< Tâconae 10 >

1 BAWIPA ni Mosi, Faro koe cet nateh Kai ni hete mitnoutnaw heh ahnie hmalah patue hane lah,
Og Herren sa til Moses: Gå inn til Farao! For det er jeg som har forherdet hans hjerte og hans tjeneres hjerte, forat jeg kan gjøre disse mine tegn midt iblandt dem,
2 Izip ram dawk ka sak e hnonaw hoi Izip taminaw koe ka sak e mitnoutnaw heh, na ca catounnaw koe na dei pouh teh, Kai teh Jehovah doeh tie nangmouh ni na panue awh nahanelah thoseh, ahni hoi a sannaw e lung teh Kai ni ka pata sak telah atipouh.
og forat du skal fortelle din sønn og din sønnesønn hvad jeg har gjort mot egypterne, og hvad tegn jeg har gjort iblandt dem, så I skal kjenne at jeg er Herren.
3 Mosi hoi Aron ni Faro siangpahrang koe a kâen roi teh Hebrunaw e Cathut Jehovah ni, nang ni ka hmalah na kârahnoum laipalah na sittouh maw na o han rah. Ka taminaw ni Kai na bawk na hanelah tâcawt sak leih.
Så gikk Moses og Aron inn til Farao og sa til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: Hvor lenge vil du la være å ydmyke dig for mig? La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
4 Ka taminaw na tâcawt sak hoehpawiteh, khenhaw! na ram dawk tangtho samtongnaw ka patoun han.
For dersom du nekter å la mitt folk fare, da vil jeg imorgen la gresshopper komme over ditt land.
5 Talai kamnuek laipalah ahnimouh ni talai muen a ramuk awh han. Roun ni be a dêi hoeh e kaawm rae naw pueng thoseh, nangmouh hanlah talai dawk kapâw e a kung pueng thoseh a ca awh han.
Og de skal dekke landet, så ingen kan se jorden, og de skal ete op hvert eneste grand av det som blev tilovers for eder efter haglet, og de skal avete hvert tre som vokser på eders marker.
6 Na mintoenaw talai dawk khosak kamtawngnae koehoi atu totouh a hmu awh boihoeh e hah na imnaw, na sannaw e imnaw, Izipnaw e imnaw dawk akawi awh han telah a dei pouh roi hnukkhu Faro koehoi a kamlang roi teh a tâco roi.
Og de skal fylle dine hus og alle dine tjeneres hus og alle egypternes hus, så hverken dine fedre eller dine fedres fedre har sett noget slikt fra den tid de blev til på jorden, og til denne dag. Dermed vendte han sig om og gikk ut fra Farao.
7 Faro siangpahrang e a sannaw ni hai hete taminaw ni maimouh na totouh maw na tarawk awh han. Hote taminaw ni amamae Cathut Jehovah koe thueng hanelah tâcawt sak leih. Izip ram a rawk e heh na panuek hoeh rah maw telah a dei pouh navah,
Da sa Faraos tjenere til ham: Hvor lenge skal denne mann være en snare for oss? La mennene fare, så de kan tjene Herren sin Gud! Ser du ikke ennu at Egypten blir ødelagt?
8 Mosi hoi Aron hah Faro siangpahrang koe bout a kâen sak awh teh, nangmae Cathut Jehovah thueng hanelah tâcawt awh. Hateiteh, apipi maw na ka cet awh han telah a pacei navah,
Så blev Moses og Aron hentet tilbake til Farao, og han sa til dem: Gå avsted, tjen Herren eders Gud! Men hvem er det som skal fare?
9 Mosi ni, kaimouh teh camo, matawng, ka capanaw, ka canunaw, tu hoi maitonaw hoi ka cei awh han. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA koe pawito han ao telah bout atipouh navah,
Moses svarte: Vi vil fare alle, både unge og gamle; både våre sønner og våre døtre vil vi ha med, både vårt småfe og vårt storfe; for vi skal holde høitid for Herren.
10 Faro siangpahrang ni nangmouh hoi na canaw teh kai ni na tâco sak e patetlah BAWIPA teh nangmouh koe awm naseh. Kâhruetcuet awh. Kahawi hoeh e pouknae na tawn awh boma.
Da sa han til dem: Herren være med eder, så visst som jeg lar eder og eders små barn fare! Se der om I ikke har ondt i sinne!
11 Hottelah mahoeh. Hmaloe na hei e patetlah tongpa dueng cet awh nateh BAWIPA Cathut bawk awh, telah atipouh teh ahnimouh teh ama koehoi a pâlei.
Nei, ikke så! I menn kan fare og tjene Herren! For det var jo det I bad om. Dermed drev de dem ut fra Farao.
12 BAWIPA ni samtongnaw hah Izip ram dawk a patoun teh roun ni a dêi nawi e talai dawk kaawm rae akungnaw pueng ca sak hanelah, Izip ram lah na kut dâw telah Mosi koe atipouh e patetlah,
Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over Egyptens land, så skal gresshoppene komme inn over Egyptens land og ete op alle urter i landet, alt det haglet har levnet.
13 Mosi ni a sonron hah Izip ram lathueng vah a dâw teh, hote kanîruirui, karum tuettuet Kanîtholah hoi BAWIPA ni kahlî a tho sak teh, amom torei teh Kanîtholae kahlî ni samtongnaw hah a thokhai.
Så rakte Moses ut sin stav over Egyptens land, og Herren lot en østenvind komme over landet hele den dag og hele natten; da det blev morgen, førte østenvinden gresshoppene med sig.
