< Ezekiel 12 >

1 BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
2 Tami capa, nang teh tarankathaw e imthung koe doeh na o. Hmunae mit a tawn eiteh, hmawt thai hoeh, thainae hnâ a tawn eiteh, ka thaipanuek hoeh e naw tarankathaw e imthung lah na o awh.
Menneskesønn! Du bor midt iblandt den gjenstridige ætt, som har øine å se med, men ikke ser, og ører å høre med, men ikke hører; for en gjenstridig ætt er de.
3 Hatdawkvah, nang tami capa santoungnae koe ka cet hane patetlah na hnopai kahawicalah taoung nateh, khodai lah ahnimae hmaitung roeroe vah kamthaw haw. Na hmu awh lahun nah na onae hmuen koehoi hmuen alouke koe na cei han. Tarankathaw e lah kaawm awh nakunghai a lung a ang awh yawkaw han doeh.
Og du menneskesønn, rust dig ut til å gå i landflyktighet og dra ut om dagen midt for deres øine! Dra fra det sted hvor du bor, til et annet sted midt for deres øine! Kanskje de da vil komme til å se; for en gjenstridig ætt er de.
4 Na hnopainaw hah khodai lah ahnimae hmaitung roeroe vah, santoungnae koe ka cet hane ni hno lae patetlah na la han. Nang nama roeroe hai ahnimae hmaitung vah ram louk ka cet hane patetlah na cei han.
De ting du kan få med dig, skal du bære ut om dagen midt for deres øine, som om du skulde gå i landflyktighet. og selv skal du ta ut om aftenen midt for deres øine, likesom de som går i landflyktighet.
5 Ahnimae hmaitung vah kalupnae rapan hah na raphoe vaiteh, hawvah na hno hah na tâcokhai han.
Bryt dig et hull i veggen midt for deres øine og bær dine ting ut gjennem den!
6 Ahnimae hmaitung roeroe vah na loung hoi na hrawm vaiteh, khohmo na tâcokhai han. Talai na hmu hoeh na han na minhmai na ramuk han. Bangkongtetpawiteh, Isarel imthung hanelah a khetsin hanelah na ta toe telah a ti.
Midt for deres øine skal du ta det på skulderen; i mørket skal du bære det ut; ditt ansikt skal du tildekke, så du ikke ser landet; for jeg har satt dig til et varselstegn for Israels hus.
7 Kâ na poe e patetlah ka sak teh ka hnopai hah santoung hane patetlah kanîthun vah ka tâcokhai, Ka kut hoi karum rapan ka raphoe teh, karum lah ahnimae hmaitung roeroe vah ka loung dawk ka hrawm.
Og jeg gjorde således som det var sagt mig: Mine ting bar jeg ut om dagen. som om jeg skulde gå i landflyktighet, og om aftenen brøt jeg mig med hånden et hull i veggen; i mørket bar jeg mine ting ut; på skulderen tok jeg dem midt for deres øine.
8 Hahoi amom vah Bawipa Jehovah e lawk kai koe a pha teh,
Og Herrens ord kom til mig morgenen efter, og det lød så:
9 tami capa Isarel imthung, tarankathaw e imthung ni nang koevah, bang ne na sak telah ati nahoehmaw.
Menneskesønn! Har ikke Israels hus, den gjenstridige ætt, sagt til dig: Hvad gjør du?
10 Ahnimouh koe Jehovah Cathut ni hettelah a dei, hete lawk heh Jerusalem kacuenaw hoi ahnimouh koe kaawm e Isarel imthung abuemlae kong doeh.
Si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Denne flytning gjelder fyrsten i Jerusalem og alt Israels hus som er der inne.
11 Nangmouh hanelah khetsin hanelah ahmaloe kamnue sak e doeh. Ka sak e boiboe lah ahnimae lathueng hai ka sak han. San lah toung sak hanelah man lah ao han telah tet pouh.
Si: Jeg er et varselstegn for eder; likesom jeg har gjort, så skal det gjøres med dem; i landflyktighet, i fangenskap skal de gå.
12 Ahnimouh koe kaawm rae kahrawikungnaw ni khohmo thung a hnopai a loung hoi a hrawm awh vaiteh, a tâco awh han. A tâco awh nahane rapannaw a raphoe awh han. A mit hoi ram a hmu awh hoeh nahanelah, a minhmai a ramuk awh han.
Og fyrsten som er iblandt dem, skal ta sine ting på skulderen i mørket og dra ut; de skal bryte et hull i muren og føre ham ut gjennem den; sitt ansikt skal han tildekke, forat han ikke skal se landet med sine øine.
13 Ahni teh kaie tamlawk hoi ka ramuk vaiteh, kaie masi dawk a kâman han. Khaldean ram e Babilon vah ka thokhai han. Haw tueng vah kadout nakunghai khopui hmawt mahoeh.
Og jeg vil utspenne mitt garn over ham, og han skal fanges i mitt nett, og jeg vil føre ham til Babel i kaldeernes land; men det skal han ikke se, og der skal han dø.
