Esta 2

1 Hahoi, siangpahrang Ahasuerus teh a lungkhueknae a roum navah, Vashti hai thoseh, ahni ni a sak e hoi ahni hanlah a sak e naw hai thoseh, bout a pouk

Men da der var gaaet nogen Tid, og Kong Ahasverus's Vrede havde lagt sig, kom han til at tænke paa Vasjti, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet om hende.

2 Siangpahrang pouknae kapoekungnaw ni ahni koevah, “Siangpahrang hanlah tanglakacuem a meikahawi tawng awh sei,

Da sagde Kongens Folk, der gik ham til Haande: Man bør søge efter unge, smukke Jomfruer til Kongen;

3 Ram pueng dawk bawi rawi nateh, ahnimouh ni na ram thung e tanglakacuem a meikahawi naw pueng thokhai naseh, na khopui Susan vah Siangpahrang im hrawi awh naseh, siangpahrang im dawk napuinaw ka uk e tuenla Hegai koevah hrawi awh naseh, kamthoupnae kamtu awh naseh.

og Kongen bør overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hverv at samle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen i Borgen Susan og der lade dem stille under Opsyn af Kongens Hofmand Hegaj, som vogter Kvinderne; lad dem saa gennemgaa Skønhedsplejen,

4 Tangla na ngai poung e hah na rawi han, Vashti e yueng lah siangpahrangnu lah na ta han, telah atipouh awh. Siangpahrang ni ahawi ati dawkvah hottelah a sak awh.

og den unge Pige, Kongen synes om, skal være Dronning i Vasjtis Sted. Det Forslag var godt i Kongens Øjne, og han gjorde derefter.

5 Hatnavah, Susan khopui dawk Judah tami buet touh Zair capa Mordekai ao. Ahni teh Benjamin phun, Kish capa, Simei capa lah a tho.

Nu var der i Borgen Susan en jødisk Mand ved Navn Mordokaj, en Søn af Ja'ir, en Søn af Sjim'i, en Søn af Kisj, en Benjaminit,

6 Ahni teh Babilon siangpahrang ni Judah siangpahrang Jekoniah tinaw a man navah, Jerusalem hoi mak man e doeh.

som var ført bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong Nebukadnezar af Babel bortførte sammen med Kong Jekonja af Juda.

7 Ahni ni a na pa kanaw e canu Hadassah tie Esta hah a kawk. Hote napui teh a manu hoi na pa tawn hoeh, hateiteh, a meihawi teh nuencang haiyah ahawipoung. A manu hoi a na pa a due hnukkhu, Mordekai ni a canu lah a tawn e lah ao.

Han var Plejefader for Hadassa — det er Ester — hans Farbroders Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige havde en smuk Skikkelse og saa godt ud; og efter hendes Forældres Død havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.

8 Hatdawkvah, siangpahrang kâpoenae hoi laideitâtueng e hah a thai torei teh, Susan khopui dawk napuinaw ka uk e Hegai koe tanglanaw a poe awh navah, Esta haiyah siangpahrang im e napui ka uk e Hegai koe a poe awh.

Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj, blev ogsaa Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af Hegaj, som vogtede Kvinderne.

9 Esta teh Hegai e lung a youk dawkvah minhmai kahawi a hmu teh, Hegai ni kâpicainae tâsinaw hoi khohna hah karanglah a poe. Siangpahrang im dawk rawi e napui sari touh a poe vaiteh, Esta hoi a sannunaw teh tanglanaw onae khan hoe taluenae koe ao sak.

Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og saa hurtigt som muligt lod han Skønhedsplejen foretage paa hende og gav hende den Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.

10 Esta ni api miphun maw, apimaw a imthungkhunaw ti hai dei hoeh. Bangkongtetpawiteh, Mordekai ni dei hoeh hanlah a cakâ dawk vah.

Ester røbede imidlertid ikke sit Folk og sin Slægt, thi det havde Mordokaj forbudt hende.

11 Esta teh bangmaw ati, bangtelamaw ao tie panue hanlah a ngai dawkvah Mordekai ni hnintangkuem siangpahrang im vah napuinaw onae khan a hmalah e thongma dawk ouk a kâhlai.

Og Mordokaj gik Dag efter Dag frem og tilbage foran Fruerstuens Gaard for at faa at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledes det gik hende.

12 Siangpahrang yu hanlah pathoupnae tueng heh kum touh ouk a ro. Thapa yung taruk touh thung murah satui, alouke thapa yung taruk touh thung teh kâpikâcainae hmuitui hoi kâpi kâcainae lahoi atueng a loum sak awh.

