Tâconae 33
1 Hottelah BAWIPA ni Mosi hah a pato teh, hi hoi tâcawt awh nateh, Abraham, Isak hoi Jakop koevah, na catounnaw hanelah na poe han telah thoebo laihoi lawk ka kam e ram dawk, nang hoi Izip ram hoi na tâcokhai e naw hoi cet takhang awh.
Og Herren talte til Moses: Dra nu bort herfra, både du og det folk som du har ført op fra Egyptens land, til det land jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sa: Din ætt vil jeg gi det;
2 Nangmae hmalah kalvantami ka patoun vaiteh, Kanaan taminaw, Amor taminaw, Hit taminaw, Periznaw, Hivnaw hoi Jubusitnaw hah ka pâlei han.
og jeg vil sende en engel foran dig og drive ut kana'anittene, amorittene og hetittene og ferisittene og hevittene og jebusittene.
3 Khoitui hoi maitosanutui a lawngnae ram dawk cet takhang awh. Bangkongtetpawiteh, kai teh nangmouh koe ka cet takhang van mahoeh. A lung ka patak poung e lah na o awh dawkvah, lamlak vah koung na pathup payon han doeh telah ati.
Dra op til et land som flyter med melk og honning; jeg vil ikke selv dra op med dig, fordi du er et hårdnakket folk; jeg vilde ellers komme til å ødelegge dig på veien.
4 Hottelah tamimaya ni hete kamthang kathout a thai awh toteh, a ka awh teh apihai kamthoup ngai awh hoeh.
Da folket hørte denne hårde tale, sørget de, og ingen tok sine smykker på sig.
5 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni Mosi koe Isarel catounnaw koe vah, a lung ka patak poung e miphun lah na o awh, nangmouh koe dongdeng ka o nakunghai, koung na pathup awh han. Hatdawkvah nangmouh koe ka sak hane ka panue thai nahanelah, na kamthoupnae pueng hah koung rading awh telah a dei toe.
For Herren sa til Moses: Si til Israels barn: I er et hårdnakket folk; drog jeg endog bare et øieblikk op med dig, så måtte jeg ødelegge dig; men legg nu dine smykker av dig, så jeg kan vite hvad jeg skal gjøre med dig.
6 Hatdawkvah Isarelnaw ni a kamthoupnae hah Horeb mon vah a kârading awh.
Da tok Israels barn sine smykker av og bar dem ikke mere, efterat de hadde draget fra fjellet Horeb.
7 Mosi ni Lukkareiim hah a ceikhai teh, roenae lawilah betbet ahlanae koe ouk a yap. Hot hah kamkhuengnae lukkareiim ati awh. Hahoi BAWIPA tawng ka ngai e pueng teh, roenae lawilah kamkhuengnae lukkareiim dawkvah ouk a cei awh.
Men Moses tok et telt og slo det op utenfor leiren et godt stykke fra; han kalte det sammenkomstens telt, og enhver som søkte Herren, gikk ut til sammenkomstens telt utenfor leiren.
8 Hahoi, Mosi teh lukkareiim pâtam hoi a cei lahun nah, tamimaya a thaw awh teh amamae rim takhang koe a kangdue awh teh, Mosi lukkareiim thung a kâen totouh a khet awh.
Og hver gang Moses gikk ut til teltet, reiste hele folket sig, og de stod hver i døren til sitt telt og så efter Moses, til han var kommet inn i teltet.
9 Hahoi Mosi teh lukkareiim dawk a kâen tahma vah, tâmaikhom a kum teh lukkareiim takhang koe a kangdue teh BAWIPA ni Mosi hah a pato.
Og når Moses var kommet inn i teltet, da senket skystøtten sig og stod i døren til teltet, og han talte med Moses.
10 Hahoi tamimaya ni lukkareiim takhang koe tâmaikhom a kangdue e hah a hmu awh. Hat toteh, tamimaya teh a thaw awh teh, amamae rim takhang koehoi lengkaleng a bawk awh.
Og alt folket så skystøtten stå i døren til teltet, og alt folket reiste sig og bøide sig hver i døren til sitt telt.
11 Tami ni a hui a pato e patetlah, BAWIPA ni Mosi hah minhmai kâhmo laihoi a pato teh, roenae hmuen koe lah a ban. A san Nun capa thoundoun Joshua hateh lukkareiim cettakhai boihoeh.
