< Kâboutpoenae 1 >

1 Kahrawngum, Jordan palang teng, Shuph khopui, Paran khopui, Tophel khopui, Hazeroth, Dizahab khopuinaw koevah, Mosi ni Isarelnaw koe bout a dei e lawk teh:
Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di-Zahab,
2 Kadeshbarnea hateh, Seir mon lam lahoi Horeb e a onae hoi hnin 11 lamcei ahla.
elleve Dagsrejser fra Horeb, regnet over Se'irs Bjerge til Kadesj-Barnea.
3 Mosi ni Heshbon khopui kaawm e, Amor Siangpahrang Sihon thoseh, Edrei ram, Ashtaroth khopui kaawm e Bashan siangpahrang Og thoseh, a thei hnukkhu
I det fyrretyvende Aar paa den første Dag i den ellevte Maaned kundgjorde Moses Israeliterne alt, hvad HERREN havde paalagt ham angaaende dem,
4 Kum 40 thapa yung 11 apasuek hnin dawk Moab ram
efter at han havde slaaet Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edre'i.
5 Jordan palang teng vah, Cathut ni lawk a poe tangcoung e patetlah Isarelnaw koe bout a dei e kâlawk hateh,
Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:
6 Maimae BAWIPA Cathut ni, Horeb hmuen dawk, na dei pouh e teh, nangmouh ni atueng a kuep ditouh hete mon dawk na o awh toe.
HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: »I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;
7 Kamlang awh nateh bout kamthaw awh haw. Amor mon totouh thoseh, hote mon hoi kahnai e hmuen tanghling, akalah, tuipui teng, Kanaan ram, Lebanon mon, Euphrates tuipui totouh cet awh haw.
bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, paa Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.
8 Hote ram teh nangmouh hmalah ka hruek toe. Cathut ni, nangmae na pa Abraham, Isak, Jakop koehoi kamtawng teh a catounnaw ka poe han telah lawk a kam e ram hah kâen nateh coe awh, telah atipouh.
Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem.«
9 Hatnavah, Kai ni nangmouh koe ka dei e thaw heh ka madueng ka phawt thai mahoeh.
Dengang talte jeg til eder og sagde: »Jeg kan ikke ene bære eder.
10 Nangmae BAWIPA Cathut ni nangmouh na pung sak awh vaiteh, nangmouh teh kalvan âsi patetlah sahnin na o awh.
HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu saa mange som Stjernerne paa Himmelen —
11 Nangmae na pa BAWIPA Cathut ni nangmouh teh alet 1000 lahoi na pung sak naseh. Lawk a kam e patetlah yawhawi na poe a seh.
maatte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange saa talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder —
12 Na tawntamnae, thawtawknae, kâyuekâounnae hnokari kai ka madueng ni bangtelamaw ka phu thai han.
men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?
13 A lungkaangnaw, ka thaipanueknaw, hoi ka thoumthainaw hah na miphun thung hoi rawi awh. Ahnimanaw hah ka hrawikung lah ka hruek han telah dei awh pawteh,
Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!«
14 nangmouh ni, na dei e patetlah ahawi telah bout a dei awh.
Dertil svarede I og sagde: »Det Forslag, du har fremsat, er godt!«
15 Hatdawkvah na miphunnaw dawk mitkhet kamcu e kacuenaw panuenae ka tawn naw ka rawi hnukkhu nangmouh koe kacue thaw ka tawk hanelah 1,000 ka uk hane, 100 ka uk hane, 50 ka uk hane, 10 ka uk hane ukkungnaw hah ka rawi.
Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.
16 Lawkcengkungnaw hai, na hmaunawnghanaw e kamcan hah a thai awh vaiteh, hmaunawngha reira e kamcan thoseh, Jentelnaw hoi e kamcan thoseh kalancalah lawkceng awh.
Dengang gav jeg saa eders Dommere det Paabud: »Hold Forhør, naar der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, naar en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;
17 Lawkcengnae dawkvah, apie minhmai hai khen hanh. Camo e lawk hah kacue e lawk patetlah pouk. Apihai taket hanh. Bangkongtetpawiteh, lawkcengnae teh Cathut e doeh. Na dei thai hoeh e kamcan hah kai koe thokhai awh. Kai ni hai ka thai han telah lawk a thui.
vis ingen Personsanseelse for Retten; hør paa den ringeste som paa den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, saa skal jeg holde Forhør i dem!«
18 Nangmouh ni na sak awh hane naw hai hatnavah kâ na poe toe.
Og dengang gav jeg eder saa Paalæg om alt, hvad I skulde gøre.
19 Kaimouh ni Horeb hmuen koehoi ka tâco awh teh, Amor mon totouh ceinae lam teng vah, takikathopounge kahrawngum ka cei awh teh Kadeshbarnea hmuen koe ka pha awh.
Derpaa brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, saaledes som HERREN vor Gud havde paalagt os. Og vi kom til Kadesj-Barnea.
20 BAWIPA ni kâ na poe e patetlah hatnavah kai nihai, maimae BAWIPA Cathut ni na poe awh e Amor mon vah nangmouh ni na pha awh toe.
Da sagde jeg til eder: »I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.
21 Nangmae BAWIPA Cathut ni ram kahawi teh nangmouh hmalah ka hruek toe. Nangmae napanaw e BAWIPA ni a dei e patetlah cet awh nateh lawm awh, taket awh hanh, na lung hai pout awh hanh telah a dei.
Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, saaledes som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!«
22 Hatnavah nangmanaw pueng ni kai koe na tho awh teh, kaimae hmalah taminaw ka patoun han. Ahnimouh ni hote ram hah a rip awh hnukkhu, kaimouh teh nâ lam cet pawiteh, bang khopui dawk pha awh han doeh telah a dei awh han telah a dei awh e heh,
Da kom I alle hen til mig og sagde: »Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!«
23 kai ni ka ngai dawkvah miphun buet touh dawk tami buet touh, asumkum 12 touh hah na rawi awh.
Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.
24 Ahnimouh ni mon koe lah a kamlang awh teh Eshkol tanghling koe a pha awh teh a tuet awh.
De begav sig paa Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;
25 Hote ram dawk e a paw a hrawm awh teh a thokhai navah, maimae Cathut ni na poe e ram teh kahawi e ram doeh telah a dei awh eiteh,
og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: »Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!«
26 Nangmouh ni na cet awh laipalah, namamae BAWIPA Cathut e kâ na ek awh.
Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.
27 Cathut ni maimouh na hmuhma teh raphoe sak han na ngai awh dawkvah, Amornaw e kut dawk na poe hanlah, Izip ram hoi na tâcokhai awh khe.
I knurrede i eders Telte og sagde: »Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Haand og lade os gaa til Grunde!
28 Maimouh ni bangtelamaw cei awh han toung, hmaunawnghanaw ni hote kho dawk e taminaw teh maimouh hlak a len awh. A rasang poung awh. Kalvan ka deng e khopui, rapan hai ao. Hote kho dawk Anakim miphunnaw ka hmu awh telah maimae lungthin a raphoe toe telah nangmouh ni rimnaw dawk na taran awh toe.
Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi saa endog Efterkommere af Anakiterne der!«
29 Hatnavah kai ni, puen hanh awh, ahnimouh taket a hanh awh.
Men jeg sagde til eder: »Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!
30 Nangmae hmalah ka cet e nangmae Cathut ni na hmalae Izip ram hai thoseh,
HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I saa, han gjorde det for eder i Ægypten
31 nangmouh ni na dawn e lam, hete hmuen totouh a na pa ni a ca a tapam e patetlah nangmae Cathut ni nangmouh na tapam teh, lungmanae na coenae kahrawng hai thoseh, nangmouh han a sak e patetlah nangmouh koe lah taran na kabawp awh han telah a dei nakunghai,
og i Ørkenen, hvor du saa, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I naaede hertil!«
32 nangmouh ni rim tumpup nahan hmuen tawng awh nateh na cei awh nahan lam na patue hanelah karum vah hmai dawk thoseh, khodai lah tâmai dawk thoseh,
Men alligevel troede I ikke paa HERREN eders Gud,
33 nangmae hmalah ka cet e Cathut e lawk hah hote kong dawk nangmouh ni na yuem awm hoeh toe.
skønt han vandrede foran eder paa Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gaa, og om Dagen i Skyen.
34 Nangmae lawk Cathut ni a thai nah a lungkhuek teh,
Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:
35 ahnimae mintoenaw ka poe han ka tie ka lawkkam ram kahawi hah Jephunneh capa Kalep hloilah hete kathoute Miphunnaw buet touh ni boehai kâen awh mahoeh.
»Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal faa det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,
36 Ahni teh Cathut e hnuk roup a kâbang dawk a kâen. A coungroe e ram hah ahni koehoi kamtawng teh ahnie catounnaw ka poe han telah lawk ka kam.
undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal faa det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betraadt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!«
37 Ahnimouh han Cathut ni, kai koehai a lungkhuek, nang teh hote ram na coe mahoeh.
Ogsaa paa mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: »Heller ikke du skal komme derind!
38 Na kut rahim e Nun capa Joshua ni a coe han. Ahni teh Isarelnaw râw ka coe sak hanelah ao dawk. Ahni hah thapoe haw.
Josua, Nuns Søn, der staar i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje.«
39 Taran ni a lawp e lah ao han na ti awh e camonaw, hatnavah thoe hoi hawi kapek thai hoeh rae canu capanaw ni, hote ram a coe awh vaiteh, kai ni ka poe e patetlah a lawp awh han.
Og dets smaa Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel paa godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.
40 Nangmouh teh na kamlang awh vaiteh tuipuipaling lam lahoi kahrawng lah bout cet awh ei telah a ti.
I selv derimod skal vende om og begive eder paa Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!«
41 Nangmouh ni hai, kaimouh ni Cathut hah koe ka payon awh toe. Maimae Cathut ni lawk na thui awh e patetlah atu cei awh vaiteh taran tuk han telah na dei pouh teh, tami pueng puengcang rip a patuep awh teh, mon lah takhang hanelah coungkacoe ao awh.
Da svarede I og sagde til mig: »Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!« Og alle iførte I eder eders Vaaben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.
42 Cathut ni hai tuk awh hanh, nangmouh koe lah kai kaawm hoeh, na tuk awh pawiteh taran hmalah na sung awh han telah kai ni ka dei e patetlah,
Men HERREN sagde til mig: »Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slaaet af eders Fjender!«
43 kai ni ka dei nakunghai nangmouh ni na tarawi awh hoeh. Cathut e kâ eknae hoi mon lah na luen awh.
Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENS Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.
44 Hatnavah mon dawkvah la kaawm e Amor miphunnaw ni nangmouh koe lah a tâco teh, khoi ni a rongyawn e patetlah nangmouh na kayo awh teh Seir hoi Hormah khopui totouh na thei awh.
Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Se'ir til Horma.
45 Nangmouh hai bout na tho awh teh, Cathut hmalah na khui na ka awh. Hatei nangmae na lawk hah Cathut ni thai hoeh.
Da I saa kom tilbage, græd I for HERRENS Aasyn; men HERREN vilde ikke høre eder og laane eder Øre.
46 Hatdawkvah Kadesh hmuen dawk yampa na o awh e patetlah moi ka saw lah na o awh.
Saa blev I hele den lange Tid i Kadesj.

< Kâboutpoenae 1 >