Nu var det saaledes, at naar en af de unge Pigers Tid til at gaa ind til Kong Ahasverus kom, efter at hun i tolv Maaneder var behandlet efter Forskriften for Kvinderne — saa lang Tid tog nemlig Skønhedsplejen; seks Maaneder blev de behandlet med Myrraolie og andre seks Maaneder med vellugtende Stoffer og de andre Skønhedsmidler, som bruges af Kvinder —

13 Siangpahrang koevah cei hanlah tueng a pha torei teh tangla ni a ngai e pueng hah a hei teh napuinaw e im dawk hoi siangpahrang im vah ouk a sin awh.

naar saa den unge Pige gik ind til Kongen, gav man hende alt, hvad hun bad om, med fra Fruerstuen til Kongens Hus.

14 Tangmin lah siangpahrang koe a hrawi awh teh amom toteh tuenlanaw, a donaw, siangpahrang e a donaw onae khan, tuenla Shâshagaz ni a ring e napui onae khan apâhni e im dawk a ta awh. Siangpahrang ni a ngai teh a min lahoi kaw hoehpawiteh bout cet awh hoeh toe.

Hun gik da derind om Aftenen, og næste Morgen vendte hun tilbage og kom saa ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn af Sja'asjgaz, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne; saa kom hun ikke mere til Kongen, medmindre Kongen havde syntes særlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham.

15 Ama e canu patetlah Mordekai ni a kawk e a na pa kanaw Abihail canu Esta tueng a pha teh siangpahrang koe a kâen navah, napuinaw karingkung siangpahrang hanlah tuenla, Hegai ni a sak pouh e hno hloilah banghai het hoeh. Esta heh kahmawt naw pueng ni a lungpataw awh.

Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters Sted, skulde gaa ind til Kongen, krævede hun ikke andet, end hvad Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, raadede til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som saa hende.

16 Siangpahrang Ahasuerus a bawinae a kum sari nah, thapa yung hra Tebet thapa dawk Esta teh siangpahrang koevah a hrawi awh.

Saa blev Ester hentet til Kong Ahasverus i hans kongelige Palads i den tiende Maaned, det er Tebet Maaned, i hans syvende Regeringsaar.

17 Siangpahrang ni Esta teh tangla alouknaw pueng hlakvah hoe a ngai teh a ngai poung dawkvah bawilukhung hah a kâmuk sak teh Vashti yueng lah siangpahrangnu lah a tawm.

Og Kongen fik Ester kærere end alle de andre Kvinder, og hun vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og han satte et kongeligt Diadem paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasjtis Sted.

18 Hatnavah, siangpahrang ni Esta min lahoi, tami kalennaw hoi a taminaw hanlah pawi a to pouh. Hote hnin nah, ram pueng dawk kâhatnae hnin lah a pathang, a thaw katawknaw a patoun teh a bawi e patetlah poehno a poe sak.

Derpaa gjorde Kongen et stort Gæstebud for alle sine Fyrster og Folk til Ære for Ester, og han eftergav Straf i sine Lande og uddelte Gaver, som det sømmede sig en Konge.

19 Tanglakacuemnaw apâhni lah bout a kamkhueng awh navah, Mordekai teh siangpahrang im dawk takhang ka ring naw ukkung lah ao.

Da Mordokaj engang sad i Kongens Port —

20 Esta teh Mordekai ni a kawknae tueng nah lawk a ngai e patetlah lawk pou a ngai pouh teh Mordekai ni a dei e patetlah a miphun hoi a imthungkhunaw e kong dei laipalah ao.

Ester havde, som Mordokaj havde paalagt hende, intet røbet om sin Slægt og sit Folk; thi Ester gjorde, hvad Mordokaj sagde, som hun havde gjort, da hun var i Pleje hos ham —

21 Mordekai teh siangpahrang im vah takhang karingkungnaw ukkung lah ao navah, siangpahrang hanlah tuenla, tami kahni touh Bigthan hoi Teresh takhang ka ring roi e a lungkhuek roi teh siangpahrang Ahasuerus hah thei hanlah a kâcai roi.

som Mordokaj ved den Tid engang sad i Kongens Port, blev Bigtan og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne, vrede paa Kong Ahasverus og søgte Lejlighed til at lægge Haand paa ham.

22 Hote hno hah Mordekai ni a panue teh siangpahrangnu Esta koevah a dei pouh. Hahoi, Esta ni Mordekai ni a dei e patetlah siangpahrang koe a dei pouh.

Det fik Mordokaj at vide og meddelte Dronning Ester det; og Ester sagde det til Kongen fra Mordokaj.

23 Hote hno akungkhei awh navah atang tie a panue awh dawkvah, hote tami kahni touh roi hah thingsoi vah a kaithi sak awh. Hote hno hah siangpahrang hnosaknae cungpam cauk dawk a thut awh.

Sagen blev undersøgt, og da den havde sin Rigtighed, blev de begge hængt i en Galge. Det blev optegnet i Krøniken i Kongens Paasyn.