Esta 5

1 Hahoi, apâthum hnin nah, Esta ni siangpahrang puengcang a kho teh siangpahrang im kalupnae thungvah a kangdue. Siangpahrang teh takhang hoi kadangka lah a bawitungkhung dawk a tahung.

Og det skete paa den tredje Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder og stod i Kongens Hus's inderste Forgaard, lige for Kongens Hus, og Kongen sad paa sin kongelige Trone i det kongelige Hus, lige for Døren paa Huset.

2 Hahoi, siangpahrangnu Esta teh siangpahrang imthung kalupnae thung a kangdue e hah siangpahrang ni a hmu navah, a lathueng vah a lunghawi dawkvah siangpahrang ni sui sonron a sin e hah Esta koelah a dâw pouh. Hatdawkvah, Esta ni a vâ a hnai teh siangpahrang e sonron hah dek a tek pouh.

Og det skete, der Kongen saa Esther, Dronningen, staa i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øjne, og Kongen udrakte Guldspiret, som var i hans Haand, imod Esther; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.

3 Siangpahrang ni, A yu Esta koe bangmaw na ngai, ka uknaeram a tangawn totouh hai na poe han, telah atipouh.

Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad, er din Begæring? var det indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.

4 Esta ni, Siangpahrang nang ni ahawi na tetpawiteh, bu sut kalawng e ven hanlah sahnin Haman hoi rei tho roi ei, telah atipouh.

Og Esther sagde: Dersom det synes Kongen godt, saa komme Kongen og Haman i Dag til det Gæstebud, som jeg har beredet for ham.

5 Siangpahrang ni, Esta ni a dei patetlah Haman karanglah kaw awh, telah atipouh. Hatdawkvah, siangpahrang hoi Haman teh Esta ni sut lawng e pawi koe bu ca hanlah a cei roi.

Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gæstebudet, som Esther havde beredet.

6 Misur bout neinae hmuen koevah, siangpahrang ni Esta, bangmaw hei han na ngai. Ka uknaeram a tangawn totouh na poe han, telah atipouh.

Da sagde Kongen til Esther under Gæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og det skal gives dig; og hvad er din Begæring? var det indtil Halvdelen af Riget, da skal det ske.

7 Esta ni ka ngai e hoi ka hei e teh het hah doeh.

Da svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begæring er:

8 Siangpahrang minhmai kahawi ka hmu teh, ka heinae siangpahrang ni na poe hanlah na pasoung teh, kahei e hah kuepsak pawiteh, tangtho vah bu vennae koe Haman hoi bout tho roi ei, tangtho teh na dei e patetlah ka ngai e ka dei han toe telah atipouh.

Dersom jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og dersom det synes Kongen godt at tilstaa mig min Bøn og at opfylde min Begæring, saa komme Kongen og Haman til det Gæstebud, som jeg vil tillave for dem; saa vil jeg gøre i Morgen efter Kongens Ord.

9 Hatdawkvah, Haman teh hote hnin navah lunghawi ca lahoi a tâco. Hatei, Haman ni siangpahrang thongma kalupnae longkha e a hmalah, Mordekai ni bari laihoi thaw hoeh, kâroe laipalah ao e hah a hmu navah, Mordekai koe puenghoi a lungkhuek.

Da gik Haman samme Dag ud, glad og ved et godt Mod, men som Haman saa Mardokaj i Kongens Port, at han ikke stod op, ej heller rørte sig for ham, da blev Haman opfyldt med Vrede imod Mardokaj.

10 Hatei, Haman teh a kâ cakuep laihoi a im vah a ban. A hui hoi a yu Zeresh hah a kaw sak.

Men Haman holdt sig, og han kom til sit Hus; og han sendte Bud og lod sine Venner og Seres, sin Hustru, hente.

11 Hatdawkvah, Haman ni a bawilennae hoi a bawirengnae kong hoi, ca catoun moi a tawnnae kong, siangpahrang ni a tawm teh thaw ka rasang a poenae naw puenghoi alouknaw hlakvah ka rasang poung lah a tanae kong naw hah ahnimouh koevah a dei pouh.

Og Haman fortalte dem om sin Rigdoms Herlighed og om sine mange Sønner og om alt det, hvorved Kongen havde gjort ham stor og havde ophøjet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.

12 Hothloilah, siangpahrangnu Esta ni buvennae a sak e dawk kai laipalah siangpahrang koevah apihai kâpa sak hoeh. Tangtho vah siangpahrang hoi bout na coun rah.

Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod ingen komme med Kongen til det Gæstebud, som hun havde beredet, uden mig; og jeg er ogsaa indbuden af hende til i Morgen med Kongen.

13 Hatei, siangpahrang thongma kalupnae longkha koe ka tahung e Mordekai ka hmu nathung teh hetnaw pueng heh kai hanlah banghai cungkeihoeh, a ti.

Men alt dette er mig ikke nok, al den Tid jeg ser Jøden Mardokaj sidde i Kongens Port.

14 Hatdawkvah, a yu Zeresh hoi a hui naw pueng ni ahni koevah, Dong 50touh karasang e kaithinae hah sak sak nateh Mordekai hah kaithi sak hanlah amom vah siangpahrang koe dei pouh nateh buvennae koe vah lung kanawmcalah siangpahrang hoi rei cet roi haw atipouh awh. Hote lawk ni Haman a lungkuep sak teh kaithinae teh a sak sak.

Da sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen højt, og sig i Morgen til Kongen, at man skal hænge Mardokaj derpaa, og gaa saa glad til Gæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod Træet lave til.