Ezekiel 11

1 Hottelah Muitha ni na tawm teh, kanîtholah kangvawi e BAWIPA im longkha koe na pha sak. Kâennae takhang dawk tami 25 touh ao. Ahnimanaw thung dawk maya kahrawikungnaw Azzur capa Jaazaniah hoi Benaiah capa Pelatiah ka hmu.

Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port paa Herrens Hus, den, som er vendt imod Østen, og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd; og jeg saa Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

2 Kai koe a dei e lawk teh tami capa, hetnaw heh hete khopui dawk payonnae ka thokhai e hoi ka payon e khokhannae katâcawtsakkung hoi ka yon e khokhannae ka tâcawtsakkungnaw doeh.

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! det er de Mænd, som udtænke Uret, og som give onde Raad i denne Stad;

3 Im saknae tueng nahoeh rah. Hete khopui heh ka tangdawk e moi hlaam lah ao. Kaimanaw heh a moi lah ka o awh telah katetkungnaw doeh.

og som sige: Det er ikke saa nær, at vi skulle bygge Huse; denne er Gryden, og vi ere Kødet.

4 Hatdawkvah, Oe tami capa, ahnimouh koe lah profet lawk dei loe telah ati.

Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!

5 Hatnavah, BAWIPA e Muitha kaie lathueng a pha teh, kai koevah, BAWIPA ni hettelah a dei telah dei pouh. Hettelah ouk na dei awh, Oe Isarel imthungnaw, na muitha e lakhout hai ka panue.

Og Herrens Aand faldt paa mig, og han sagde til mig: Sig, saa siger Herren: Saaledes sige I af Israels Hus, men de Tanker, som opstige i eders Aand, kender jeg.

6 Nangmouh ni hete khopui dawk thei e lahoi na pung sak awh teh, khothung lamnaw hah thei e naw hoi na kawi sak awh toe.

I have gjort dem af eder ihjelslagne mange i denne Stad og fyldt dens Gader med ihjelslagne.

7 Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, na thei e a lungui na hruek e hah a moi doeh. Hete khopui teh moi hlaam ka tangdawk e doeh, hateiteh khopui thung hoi rasa lah na o han.

Derfor, saa siger den Herre, Herre: Eders ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kødet, og den selv er Gryden; men eder skal man udføre midt af den.

8 Na takipoung e tahloi hah na lathueng ka pha sak han. Bawipa Jehovah ni ati.

For Sværdet frygte I, og Sværdet vil jeg lade komme over eder, siger den Herre, Herre.

9 Kai ni nangmouh teh khopui thung hoi na rasa vaiteh, Jentelnaw e kut dawk na poe han, lawk na ceng awh han.

Og jeg vil udføre eder midt af den og give eder i fremmedes Haand og holde Dom over eder.

10 Nangmouh teh tahloi hoi na due awh vaiteh, Isarel khori koe lawk na ceng awh han, Kai teh BAWIPA doeh tie na panue awh han.

For Sværdet skulle I falde, paa Israels Grænse vil jeg dømme eder; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

11 Hete khopui teh ka tangdawk e hlaam nahoeh, nangmouh hai a thung e moi na hoeh, Isarel khori dawk lawk na ceng awh han.

Den, den skal ikke blive eder Gryden, saa at I blive Kødet derudi; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.

12 BAWIPA doeh tie na panue awh han. Bangkongtetpawiteh, ka phunglam na tarawi awh hoeh. Ka lawk ka dei e hai na tarawi awh hoeh. Na tengpam e Jentelnaw phunglam law teh na tarawi awh telah ati.

Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I ikke have vandret efter mine Skikke og ikke holdt mine Bud, men gjort efter Hedningernes Vis, som ere trindt omkring eder.

13 Lawk ka pâpho lahun nah Benaiah capa Pelatiah hah a due. Hottelah hoi pakhup lah ka rawp teh, kacaipounglah ka hram. Aya! Bawipa Jehovah kacawirae Isarelnaw hah na pâmit han na maw telah ka ti.

