Kâboutpoenae 4

1 Oe Isarelnaw nangmouh ni na hring awh teh, mintoenaw ni a bawk e BAWIPA Cathut ni na poe e ram na coe thai awh nahan, na sak awh hane kai ni na cangkhai e phunglawknaw hoi lawkcengnaenaw thai awh haw.

Og nu, Israel! hør paa de Skikke og de Bud, som jeg lærer eder at holde, paa det I maa leve og komme ind og eje Landet, som Herren eders Fædres Gud vil give eder.

2 Kai ni kâ na poe e lawknaw dawk, bout na thap awh mahoeh. Na rayu awh mahoeh, nangmae BAWIPA Cathut e kâpoelawknaw hah na tarawi awh han.

I skulle intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og intet tage derfra, at I maa bevare Herren eders Guds Bud, som jeg har budet eder.

3 Cathut ni Baalpeor kecu a sak e hah nangmouh ni na mit hoi na hmu awh toe. Baalpeor kângue pueng nangmae BAWIPA Cathut ni nangmouh thung hoi be a raphoe toe.

Eders Øjne have set, hvad Herren har gjort for Baal-Peors Skyld; thi hver Mand, som gik efter Baal-Peor, ham har Herren din Gud udslettet af din Midte.

4 Nangmae BAWIPA Cathut dawk kângue e pueng teh, sahnin ditouh na hring awh.

Men I, som hængte hardt ved Herren eders Gud, I leve alle paa denne Dag.

5 Nangmouh ni na cei awh vaiteh na coe hane ram dawk na sak awh hane kaie BAWIPA Cathut ni kâ na poe e patetlah, kai ni phunglawknaw hoi lawkcengnaenaw na cangkhai awh toe.

Se, jeg har lært eder Skikke og Bud, eftersom Herren min Gud befalede mig, at I skulle gøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme for at eje det.

6 Hatdawkvah, hotnaw hah tarawi awh. Hottelah na sak pawiteh, phunglawk ka thai e tami pueng e hmalah nangmae lungangnae hoi panuenae a kamnue han. Ahnimouh ni hete miphunpui teh, lungangnae hoi panuenae hoi ka kawi e miphun katang doeh telah ati awh han.

Saa holder dem og gører efter dem; thi det skal være eders Visdom og eders Forstand for Folkenes Øjne, som skulle høre om alle disse Skikke, og de skulle sige: Alene dette store Folk er et viist og forstandigt Folk.

7 Maimouh ni ratoum na pueng koe maimae BAWIPA Cathut ni na khet na yawt teh, na pahrennae coe e patetlah alouke cathut ni pahren e miphun apimouh kaawm boi.

Thi hvor er saa stort et Folk, til hvilket Guder holde sig nær, saaledes som Herren vor Gud til os, saa tidt vi kalde paa ham?

8 Kai ni sahnin nangmouh koe ka ta e kâlawk patetlah, phunglawk hoi kalan lah lawkcengnae ka tawn e miphun kalen, apimouh kaawm.

Og hvor er saa stort et Folk, som har saa retfærdige Skikke og Bud, som hele denne Lov er, hvilken jeg i Dag lægger for eders Ansigt?

9 Nangmouh ni Horeb mon van na Cathut hmalah, na kangdue awh navah na mit hoi na hmu awh e naw hah pahnim payon avai. Na hringyung thung na pâkuem thai awh nahan, namamouh kâhruetcuet awh. Kâyawm lahoi tarawi awh. Hotnaw hah na catounnaw hai cangkhai awh.

Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kundgøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:

10 Hatnavah BAWIPA ni, taminaw kai koe kamkhueng sak haw. Ahnimouh ni talai van a hring na thung kai na taki thai awh nahan a catounnaw a cangkhai sak nahanelah ka lawk hah na thaisak han telah kai koe a dei e patetlah,

Den Dag, da du stod for Herren din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Saml til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.

11 Nangmouh ni rek na tho awh teh mon khok koe na kamkhueng awh. Hatnavah, monsom hmai a kak teh kalvan lungui teh duktamang, tâmai hoi akawi teh duk a kamthim.

Og I kom nær til og stode neden for Bjerget, og Bjerget brændte med Ild indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja forfærdeligt Mørke.

