< Guncei 6 >
1 Hatnae tueng dawkvah a hnukkâbangnaw moi apap awh toe. A hnintangkuem a paca awh navah, Grik lawk kapan e Hellenist lahmai napuinaw ni kaimouh teh na paca awh hoeh telah Hebru lawk kapannaw phuenangnae a tawn awh.
Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.
2 Hatnavah gunceinaw hlaikahni touh ni a hnukkâbangnaw pueng a kaw awh teh maimouh teh Cathut e a lawk paktoung awh vaiteh canei koelae thaw tawk hane kawi nahoeh.
Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: „Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.
3 Hatdawkvah hmaunawnghanaw muitha hoi, lungangnae hoi, kaawm e tami sari touh nangmouh thung tawng awh. Hete thaw tawk sak hanelah ahnimouh hah kaimouh ni ka rawi awh han.
Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Aand og Visdom; dem ville vi saa indsætte til denne Gerning.
4 Maimouh teh ratoumnae hoi lawk pâphonae thaw maha pou tawk awh sei telah a dei awh.
Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste.‟
5 Hote lawk teh kamkhueng e tami pueng ni a hnâbo awh teh, yuemnae lahoi thoseh, Kathoung Muitha hoi thoseh, kakawi e Stiven, Filip, Prokhoras, Nikhanaw, Timon, Parmenas, hoi Judah phung lah ka kâen e Antiok tami Nikolas tinaw a rawi awh.
Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus, en Mand fuld af Tro og den Helligaand, og Filip og Prokorus og Nikanor og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;
6 Ahnimouh teh gunceinaw hmalah a kangdue sak awh teh gunceinaw ni ratoum laihoi ahnimae lathueng kut a toung sin awh.
dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne paa dem.
7 Hettelah hoiyah Cathut e lawk a kampung teh Jerusalem kho thung a hnukkâbangnaw hoehoe apap. Vaihmanaw pueng ni hai yuemnae lawk a thai awh.
Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.
8 Stiven teh lungmanae a bahu hoi akawi teh puenghoi kângairunae mitnoutnaw hah taminaw hmalah a sak.
Men Stefanus, fuld af Naade og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket.
9 Hah navah sanhlout tie sinakok dawk kamkhuengnaw koehoi kamtawng teh Sairen, Alexandria, Silisia ram, Asia ram hoi ka tho e taminaw ni Stiven teh a oun awh.
Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.
10 Hatei muitha lungangnae hoi Stiven ni a dei e hah ahnimanaw ni oun thai awh hoeh.
Og de kunde ikke modstaa den Visdom og den Aand, som han talte af.
11 Hatnavah rangpuinaw hah arulah a uen awh teh hete tami ni Mosi hoi Cathut e lawk ka tapuet lah a dei awh e hah ka thai ati awh.
Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: „Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.‟
12 Rangpui, kacuenaw hoi cakathutkungnaw ni ahni hah a man awh teh sanhedrin lawkcengnae hmuen koe a hrawi awh.
Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Raadet;
13 Laithoe e kapanuekkhaikungnaw a kaw awh teh ahnimouh ni, ahni teh kathounge a hmuen hoi kâlawknaw a tapuet telah kâhat laipalah a dei awh.
og de fremstillede falske Vidner, som sagde: „Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.
14 Hote Nazareth tami Jisuh ni hete hmuen a raphoe vaiteh kaimouh koe Mosi ni na poe e kâlawknaw kâthung sak han ati awh e kaimouh ni ka thai awh toe telah a dei awh.
Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.‟
15 Sanhedrin lawkcengnae koe ka tahungnaw ni Stiven hah kheikhei a khet awh teh ahnie minhmai teh kalvantami e minhmai patetlah ao e hah a hmu awh.
Og alle de, som sade i Raadet, stirrede paa ham, og de saa hans Ansigt som en Engels Ansigt.