14 Hote samtong ni Izip ram pueng muen a ramuk teh ramrinaw pueng dawk a kâhat awh teh moiapap awh. Hote samtongnaw teh ayan hoi atu totouh awm boihoeh. Ao hnukkhu hai bout awm mahoeh.
Og gresshoppene kom inn over hele Egyptens land og slo sig ned i hele Egypten i store mengder; aldri hadde det før vært en slik gresshoppesverm, og aldri vil det komme nogen slik mere.
15 Talai pueng muen ka tamang lah a ramuk teh ram pueng dawk e phovai kaawm pueng, roun ni a dêi nawi e a paw kaawm e naw pueng a ca dawkvah, Izip ram pueng dawk kaawm e thingkung phokungnaw dawk kahring e banghai awm hoeh.
De dekket hele landet, så landet blev mørkt, og de åt op alle urter i landet og all frukt på trærne som haglet hadde levnet, og det blev intet grønt tilbake på trærne eller på markens urter i hele Egyptens land.
16 Hat toteh, Faro siangpahrang ni Mosi hoi Aron hah karanglah a kaw teh, nangmae Cathut Jehovah koe thoseh, nangmouh koe thoseh ka yon toe.
Da skyndte Farao sig og sendte bud efter Moses og Aron og sa: Jeg har syndet mot Herren eders Gud og mot eder.
17 Hatdawkvah, atu vai touh ka yonnae ngaithoum ei. Nangmae BAWIPA Cathut ni het duenae lacik buet touh dueng kai koehoi takhoe hanelah na kâ pouh ei, atipouh e patetlah,
Men forlat mig nu min synd denne ene gang, og bed til Herren eders Gud at han bare vil avvende denne død fra mig!
18 Mosi ni ahni koehoi a cei teh BAWIPA koe ngaithoumnae a hei.
Og han gikk ut igjen fra Farao og bad til Herren.
19 BAWIPA ni a tha kaawm e kanîloumlae kahlî a patoun teh, hote kahlî ni samtongnaw hah a tawm teh thipaling talî dawk a pabo. Izip ram dawk samtong buet touh boehai awm hoeh.
Og Herren vendte vinden, så det blev en meget sterk vestenvind, og den førte gresshoppene bort og kastet dem ned i det Røde Hav; det blev ikke én gresshoppe tilbake i hele Egyptens land.
20 Hateiteh, BAWIPA ni Faro e a lung bout a pata sak dawkvah, Isarel canaw tâcawt sak laipalah bout ao.
Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke lot Israels barn fare.
21 Hahoi, BAWIPA ni Izip ram dawk rumram e hmonae tho laipalah thupthup payam e hmonae o sak hanelah na kut kahlun lah dâw haw telah Mosi koe a dei pouh e patetlah,
Og Herren sa til Moses: Rekk din hånd op mot himmelen, og det skal bli mørke over Egyptens land, et mørke så tykt at en kan ta på det.
22 Mosi ni a kut kahlun lah a dâw navah Izip ram pueng dawk kingkahmawt e hmonae hnin thum touh ao sak.
Så rakte Moses sin hånd op mot himmelen, og det blev et tykt mørke i hele Egyptens land i tre dager.
23 Hat navah, buet touh hoi buet touh hai kahmawt awh hoeh. Hnin thum touh thung apihaiyah a onae hmuen koehoi thaw awh hoeh. Hatei, Isarelnaw teh a onae hmuen koe angnae a hmu awh.
Den ene kunde ikke se den andre, og ingen torde flytte sig fra sin plass i tre dager; men hos alle Israels barn var det lyst der de bodde.
24 Hat navah, Faro siangpahrang ni Mosi hoi Aron a kaw teh BAWIPA bawk hanelah tâcawt awh leih. Hatei, camonaw hrawi awh nateh tu, maitonaw teh cettakhai awh naseh, telah atipouh.
Da kalte Farao Moses til sig og sa: Gå avsted, tjen Herren! Bare eders småfe og eders storfe skal bli tilbake; også eders små barn kan få dra med eder.
25 Mosi ni hottelah boipawiteh, ka Cathut Jehovah ka thueng awh nahanelah satheinaw, hmaisawi thueng han hnopainaw hah nang ni poe hanelah a ngai han.
Men Moses sa: Du må også la oss få slaktoffer og brennoffer med, så vi kan ofre til Herren vår Gud;
26 Kaimouh ni saringnaw hah ka hrawi awh han. Buet touh boehai ka tat awh mahoeh. Bangkongtetpawiteh, hotnaw thung dawk hoi kaimae Cathut Jehovah thueng nahanelah ka rawi awh han. BAWIPA bangpatet e saring hoi maw ka bawk awh han tie hote hmuen koe a pha awh hoehroukrak ka panuek awh hoeh telah atipouh navah,
også vår buskap må være med oss, ikke en klov må bli igjen; for det er det vi må ta av når vi skal tjene Herren vår Gud, og vi vet ikke hvad vi skal ofre til Herren før vi kommer dit.
27 BAWIPA ni Faro siangpahrang e a lung bout a pata sak dawkvah Isarelnaw tâcawt sak hoeh.
Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke vilde la dem fare.
28 Mosi hanlah kai koehoi tâcawt leih. Ka minhmai bout na hmu hoeh nahanlah kâhruetcuet. Ka minhmai na hmunae hnin nah na due han atipouh.
Og Farao sa til Moses: Gå fra mig, vokt dig, kom ikke mere for mine øine! For på den dag du kommer for mine øine, skal du dø!
29 Mosi ni hai na dei e teh ahawi. Na minhmai bout kahmawt mahoeh atipouh.
Moses svarte: Du har talt rett; jeg skal aldri mere komme for dine øine.

< Tâconae 10 >