12 BAWIPA Cathut ni hmai thung hoi na pato, nangmouh ni a mei na hmawt laipalah lawk duengdoeh na thai awh.

Og Herren talede til eder midt ud af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saa ingen Skikkelse foruden Røsten.

13 Nangmouh ni na tarawi awh hane kâpoelawk 10 touh hah a dei teh, lungphen 2 touh dawk a thut.

Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at holde, de ti Ord; og han skrev dem paa to Stentavler.

14 Nangmouh ni na cei awh teh na coe awh hane ram dawk na sak awh hane nangmouh koe na cangkhai e phunglawknaw hoi lawkcengnaenaw hai Cathut ni kai koe kâ na poe.

Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Bud, at I skulle gøre derefter i det Land, som I drage over til for at eje det.

15 Horeb vah Cathut ni, hmai thung hoi nangmouh koe lawk a dei navah bang e meilam hai na hmu awh hoeh dawkvah,

Saa bevarer eders Sjæle vel, fordi I saa slet ingen Skikkelse paa den Dag, der Herren talede til eder paa Horeb midt ud af Ilden,

16 Nangmouh ni tami napui tongpa mei

at I ikke skulle handle fordærveligt og gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af noget Billede, en Lignelse af Mand eller Kvinde,

17 Talai van kaawm e saring mei, kalvan kamleng e tava mei,

en Lignelse af noget Dyr, som er paa Jorden, en Lignelse af nogen vinget Fugl, som flyver under Himmelen,

18 Talai dawk vonpui hoi kâva e saring mei, talai thung tui dawk e tanga mei, hoi kâvan e kutsak hah, nangmouh ni bout na kamlang sin awh teh, namamouh han na sak hoeh nahanelah,

en Lignelse af noget krybende Dyr paa Jorden, en Lignelse af nogen Fisk, som er i Vandet under Jorden;

19 Kalvan lah na khet teh, Kanî, Thapa, Âsinaw tie kalvan e hno pueng na hmu navah, nangmae BAWIPA Cathut ni, kalvan rahim kaawm e tami pueng koe a poe e hote hnonaw hah, na bawk awh nahane alouke taminaw ni na pasawt thai awh hoeh nahanelah, namahoima kâhruetcuet awh.

og at du ikke skal opløfte dine Øjne til Himmelen og se Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og tilskyndes til at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud har uddelt til alle Folkene under den ganske Himmel.

20 Nangmouh teh sahnin e patetlah BAWIPA Cathut e râw ka coe e miphun lah na o sak nahan, nangmouh teh Izip ram sum thawngnae takhuen koehoi na tâcokhai awh toe.

Men eder tog Herren og udførte eder af Jernovnen, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som man ser paa denne Dag.

21 Hot dueng laipalah, nangmouh kecu dawk, kai koe Cathut a lungkhuek, Jordan tui namran lah rakat laipalah, na coe awh hane Cathut ni na poe e ram thung vah kâen hoeh nahanelah lawk a kam toe.

Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld og svor, at jeg ikke skulde gaa over Jordanen, ej heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.

22 Hatdawkvah, hete ram dawk ka due han toe. Jordan tui ka rakat mahoeh nangmouh ni na raka awh vaiteh hote kahawipoung e ram na coe awh han.

Thi jeg dør i dette Land, jeg gaar ikke over Jordanen; men I skulle gaa over den og eje dette gode Land.

23 Nangmae BAWIPA Cathut ni nangmouh koe na ta pouh e lawkkam na pahnim awh teh, nangmae BAWIPA Cathut ni a cakâ e kutsak na sak awh hoeh nahan, namahoima kâhruetcuet awh.

Tager eder i Vare, at I ikke forglemme Herren eders Guds Pagt, som han har gjort med eder, saa at I gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, hvad Herren din Gud har forbudet dig.

24 Bangkongtetpawiteh, nangmae BAWIPA Cathut teh ka kang e hmai, dipma Cathut doeh.

Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkær Gud.