Og Herren talte til Moses åsyn til åsyn, likesom en mann taler med sin næste. Så vendte han tilbake til leiren, men hans tjener Josva, Nuns sønn, en ung mann, vek ikke fra teltet.
12 Mosi ni BAWIPA koevah, khenhaw! nang ni kai koevah hetnaw heh luenkhai loe ati. Hatei apimaw kai koe na patoun han tie teh na panuek sak hoeh rah. Hatei, nang ni na min lahoi na panue teh, ka mit dawk minhmai kahawi ka hmu, na ti pouh.
Og Moses sa til Herren: Se, du sier til mig: Før dette folk op! Men du har ikke latt mig vite hvem du vil sende med mig, enda du selv har sagt: Jeg kjenner dig ved navn, og du har funnet nåde for mine øine.
13 Hatdawkvah, na mit dawk minhmai kahawi ka hmawt pawiteh, ka panue nahan hoi na mithmu vah pahrennae ka hmu thai nahanlah lamthung na panuek sak haw, telah ka kâhei. Hete miphun heh na tamimaya doeh tie hah pouk, telah ati.
Dersom jeg nu har funnet nåde for dine øine, så la mig se din vei, så jeg kan kjenne dig og finne nåde for dine øine, og kom i hu at dette folk er ditt folk!
14 Ahni ni, nangmouh koe ka o vaiteh, kâhatnae na poe awh han atipouh.
Da sa han: Mitt åsyn skal gå med, og jeg vil føre dig til hvile.
15 Ahni ni, kai koevah na cet hoehpawiteh, hete hmuen koehoi na tâcawt sak hanh.
Men han sa til ham: Dersom ditt åsyn ikke går med, da la oss ikke dra op herfra!
16 Bangkongtetpawiteh, kaimouh koe na cet laipalah kai hoi na taminaw teh na mithmu vah lungmanae ka hmu awh tie hah, bangtelamaw ka panue awh han. Hottelah talai van kaawm e taminaw pueng koehoi kai hoi na taminaw teh ka pek e lah ka o awh han, atipouh.
Hvorav kan jeg da vite at jeg har funnet nåde for dine øine, jeg og ditt folk, medmindre du går med oss, så jeg og ditt folk blir æret fremfor alle folkeslag på jorden?
17 BAWIPA ni Mosi koevah, hot hai na dei e patetlah ka sak han. Bangkongtetpawiteh, ka mit dawk na kuep teh na min lahoi na panue telah atipouh.
Da sa Herren til Moses: Også det du nu ber om, vil jeg gjøre; for du har funnet nåde for mine øine, og jeg kjenner dig ved navn.
18 Ahni ni na bawilennae teh pahren lahoi na hmawt sak haw atipouh.
Men han sa: La mig da få se din herlighet!
19 Ahni ni, ka hawinae pueng heh na hmalah ka kamnue sak vaiteh, Jehovah min hah na hmalah ka pâpho han. Pahren han ka ngai e hah ka pahren vaiteh, ka lungma han ka ngai e pueng hah ka lungma han, atipouh.
Og han sa: Jeg vil la all min godhet gå forbi ditt åsyn, og jeg vil rope ut Herrens navn for ditt åsyn; for jeg vil være nådig mot den som jeg er nådig imot, og miskunne mig over den som jeg miskunner mig over.
20 Hatei ahni ni, ka minhmai teh na hmawt thai mahoeh, bangkongtetpawiteh na ka hmawt e tami hring boihoeh, ati.
Og han sa: Du kan ikke se mitt åsyn; for intet menneske kan se mig og leve.
21 BAWIPA ni khenhaw! ka teng vah hmuen buet touh ao, lungsong van na kangdue han.
Derefter sa Herren: Se, her tett ved mig er et sted; still dig der på berget,
22 Hahoi, ka bawilennae ni na ceihlawi navah, kâbawng e lungsong thungvah na ta han, na ceitakhai hoehroukrak ka kut hoi na tabuem han.
og når min herlighet går forbi, da vil jeg la dig stå i fjellkløften, og jeg vil dekke med min hånd over dig til jeg er gått forbi;
23 Hahoi ka kut hah bout ka la vaiteh ka hnukthun hah na hmu han, hatei, ka minhmai teh na hmawt mahoeh, atipouh.
så vil jeg ta min hånd bort; da kan du se mig bakfra, men mitt åsyn kan ingen se.