Og det skete, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt ned paa mit Ansigt og raabte med høj Røst og sagde: Ak, Herre, Herre! du gør det jo aldeles af med det overblevne af Israel!

14 Hahoi, BAWIPA e lawk hah kai koe a pha.

Da kom Herrens Ord til mig, og han sagde:

15 Tami capa na hmaunawngha, na imthung, na miphun hoi Isarel imthung abuemlahoi Jerusalem karingkungnaw hah BAWIPA koehoi kahlat lah cet awh. Hete ram heh kai koe na poe toe, katetnaw doeh.

Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre ere dine næste Slægtninge og hele Israels Hus, alle de, til hvilke de, som bo i Jerusalem, sige: Gaar bort langt fra Herren, os er dette Land givet til Ejendom.

16 Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, ka hlatpoung lah Jentel miphun koehoi na puen teh ram tangkuem kahei nakunghai, a phanae ram dawkvah, ahnimouh han kathounge hmuen kathoung lah dongdeng ka o han.

Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg har ladet dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og jeg har adspredt dem i Landene, men jeg er dog bleven dem til en Helligdom for en kort Tid i Landene, hvorhen de ere komne.

17 Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Jentelnaw koe bout na pâkhueng han, na kâkaheinae hmuen koehoi na pâkhueng vaiteh, Isarel ram hah na poe awh han.

Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil samle eder fra Folkene og sanke eder fra Landene, i hvilke I ere adspredte, og jeg vil give eder Israels Land.

18 Hawvah, a tho awh vaiteh, kamhnawng e hoi panuettho e pueng teh haw e hmuen koehoi koung a raphoe han.

Og derhen skulle de komme, og de skulle fjerne alle dets Afskyeligheder og alle dets Vederstyggeligheder fra det.

19 Lungthin buet touh na poe awh vaiteh, nangmouh thung muitha ka hruek han, na takthai thung e talung patetlah kate e lungthin hah ka la vaiteh, tak patetlah kanem e lungthin hah na poe han.

Og jeg vil give dem eet Hjerte og give en ny Aand i deres Indre „og borttage Stenhjertet af deres Kød og give dem et Kødhjerte,

20 Ka phunglam a tarawi teh lawkcengnae a coe awh teh, a sak thai awh nahan, hottelah ka tami lah ao awh vaiteh, kai hai a Cathut lah ka o han.

paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre efter dem; og de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud.

21 Hateiteh, panuetthopounge ngainae koe lungthin hoi katarawinaw e yon hah ahnimae a lû dawk ka pha sak han telah Bawipa Jehovah ni ati.

Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres Afskyeligheders og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Vej vil jeg lade falde til— bage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.

22 Hatnavah, Cherubim ni a rathei a kadai awh teh, lengkhoknaw ni hai ahnimouh koe ao awh. Isarel Cathut a bawilennae teh ahnimae lathueng ao.

Da opløftede Keruberne deres Vinger og Hjulene ved Siden af dem, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

23 BAWIPA a bawilennae teh, khopui lungui hoi a luen teh, khopui kanîtholah ka rasang e mon dawk a kangdue.

Og Herrens Herlighed steg op fra Stadens Midte og blev staaende paa Bjerget, som er Østen for Staden.

24 Muitha ni vision lahoi na tawm teh, Cathut e Muitha ni Khaldean ram e sankatoungnaw koevah na phakhai. Kai ni ka hmu e vision hah kai koehoi luen.

Og Aanden opløftede mig og førte mig i Synet, i Guds Aand, til Kaldæa til de bortførte; og det Fyn, som jeg havde set, forsvandt for mig i det høje.

25 BAWIPA ni na patue e naw pueng hah sankatoungnaw koe ka dei pouh.

Og jeg talte til de bortførte alle Herrens Ord, som han havde ladet mig se.