25 Nangmouh ni na mincanaw na sak awh teh, hote ram dawk moikasawlah na o awh hnukkhu, koung na rawk awh teh buetbuet touh e mei hoi kâlat lah kutsak na sak awh teh, nangmae BAWIPA Cathut a lung hoe na khuek sak awh pawiteh,

Naar du avler Børn og Børnebørn, og I blive gamle i Landet, og I handle fordærveligt og gøre et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, og I gøre det onde for Herren eders Guds Øjne til at opirre ham:

26 Jordan tui na raka awh teh na coe awh hane ram thung vah, a ro hoehnahlan na kahma awh han. Moikasawlah kho na sak awh laipalah, khoeroe na kahmakata awh han telah nangmae kong dawk na ka panuek khai e lah sahnin kalvan hoi talai ka palaw.

Da tager jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder, at I snart skulle udryddes af det Land, til hvilket I nu drage hen over Jordanen for at eje det; I skulle ikke forlænge eders Dage i det, thi I skulle blive aldeles ødelagte.

27 Cathut ni hai nangmouh teh Jentelnaw koe alouklouk lah na kâkapek sak vaiteh, hrek lah kaawm e Jentelnaw koe youn touh na cawi awh han.

Og Herren skal adsprede eder iblandt Folkene, saa at I skulle blive som en liden Hob tilovers iblandt Hedningerne, hvor Herren skal føre eder hen.

28 Hote hmuen dawk, tami kut hoi sak e, hmawt thai hoeh, thai thai hoeh, cat thai hoeh, a hmui ka thai thai hoeh e thing cathut, talung cathutnaw hah nangmouh ni na bawk awh han.

Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gerning, Træ og Sten, som hverken kunne se eller høre eller æde eller lugte.

29 Hateiteh, hote hmuen dawk nangmae BAWIPA Cathut hah bout tawng han na ngai awh toteh, lungthin abuemlahoi na tawng awh pawiteh na hmu awh han.

Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.

30 Nangmouh ni hmalae tueng dawk, rucatnae na khang awh toteh, hete hnonaw puenghoi na kâhmo awh navah, nangmae BAWIPA Cathut koe lah bout na ban awh teh, lawk na tarawi awh pawiteh,

Naar du faar Angst, og alle disse Ting ramme dig i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst.

31 nangmae Cathut teh pahrennae ka tawn e lah ao dawkvah, nangmanaw na pahnawt awh mahoeh, na raphoe awh mahoeh, lawk a kam e pahnim mahoeh.

Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke opgive dig eller ødelægge dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svor dem.

32 Cathut ni talai dawk tami sak kamtawng hoi nangmouh na o hoehnahlan kaloum tangcoung e atueng dawk e hnonaw pueng hah, kalvan apoutnae koehoi avanglah apoutnae koe totouh pacei awh. Hettelah e kalenpounge hno kaawm boi na ou. Het patetlah e hno kamthang thai boi awh na ou.

Thi spørg, kære, om de forrige Dage, som have været før dig, fra den Dag Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra Himmelens ene Ende og indtil Himmelens anden Ende, om der er sket noget som denne store Ting, eller om der er hørt noget som dette?

33 Cathut ni hmai thung hoi a dei e lawk nangmouh ni na thai awh e patetlah alouke miphun ni a thai teh hloutnae a coe awh boi na ou.

Om et Folk har hørt Guds Røst talende midt ud af Ilden, saaledes som du har hørt, og er blevet ved Live?

34 Nangmae BAWIPA Cathut ni, Izip ram nangmae hmalah a sak e patetlah mitnout panuenae hoi, kângairu hnonaw a saknae, kâtuknae a phasaknae, thaonae kut dâwnae, taki ka tho e vision a sak e lahoi, alouke cathut ni a cei teh, miphun buet touh koehoi buet touh ama hanelah ouk a la boi ou.

Eller om Gud har forsøgt at komme for at tage sig et Folk midt ud af Folket, ved Forsøgelser, ved Tegn og ved underlige Gerninger og ved Krig og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved store forfærdelige Gerninger, efter alt det som Herren eders Gud har gjort ved eder i Ægypten for dine Øjne?

35 BAWIPA Cathut lah a onae hai thoseh, BAWIPA hoeh laipalah teh alouke cathut a ohoehnae hai thoseh, nangmouh na panue sak hanelah, hotnaw hah nangmouh koe a kamnue sak.

Dig er det blevet vist, for at du skal vide, at Herren han er Gud, ingen uden han alene.

