Ezekiel 24
1 A kum tako thapa yung hra hnin hra hnin BAWIPA e lawk kai koe bout a pha teh,
HERRENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende Måned til mig således:
2 tami capa hete hnin sahnin e hnin hah thun haw, hete hnin roeroe dawkvah, Babilon siangpahrang ni Jerusalem tuk hanelah a kamtawng.
Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.
3 Taran kathâw e imthung koevah, bangnuenae lawk dei haw. Ahnimouh koe Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Hlaam hah khueng haw, hmai patawi sin nateh, a thung vah tui hai hlun haw.
Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre HERREN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri;
4 A thung vah moituen hrueng nateh, kahawi e moi a tak pueng hah a phai a loung a hru hah kahawicalah kingracet haw.
læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;
5 Saringnaw thung dawk e kahawipoung e hah lat nateh, a rahim vah thing kapappoung rahawng, moi hah hlakhlak tangdawk naseh, a hrunaw hah dik hmin naseh.
tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!
6 Hatdawkvah Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Tami ka thet e khopui, ka tangdawk e moi hlaam ka ekko ni teh kaawm rae hlaam teh a yawthoe. Moituen buet touh hnukkhu buet touh rasat haw.
Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;
7 Bangkongtetpawiteh, a palawng e thi hah amae thung ao teh, lungsong van a hruek. Vaiphu hoi ramuk hanelah talai dawkvah a rabawk hoeh.
thi Blodet er endnu midti Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på Jorden for at dække det med Muld.
8 Moipathung hanelah lungkhueknae a tâco thai nahane lahoi ramuk e lah ao hoeh nahan, thipaling e hah lungsong dawk ka awi toe.
For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på den nøgne klippe uden at dække det.
9 Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Thi ka palawng e khopui teh a yaw a thoe, kai ni hai moikapap lah thing ka rahawng sin han.
Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor;
10 Hmai sut patawi sin awh nateh, thing moikapap lah rahawng sin awh. Moi hah dik kahmincalah thawng awh, a moi hah katuipoung lah a hru pueng hai he kang naseh.
hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes
11 Hmai patawi e van hlaam hah ahrawng lah khueng haw.
og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!
12 Hmawtcei totouh ka thawng nakunghai, moikapap lah sumei tâcawt mahoeh. Hmai ni hai kang thai hoeh.
Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!
13 Na kamhnawngnae teh na cuknae lah ao teh, na pâsu ei, na thoung kalawn hoeh dawkvah, na lathueng vah ka lungkhueknae pueng a pha hoehroukrak teh, nâtuek haiyah na kamhnawngnae koehoi thoung sak e lah na awm mahoeh toe.
Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme på dig.
14 Kai BAWIPA ni yo ka dei toe. Ka phat roeroe han. Bangkongtetpawiteh, kai kama ni ka sak han, hnuklah kâhnawn mahoeh. Ka pasai mahoeh, pankângai mahoeh, na hringnuen hoi na tawksak e hoi kamcu lah Bawipa Jehovah ni a dei telah tet pouh telah ati.
Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HERREN.
15 BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
HERRENs Ord kom til mig således:
16 tami capa khenhaw! vaitalahoi na mitkhet khuektinae hah na takhoe pouh han. Na kângaikâthung mahoeh. na kap hai na kap mahoeh. Na mitphi hai bawt mahoeh.
Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer;
17 Arulahoi cingou haw. Tamikadout hanelah khui hanh. Luhuem huem nateh, khokkhawm hah khawm haw. Na pahni huem hanh, ka roedengnaw e bu hai cat hanh telah ati.
suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!
18 Hottelah amom lah tamimaya koe lawk ka dei teh, tangmin lah ka yu teh a due, amom lah kâ na poe e patetlah ka sak.
Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.
19 Tami ni hettelah a sak e heh kaimouh hanelah, bang a ngainae ne, na dei pouh mahoeh maw telah ati.
Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?"
20 Hottelah kai ni ka pathung, BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig således:
21 Isarel imthung koevah dei pouh, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Thai haw, kaie hmuen kathoung, nangmae na thaonae na kâoupnae nangmouh ni na khet han na ngai awh e, na kâoup e kai ni kakhin sak vaiteh, na canaw hoi hnukkhu lah na cei takhai awh e hah tahloi hoi a due awh han.
Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!
22 Kai ni ka sak e patetlah na sak awh van han. Na pahni na huem awh mahoeh. Ka roedengnaw e rawca na cat mahoeh.
Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;
23 Luhuem na lû dawk na huem awh vaiteh, khokkhawm hai na khawm awh han. Khuikanae awm mahoeh. Namamae na yonnae dawk na kahmakata awh vaiteh, buet touh hoi buet touh na kâkhuikhai awh han.
eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.
24 Het patetlah Ezekiel hah nama hanelah khetsin hanelah awm vaiteh, a sak e patetlah na sak awh van han, heteheh a pha toteh, Bawipa Jehovah lah ka o tie na panue awh han telah ati telah ka ti.
Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"
25 Hahoi nang tami capa, ahnimae rapanim, konawmnae, bawilennae, mitnoenae, lungradueknae thoseh, na canaw hah kai ni ka pâmit torei teh,
Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,
26 hote hnin roeroe navah, ka yawng e hah nang koe tho vaiteh, hothah na thai sak han.
på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;
27 Hot hnin torei teh, ka yawng e hoi a kâhmo vaiteh, na pahni na ang han, lawk na dei vaiteh, duem na awm mahoeh toe, hottelah ahnimouh hane mitnoutnae lah ao vaiteh, BAWIPA lah ka o tie a panue awh han telah ati.
på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.