14 Ahni kabawm hanelah a teng kaawm e hoi kâkaheisak vaiteh, rayu tangcoung e tahloi hoi ka pâlei han.
Alle som er omkring ham, hans hjelpere, og alle hans krigsskarer vil jeg sprede for alle vinder, og jeg vil forfølge dem med draget sverd.
15 Miphunnaw koe ka kâkaheisak teh ram tangkuem koe ka pâlei navah, BAWIPA lah ka o e hah a panue awh han.
Og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg spreder dem blandt folkene og strør dem ut i landene.
16 Hateiteh, tahloi hoi takang patawnae naw thung hoi tami youn touh ka cawi sak han. Ahnimouh ni a tho awh hoeh nae ram koelae miphunnaw koevah, panuettho e pueng hah a kamnue sak awh nahan, kai teh BAWIPA lah ka o e hah a panue awh han telah a ti.
Bare nogen få av dem vil jeg la bli igjen efter sverdet og hungeren og pesten, forat de skal fortelle om alle deres vederstyggeligheter iblandt de folk som de kommer til, og de skal kjenne at jeg er Herren.
17 Hothloilah BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
18 tami capa pâyaw laihoi rawca cat nateh, kâhruetcuet laihoi tui hah net haw.
Menneskesønn! Ditt brød skal du ete skjelvende, og ditt vann skal du drikke bevende og med frykt.
19 Hote ram dawk e taminaw koe Bawipa Jehovah ni Jerusalem e kho ka sak e thoseh, Isarel ram e kho ka sak e koe thoseh, hettelah a dei. Ahnimouh ni kâhruetcuet laihoi rawca a ca awh han. Lungpuen laihoi tui a nei awh han, hottelahoi khocanaw ni a sak awh e kathout hno thung kaawm e hnonaw thung hoi a hlout awh han.
Og du skal si til landets folk: Så sier Herren, Israels Gud, om Jerusalems innbyggere i Israels land: Sitt brød skal de ete med frykt, og sitt vann skal de drikke med forferdelse, fordi deres land skal bli øde og miste sin fylde for de voldsgjerningers skyld som alle dets innbyggere har gjort.
20 Tami a onae khonaw a rawk teh ram pueng kingkadi lah ao han, kai teh BAWIPA lah ka o tie a panue awh han telah a ti.
Og de byer som det nu bor folk i, skal legges øde, og landet bli en ørken, og I skal kjenne at jeg er Herren.
21 Hahoi BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
22 Tami capa, a hnintha a loum toteh kamnuek e vision hai a rawk toe telah ouk na ti awh e hah Isarel ram dawk ouk hno e cingthuilawk hah bangtelane.
Menneskesønn! Hvad er dette for et ord I fører i munnen i Israels land, når I sier: Tiden blir lang, og hvert syn blir til intet?
23 Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Hete cingthuilawk kaduemca e heh ka pahnawt teh Isarel ram dawk hno awh mahoeh toe. A hnintha a hnai toe. Kamnuek e vision pueng akuep nahane tueng a hnai toe telah ahnimouh koe a dei pouh.
Derfor skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg vil gjøre ende på dette ord som de fører i munnen, så de ikke mere skal bruke det i Israel; men si til dem: Nu er tiden nær da ordene i hvert syn skal bli opfylt!
24 Isarel imthungnaw thung dawk aphu kaawm hoeh e kamnuek e hoi hawinae koe lah cungpam rayunae roeroe awm mahoeh toe.
For det skal ikke mere være noget tomt syn eller nogen dårende spådom i Israels hus;
25 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA lah ka o. Ka dei e hah kuepsak lah ao han, akuepnae tueng hai tahruet mahoeh. Tarankathaw e imthungnaw na hring nathung roeroe lawk ka dei vaiteh ka kuep sak mingming hah telah Bawipa Jehovah ni a dei telah a ti.
for jeg, Herren, taler det ord jeg taler, og det skal skje, det skal ikke lenger utsettes; for i eders dager, du gjenstridige ætt, taler jeg et ord og setter det i verk, sier Herren, Israels Gud.
26 BAWIPA e lawk kai koe bout a pha teh,
Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
27 tami capa thai haw, Isarel imthung ni kamnuenae a hmu e teh hmalah hanelah doeh, a dei tangcoung e hai hmalah hane doeh telah atipouh.
Menneskesønn! Se, Israels hus sier: Det syn han skuer, opfylles først efter mange dager, og det er om fjerne tider han spår.
28 Hatdawkvah, ahnimouh koe Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Ka lawk ceitakhai e awm mahoeh. Ka dei e lawk pueng heh kuep sak e lah ao han, telah Bawipa Jehovah ni a dei telah dei pouh telah a ti.
Derfor skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Intet av alt jeg har sagt, skal utsettes lenger; det ord jeg taler, det skal skje, sier Herren, Israels Gud.

< Ezekiel 12 >