36 Nangmouh na cangkhai awh teh, kalvan hoi lawk na thaisak toe. Talai van vah kalenpounge hmai hai na hmu sak teh, hmai thung hoi lawk hah na thai awh toe.

Af Himmelen har han ladet dig høre sin Røst for at undervise dig, og paa Jorden har han ladet dig se sin store Ild, og du har hørt hans Ord midt ud af Ilden.

37 Nangmae mintoenaw ka pahren dawkvah, a catoun hah ka rawi toe.

Og fordi han elskede dine Fædre, da udvalgte han deres Sæd efter dem, og han udførte dig af Ægypten ved sit Ansigt, ved sin store Kraft,

38 Nangmouh hlak a tha a sai awh vaiteh, kapap poung e miphunnaw nangmae hmalah hoi ka pâlei teh, sahnin e boiboe lah, a ram dawk a phakhai vaiteh, râw coe sak hanelah, hnotithainae lahoi, Izip ram lahoi na hmalah a hrawi toe.

for at uddrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind og give dig deres Land til Arv, som det ses paa denne Dag.

39 Hatdawkvah, BAWIPA Cathut teh lathueng lae kalvan hoi rahim lae talai van hai thoseh, Cathut lah ao teh, alouke cathut awm hoeh tie hah, sahnin panuek awh, na lung thung pâkuem awh.

Saa skal du vide i Dag og tage dig det til Hjerte, at Herren er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil, der er ingen ydermere.

40 Nangmouh hoi na catounnaw ni khosak ahawi nahan, nangmae BAWIPA Cathut ni na poe e ram dawk, hringsaw nahan thoseh, sahnin kai ni lawk na thui awh e kâpoelawknaw hah, na tarawi awh han telah Mosi ni a dei.

Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i det Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.

41 Hatnavah, imri hah taran laipalah, ka thet payon e tami teh,

Da fraskilte Mose tre Stæder paa denne Side Jordanen, imod Solens Opgang,

42 a yawng vaiteh, a hring hlout nahanelah Jordan palang kanîtholah khopui 3 touh Mosi ni a ta pouh.

for at en Manddraber, som slaar sin Næste ihjel af Vanvare og uden at han hadede ham tilforn, kunde fly derhen; og at han kunde fly til en af disse Stæder og blive ved Live:

43 Hete khopuinaw e min teh, Reuben miphun onae kahrawng, Bezer khopui, Gad miphun onae, Gilead ram dawk Ramoth khopui, Manasseh miphun onae Bashan ram Golan khopuinaw doeh.

Nemlig Bezer i Ørken, paa det jævne Land, hos Rubeniterne og Ramoth i Gilead hos Gaditerne og Golan i Basan hos Manassiterne.

44 Hete kâlawk teh Mosi ni Isarelnaw koe a poe e lah ao.

Og dette er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt,

45 Ahnimouh ni Izip ram hoi a tâco awh hnukkhu, Heshbon khopui kaawm e, Amor siangpahrang Sihon e ram thung, Jordan tui kanîtholah, Bethpeor khopui dawk kaawm e tanghling dawk Mosi ni a dei e phunglawknaw hoi lawkcengnaenaw doeh.

disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Budene, som Mose forkyndte Israels Børn, der de vare udgangne af Ægypten,

46 Mosi hoi Isarelnaw teh Izip ram hoi a tâco awh hnukkhu hote siangpahrang hoi,

paa denne Side Jordanen, i Dalen over for Beth-Peor, i den amoritiske Konge Sihons Land, han, som boede i Hesbon, hvem Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten.

47 Bashan siangpahrang Og tie Jordan tui namran lah kanîtholah, kaawm e Amon siangpahrang 2 touh a thei teh,

Og de toge hans Land og Ogs, Kongen af Basans, Land til Eje, de to amoritiske Kongers, som vare paa denne Side Jordanen, mod Solens Opgang,

48 Ahnimae ram hah Arnon tui teng kaawm e Aroer khopui, Hermon mon tie Zion mon totouh thoseh,

fra Arder, som ligger ved Bækken Arnons Bred, og indtil Sions Bjerg, det er Hermon,

49 Jordan tui kanîtho hoi, kâkuen e talîpui teng, Arabah Pisgah totouh a lawp awh.

og hele den slette Mark paa denne Side Jordanen mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark neden for Foden af Pisga.