< Ezekiel 14 >

1 Isarel kacuenaw tangawn kai koe a tho awh teh, ka hmalah a tahung awh.
Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig.
2 Hahoi BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
Saa kom HERRENS Ord til mig saaledes;
3 tami capa, hetnaw ni amae meikaphawknaw hah a lungthin dawk a kâen sak awh teh, a hmalah a yonae dawk tâlawnae hah a hruek awh teh, ahnimouh ni pouknae hei hanelah ka o pouh han namaw.
Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Aarsag til Skyld, for deres Ansigt — skulde jeg lade mig raadspørge af dem?
4 Hatdawkvah, pato nateh, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Isarel imthung koe tami pueng ni meikaphawk a lungthin thung a kâen sak teh, hotnaw e hmalah payonnae dawk a rawpnae hah hruek pouh teh, profetnaw koe ka tho pueng, kai BAWIPA ni amae meikaphawk a pap e hoi kamcu lah ka pathung han.
Tal derfor med dem og sig: Saa siger den Herre HERREN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Aarsag til Skyld, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder
5 Isarel imthung ni amae meikaphawk kecu dawk hoi na ceitakhai awh dawkvah, a lungthin katang dawkvah ka kuet thai nahanelah telah ati.
for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder.
6 Hatdawkvah, Isarel imthung koevah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Ban awh nateh, namamae meikaphawk koehoi ban awh. Panuet na thonae pueng cettakhai awh.
Sig derfor til Israels Hus: Saa siger den Herre HERREN: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder!
7 Isarel imthung dawk tami bangpatet hai thoseh, Isarel ram e kho ka sak pueng thoseh kai koehoi a kamlang teh, a lungthin dawk meikaphawk a kâen sak lahoi a hmalah payonnae dawk rawpnae hah hruek e lahoi, ahnimouh kong dawk pouknae hei hanelah, profet koevah ka tho e pueng teh kai BAWIPA roeroe ni ka pathung awh han.
Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sætter det, der blev ham Aarsag til Skyld, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten, for at denne skal raadspørge mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;
8 Hote tami teh, ka kangdue sin vaiteh, noutnae, cingthuinae lah ka hruek han. Ahni hah ka taminaw koehoi ka takhoe han. BAWIPA lah ka o tie a panue awh han.
jeg retter mit Aasyn mod den Mand og gør ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.
9 Bang hno pueng dei hanelah, profet hah pasawt pawiteh, hote profet teh kai BAWIPA ni ka pasawt e lah ao teh, ama taranlahoi ka kut ka dâw vaiteh, ka tami Isarelnaw thung hoi ka pâmit han.
Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, saa er det mig, HERREN, der har lokket ham, og jeg udrækker min Haand imod ham og udrydder ham af mit Folk Israel.
10 A payonnae hah a phu awh han. Profet reknae hoi pouknae kahetkung reknae hah a kâvan han.
De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal være lige skyldige,
11 Isarel imthung teh kai koehoi kahmat awh hoeh toung vaiteh, a payonnae pueng ni a kamhnawng sak hoeh nahanelah, ka tami lah ao awh toung dawkvah, a Cathut lah ka o thai nahan, Bawipa Jehovah ni a dei tet pouh, telah ati.
for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.
12 BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
13 tami capa, ram dawk e taminaw ni kâlawk a tapoe awh teh, kaie lathueng yonnae a sak e lahoi, kai ni ka kut ka dâw teh, a hringnae a kungpui, a rawcanaw raphoe pouh e lahoi ahnimouh lathueng takang ka tho sak e lahoi tami hoi saringnaw ka pâmit toteh,
Menneskesøn! Naar et Land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min Haand imod det og bryder Brødets Støttestav for det og sender Hungersnød over det og udrydder Folk og Fæ,
14 Hete tami kathum touh: Noah, Daniel, hoi Job patenghai awm awh haw pawiteh, a lannae ni amamae hringnae dueng doeh rungngang thai awh tih, telah Jehovah ni a dei.
og disse tre Mænd var i dets Midte: Noa, Daniel og Job, saa skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfærdighed, lyder det fra den Herre HERREN.
15 A ram hah sarang katin sak vaiteh, ram hah ka raphoe dawkvah, apihai ao thai hoeh dawkvah, tami kingdi pawiteh,
Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gøre det folketomt, saa det bliver øde og ingen tør gaa derigennem for de vilde Dyr,
16 hete tami kathum touh kaawm nakunghai ka hring e Bawipa Jehovah ni telah a dei, amamae a canu capa naw rungngang thai kalawn mahoeh. Amamanaw dueng rungngang e lah ao awh vaiteh, a ram teh kingdi lah doeh bout ao han.
og disse tre Mænd var i dets Midte — saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet maatte blive øde.
17 Hoehpawiteh a ram dawk tahloi ka hno vaiteh, tahloi kâroe haw ka tet boilah, tami hoi moithang pueng koung ka pâmit pawiteh,
Eller lader jeg Sværdet komme over dette Land og siger: »Sværdet skal fare igennem Landet!« og udrydder Folk og Fæ deraf,
18 Hete tami kathum touh kaawm nakunghai Bawipa Jehovah a hring e patetlah a canu capa naw rungngang thai kalawn mahoeh. Amamae hringnae dueng hah a rungngang thai awh han.
og disse tre Mænd var i dets Midte — saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes.
19 Nahoeh pawiteh, a ram dawk lacik ka pha sak vaiteh, tami hoi moithang be pâmit hanlah thingpalawngnae lahoi ka lungkhueknae hah a ram dawk ka awi pawiteh,
Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over det med Blod og udrydder Folk og Fæ deraf,
20 Noah, Daniel, hoi Job ahnimouh kaawm awh nakunghai, Bawipa Jehovah ni kai ka hring e patetlah a canu a capa naw hai rungngang mahoeh. A lannae ni amamae hringnae dueng a rungngang awh han telah, BAWIPA ni a dei.
og Noa, Daniel og Job var i dets Midte — saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Søn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retfærdighed.
21 Bangkongtetpawiteh, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Jerusalem lathueng vah, ka patawpoung e ka lawkcengnae pali touh: tahloi, takang, sarang hoi lacik hah tami hoi saring be pâmit hanelah ka pha sak toteh, banghloine a pataw han.
Men saa siger den Herre HERREN: Og dog, naar jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sværd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf,
22 Hatei khenhaw! hawvah, kaawm rae tâcokhai hanelah, pâhlung lah ao han. Canu capa naw hai, khenhaw! nangmouh koe a tho awh han. A hringnae hoi a tawksak awh e hah, na hmu awh han. Hahoi Jerusalem lathueng vah, hawihoehnae kaphasaknae kong dawkvah, lung na mawng sak awh han. A lathueng hno ka pha sak e pueng dawk a lungmawng awh han.
se, da skal der levnes en Flok undslupne, som fører Sønner og Døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres Færd og Gerninger; da skal I trøste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.
23 A hringnae hoi a tawksaknae hah na hmu awh toteh, na lung a mawng sak awh han. A lathueng ka sak e pueng a khuekhaw awm laipalah ka sak hoeh tie na panue awh han telah Bawipa Jehovah ni a dei, telah ati.
De skal være eder en Trøst, naar I ser deres Færd og Gerninger, og I skal skønne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre HERREN.

< Ezekiel 14 >