Havet paa dit Falds Dag.
28 Nange long kamawngnaw a hramnae pawlawk dawkvah, nang koe kaawm e hah a pâyaw awh.
Ved Lyden af dine Styrmænds Skrig bæve Strandmarkerne.
29 Long mawngnae ka kuen e pueng hoi, long dawk e taminaw hoi, talî dawk lam ka patue e pueng hah, a kum awh teh, tuiteng vah a kangdue awh.
Og alle de, som føre Aarer, stige ud af deres Skibe; Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet, de træde i Land.
30 Nange kong dawk ka thai lah, lawk kacaipounglah lungmathoe laihoi a ka awh han. A lû dawk vaiphu kâphuen awh laihoi, vaiphu dawk a kâkaawk awh han.
Og de lade deres Røst høre over dig og raabe bitterlig; og de kaste Støv paa deres Hoved, de vælte sig i Asken.
31 A samnaw hai a ngaw awh vaiteh, burihni a kâkhu awh vaiteh, lung ka mathout poung lahoi nang hanelah puenghoi a khuika awh han.
Og de rage sig helt skaldede for din Skyld og iføre sig Sæk; og de græde over dig i Sjælens Bitterhed med en bitter Sorg.
32 Talai a lungui karawk e, khopui Taire kho api kho hoi maw a kâvan.
Og de opløfte et Klagemaal over dig i deres Jamren og beklage dig: „Hvo er som Tyrus, som den, der er bleven tavs midt paa Havet?”
33 Nang e hnopai pueng teh, talî lam lahoi a ceikhai navah, taminaw a lungtang sak awh, moikapap e hno na hnopai lahoi siangpahrangnaw na bawi sak.
Der dine Varer kom frem af Havene, mættede du mange Folk; med Mangfoldigheden af dit Gods, og hvad du handlede med, gjorde du Konger rige paa Jorden.
34 Atu teh, nang teh talî dawk thoseh, na yo han e hnopainaw hai thoseh, tuicapa e lungui a kâkhoe teh nang koe kaawmnaw pueng be a rak awh.
Nu, da du knust er forsvunden af Havene i de dybe Vandeler din Handel og hele din Skare midt i dig falden.
35 Tuilum e tami pueng teh, hote hno dawk a kângai a ru awh. Siangpahrangnaw teh, a minhmai a paling awh teh, a pawngmuen rueng a thaw awh.
Alle Øernes Indbyggere gyse over dig, og deres Konger forfærdes saare, de se bedrøvelige ud i Ansigtet.
36 Alouklouke hno kayawtnaw ni nang na pacekpahleknae lawk a dei awh. Nang teh taki na tho poung toe, bout na kamphawng mahoeh toe, telah na khui na ka khai awh han, telah a ti.
Købmændene iblandt Folkene pibe ad dig; du er bleven til Gru og er til evig Tid ikke mere.
