Tâconae 9
1 BAWIPA ni Mosi koe, Faro siangpahrang koe cet nateh dei pouh, Hebrunaw e Cathut Jehovah ni, ka taminaw ni Kai koe thuengnae a sak awh hanelah tâcawt sak leih.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao og sig til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
2 Ka cetsak mahoeh telah na cakâ rah boi pawiteh,
Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,
3 BAWIPA e thaonae kut teh ayawn e kaawm saring, marang, la, kalauk, tu, hoi maitonaw lathueng ka patawpoung e lacik ka pha sak han.
se, da skal HERRENS Haand komme over dit Kvæg paa Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Smaakvæget med en saare forfærdelig Pest.
4 BAWIPA ni Isarelnaw e saring hoi Izipnaw e saring rahak kapeknae a tawn vaiteh Isarelnaw e saring teh buet touh boehai dout mahoeh.
Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæg og Ægypternes Kvæg, saa der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Israeliterne.«
5 Bawipa ni tueng a khoe e patetlah tangtho vah BAWIPA ni hete ram dawk a sak han telah ati.
Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: »I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet.«
6 A tangtho vah hote hno a sak teh, Izipnaw e saringnaw pueng koung a due. Hatei, Isarelnaw e saringnaw teh buet touh boehai dout hoeh.
Den følgende Dag lod HERREN det saa ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.
7 Faro siangpahrang ni tami a patoun teh, Isarelnaw e saring buet touh boehai dout hoeh tie a panue. hat ei, a lung bout a pata teh Isarelnaw tâcawt sak hoeh.
Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.
8 Bawipa ni takhuen dawk e hraba kut hoi pham nateh, Mosi ni Faro siangpahrang hmalah kahlun lah kahei naseh.
Derpaa sagde HERREN til Moses og Aron: »Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Paasyn!
9 Hote hraba teh Izip ram pueng dawk vaiphu dikkaneng e lah ao vaiteh, ram pueng dawk e tami hoi moithangnaw koe parep hoi kakawi e patawnae kathout lah ao han telah Mosi hoi Aron koe a dei pouh e patetlah,
Saa skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder paa Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!«
10 ahnimouh roi ni takhuen dawk e hraba hah a pham teh Faro hmalah kangdue teh kahlun lah Mosi ni a kahei. Hote hraba teh tami hoi moithangnaw dawk parep hoi kakawi e yako patawnae lah ao.
Da tog de Sod fra Smelteovnen og traadte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder paa Mennesker og Kvæg.
11 Mitpaleikathoumnaw ni yako kecu dawk Mosi hmalah kangdout ngam awh hoeh. Hote yako teh mitpaleikathoumnaw koe thoseh, Izip taminaw koe thoseh, koung a kâkai.
Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses paa Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne saavel som alle de andre Ægyptere.
12 BAWIPA ni Faro siangpahrang e lung a pata sak dawkvah, Mosi koe a dei pouh e patetlah ahnimae lawk hah ngâi laipalah ao.
Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke hørte paa dem, saaledes som HERREN havde sagt til Moses.
13 BAWIPA ni Mosi koe, amom thaw nateh Faro hmalah kangdout nateh Hebrunaw e Cathut Jehovah ni, ka taminaw ni Kai na bawk thai nahanelah tâcawt sak leih.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
14 Na hoehpawiteh, atu e tueng dawk teh, nang hoi na sannaw koe thoseh, na taminaw koe thoseh, Kaie reknae ka pha sak han. Kai patetlah e talai van pueng dawk awm hoeh tie hah na panue han.
Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg paa hele Jorden.
15 Ka kut ka dâw vaiteh nang hoi na taminaw hah lacik hoi ka rek han. Nang haiyah talai dawk hoi takhoe lah na o han.
Thi ellers havde jeg nu udrakt min Haand for at ramme dig og dit Folk med Pest, saa du blev udryddet fra Jordens Overflade;
16 Atangcalah, ka hnosakthainae hah nang patue hanelah, talai van pueng dawk ka min kamsawng nahanelah Kai ni nang teh na tawm toe.
dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt paa hele Jorden.
17 Nang ni ka taminaw tâcawt sak laipalah na rektap rah maw.
Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.
18 Khenhaw! Izip ram kamtawngnae koehoi atu totouh kabawt boihoeh e roun, tangtho atu e tueng dawk puenghoi ka rak sak han.
Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.
19 Hatdawkvah, kahrawng kaawm e saringnaw hoi kaawm e pueng pakhum sak leih. Im na pakhum hoehpawiteh ayawn dawk hmu e tami pueng hoi saringnaw pueng, roun ni bawt sin vaiteh, koung a due awh hane hah dei pouh telah Mosi koe atipouh.
Derfor maa du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har paa Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig paa Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme.«
20 BAWIPA e lawk ka taket e Faro siangpahrang e a sannaw teh a san hoi a saringnaw im lah a yawng sak.
De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENS Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;
21 BAWIPA e lawk banglahai ka ngai hoeh e taminaw teh a sannaw hoi a saringnaw teh ayawn dawk a ta awh.
men de, der ikke lagde sig HERRENS Ord paa Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude paa Marken.
22 BAWIPA ni Izip ram kho ka sak tami pueng lathueng thoseh, saringnaw pueng lathueng thoseh, ayawn dawk e thingkung pueng lathueng thoseh, roun a bo nahanelah na kut kahlun lah dâw telah Mosi koe atipouh.
Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand op mod Himmelen, saa skal der falde Hagl i hele Ægypten paa Mennesker og Dyr og paa alle Markens Urter i Ægypten!«
23 Mosi ni a sonron kahlun lah a dâw navah, BAWIPA ni keitat hoi roun a patoun. Hmai hai talai dawk a bo. Hottelah BAWIPA ni Izip ram dawk, roun a bo sak dawkvah,
Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over Ægypten;
24 Izip ram kamtawngnae koehoi vai touh hai ka bawt boihoeh e hmai hoi kâkalawt e roun puenghoi a bo.
og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, saa voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;
25 Izip ram pueng, ayawn dawk kaawm e tami hoi saringnaw, phonaw, thingkungnaw pueng teh roun ni reprep a dei.
og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var paa Marken, baade Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;
26 Hateiteh, Isarelnaw khosaknae Goshen ram dawk dueng doeh roun bawt hoeh.
kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.
27 Hat navah, Faro ni Mosi hoi Aron kaw hanlah tami a patoun. Hete hno dawk kai ka yon toe. BAWIPA teh a lan. Kai hoi ka taminaw teh ka yon awh.
Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: »Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;
28 A khout toe. Athakaawme keitat hoi roun puenghoi ka bawt e dap sak hanlah BAWIPA koe kâhet leih. Kai ni nangmouh ngang laipalah karanglah na ceisak han telah atipouh.
gaa i Forbøn hos HERREN, at det nu maa være nok med Guds Torden og Haglvejret, saa vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!«
29 Mosi ni hai khopui thung ka cei nah BAWIPA hmalah ka kut ka dâw han. BAWIPA ni talai pui a uk tie nang panue sak hanelah kei hoi roun ka bawt e a roum sak han.
Moses svarede ham: »Saa snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HERREN; saa skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HERREN.
30 Hateiteh, nang hoi na sannaw ni BAWIPA Cathut na taket awh hoeh rah tie ka panue telah atipouh.
Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN.«
31 Pahla hoi catun hai roun ni a dei. Catun teh a paw hoi akawi. Pahla haiyah a paw a tang toe.
Hørren og Byggen blev slaaet ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;
32 Catun hoi cang teh a pâw hoeh rah dawkvah roun ni dêi hoeh.
derimod blev Hveden og Spelten ikke slaaet ned, thi de modnes senere.
33 Mosi ni Faro koe khopui alawilah a cei hnukkhu, BAWIPA hmalah kuttabei a na teh, keitat hoi roun teh a roum. Talai kho hai rak hoeh toe.
Da Moses var gaaet bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.
34 Hottelah, kho a dep, keitat hoi roun ka bawt e hai a roum e Faro siangpahrang ni a hmu navah, bout a yon awh teh a sannaw hoi a lung bout a pata awh.
Men da Farao saa, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.
35 Faro siangpahrang a lung bout a pata sak dawkvah, BAWIPA ni Mosi koe a dei pouh e patetlah Isarelnaw tâcawt sak laipalah bout ao.
Faraos Hjerte blev forhærdet, saa at han ikke lod Israeliterne rejse, saaledes som HERREN havde sagt ved Moses.
