Phungdeikung 10
1 Kâhluk e hmuitui hah bitsei ro ni a hmuikawk sak e patetlah, pathunae titca e ni a lungkaang e hoi bari kaawm e tami hah hot boiboe lah ao sak.
Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
2 Tami lungkaang e a lungthin teh amae aranglae kut dawk ao. Tamipathu e a lungthin teh avoilae kut dawk ao.
Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
3 Tamipathu teh lam a cei lahun nah pouknae a tawn hoeh dawkvah, kai teh tamipathu doeh telah tami pueng koe ouk a dei.
Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
4 Bawi buet touh ni nang koe a lungphuen pawiteh, nama e hmuen cettakhai hanh. Panguepnae ni yon kalen e hai ouk a roum sak.
Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
5 Bawi ni a payon e kecu dawk kanî rahim vah hnokahawi hoeh ka hmu e teh,
Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
6 kapathunaw ni a rasangnae koe, ka tangrengnaw ni a rahnoumnae koe a tahung awh e,
Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
7 sannaw ni marang a kâcui awh teh, bawinaw ni sannaw patetlah khok hoi a cei awh e hah ka hmu.
Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
8 Tangkom ka tai e tami teh hote tangkom dawk a bo han. Takha ka raphoe e tami teh tahrun ni a khue han.
Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
9 Talungnaw ka takhoe e tami teh ama a ratet han, thing ka tâtueng tami haiyah hmâtanca hoi ao han.
den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
10 Cakâ a hâ a kim nah na kata hoeh pawiteh, tha hoe patung han. Thoumthainae ni tânae hoi yawhawinae a coe sak.
Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
11 Ân hoehnahlan tahrun ni tami khuek pawiteh, Taânkasinnaw teh banghai hawinae awm hoeh.
Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
12 Tami lungkaang e lawk teh a radip. Hatei, tamipathu e pahni teh amahoima a kâpayawp thai.
Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
13 Lawkdei a kamtawng nah pathunae lah a o, apoutnae koe lah teh ka mathout poung e pathunae lah ao.
hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
14 Tamipathu teh lawk apap. Hateiteh, kaawm hane hno tami ni dei thai awh hoeh. Ahnie a hnuklah bangtelamaw a tho han tie apimaw ka dei thai.
Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
15 Tamipathunaw teh khothung a cei awh han e lamthung pateng a panue awh hoeh dawkvah, ahnimae kâyawmnae teh ayâ patang sak.
Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
16 Camo rae siangpahrang ni a uknaeram teh, Ukkungnaw ni amom patenghai a ngai patetlah a canei dawkvah yawthoenae lah ao.
Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
17 Na ram dawk e siangpahrang teh ka talue e a miphun lah ao dawkvah, ukkungnaw ni yamuhrinae laipalah thao nahanelah atueng khoe e dawk catnet pawiteh yawhawinae lah o.
Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
18 Ekvoi pangak dawkvah lemphu a hmawn thai kut hoi pathoup hoehpawiteh kho a yu thai.
Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
19 Nawm nahanelah pawi ouk to awh. Misur ni hai na nawm sak thai. Tangka ni bangpueng a sak thai.
Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
20 Na lungthin hoi siangpahrang hah thoebo hanh. Na inae hmuen koehai kacue e hah thoebo hanh. Kalvan kamleng e tava ni hote lawk hah a kamlengkhai han. A kamleng lahun nah hote tava ni hote kong hah a pathang han.
End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
