< Daniel 12 >

1 Hatnae tueng dawkvah, na miphunnaw kangdoutkhaikung Maikel teh a tâco han. Miphun a kamtawngnae koehoi hote tueng totouh kaawm boihoeh e runae teh a tho han. Hatnavah, cauk dawk min pakhum lah kaawm e na miphun pueng teh, rungngang lah ao han.
Til den Tid skal Mikal stå frem, den store fyrste, som værner dit Folks Sønner, og en Trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin Mage, så længe der var Folkeslag til. Men på den Tid skal dit Folk frelses, alle, der er optegnet i Bogen.
2 Hatnae tueng navah, vaiphu dawk ka ip tangcoungnaw teh a kâhlaw awh han. Atangawn teh a yungyoe hringnae koelah thoseh, atangawn teh a yungyoe yeirai kayanae koelah thoseh a kâhlaw awh han.
Og mange af dem, der sover under Mulde, skal vågne, nogle til evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky.
3 A lungkaangnaw teh lathunglae ka ang e patetlah a ang awh vaiteh, tami kapap lannae lamthung ka dawn sak e naw hai âsinaw patetlah pout laipalah a ang awh han.
De forstandige skal stråle som Himmelhvælvingens Glans, og de, der førte de mange til Retfærdighed, skal lyse som Stjerner evigt og altid.
4 Nang Daniel teh, atueng abaw totouh hete lawknaw hah khan nateh, cauk hah tacikkin haw. Tami kapap ni hote ca touknae lahoi lungangnae apung han ati.
Men du, Daniel, sæt Lukke for Ordene og Segl for Bogen til Endens Tid! Mange skal granske i den, og Kundskaben skal blive stor."
5 Hathnukkhu, kai Daniel ni ka khet navah, alouke kahni touh, tui kongteng avangvanglah a kangdue roi e hah ka hmu.
Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver på sin Side af Floden.
6 Buet touh e niyah hete kângai ka ru hnonaw akuep nahanlah nâsittouh maw ao han telah loukloukkaang e ka khohnat niteh, tui van kaawm e tami hah a pacei.
Og den ene spurgte Manden, som bar de linnede Klæder og svævede over Flodens Vande: "Hvor længe varer det, før disse sælsomme Ting er til Ende?"
7 Loukloukkaang e ka khohnat niteh, tui van kaawm e tami ni, atueng buet touh, atueng kahni, atueng tangawn touh a ro han. Tami kathoungnaw e hnotithainae hah kho tangkuem kahei hnukkhu, hete hnonaw pueng hai apout han telah a kut roi hoi kalvan lah a dâw teh, a yungyoe kahring e Cathut koe thoe a kâbo e hah ka thai.
Så hørte jeg Manden i de linnede Klæder, ham, som svævede over Flodens Vande, sværge ved ham, som lever evindelig, idet han løftede begge Hænder mod Himmelen: "Een Tid, to Tider og en halv Tid! Når hans Magt, som knuser det hellige Folk, er til Ende, skal alle disse Ting fuldbyrdes."
8 Hote lawk hah ka thai teh, ka panue hoeh dawkvah, Bawipa hete hnonaw hah bangtelamaw akuep han telah ka pacei.
Og jeg hørte det, men fattede det ikke; så spurgte jeg: "Herre hvad er det sidste af disse Ting?"
9 Ahni ni, Daniel nang teh cet leih, hete lawk teh apout hnin totouh tacikkin lah ao toe.
Og han svarede: "Gå bort, Daniel, thi for Ordene er der sat Lukke og Segl til Endens Tid.
10 Tami moikapap teh thoungsak lah ao teh, pangawsak lah ao. Tamikathoutnaw teh hawihoehnae sak awh vaiteh, buet touh ni boehai panuek awh mahoeh. A lungkaangnaw niteh, a panue awh han.
Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudløse handler gudløst, og ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige.
11 A hnintangkuem sak e thuengnae takhoe teh, panuetthopounge karaphoekung a tâco hoi hnin 1,290 touh a ro han.
Fra den Tid det daglige Offer ophæves og Ødelæggelsens Vederstyggelighed rejses, skal der gå 1290 Dage.
12 A hnin 1,335 totouh ka ring niteh, ka phat e tami teh, a yawkahawi e lah ao.
Salig er den, der holder ud og oplever 1335 Dage.
13 Nang teh, apout totouh na lamthung dawk cet haw. Na kâhat vaiteh, a hninnaw apout toteh, nama e râw coe hanelah bout na thaw han ati.
Men gå du, Enden i Møde, læg dig til Hvile og stå op til din Lod, ved Dagenes Ende!

< Daniel 12 >