< Guncei 4 >
1 Piter hoi Jawhan tinaw ni tami moikapap koe lawk a dei awh navah, vaihmanaw, bawkim kaukkung hoi sadusinaw teh ahnimouh koe a tho awh.
Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
2 gunceinaw ni duenae koehoi Jisuh boutthawnae kong hah tami pueng koe a dei awh dawkvah, ahnimouh teh a lungphuen awh.
da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
3 Hatdawkvah, Piter hoi Jawhan a man awh teh, khohmo toung dawkvah, thongim thung rum touh a paung awh.
Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
4 Hateiteh, Cathut lawkkatang ka thai ni teh ka yuem e tami tongpa dueng 5,000 touh a pha awh.
Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
5 Atangtho vah khobawinaw, kacuenaw, cakathutkungnaw teh Jerusalem vah a kamkhueng awh.
Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
6 Vaihma kacue Annas, Kaiaphas, Jawhan, Alexander hoi vaihma kacuenaw pueng hai a kamkhueng awh.
ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
7 Ahnimouh ni Piter hoi Jawhan teh tamimaya hmalah a kangdue sak awh teh api kâ lahoi maw, api min lahoi maw hete hno heh na sak awh vaw telah a pacei awh.
Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
8 Hatnavah Piter teh Kathoung Muitha hoi akawi teh khobawinaw hoi kacuenaw,
Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
9 sahnin vah kaimouh ni a tha kayoun e tami buet touh kabawp awh e hah lawk na ceng awh dawkvah,
Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
10 nangmouh abuemlahoi Isarelnaw abuemlah panue sak hanlah ka ngai e teh, thingpalam dawk na pathout awh ei, duenae koehoi Cathut ni a thaw sak e Nazareth tami Jisuh Khrih min lahoi hete tami ni a dam teh nangmae hmalah a kangdue e doeh.
da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
11 Hote Bawipa teh im kasakkungnaw ni na pahnawt awh e talung, patopatang poung e takinlung lah ao.
Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
12 Hote Bawipa min hloilah kalvan rahim taminaw koevah ka rungngang thai e rungngangnae min alouke awmhoeh telah Piter ni a pâpho.
Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
13 Lawkcengkungnaw ni Piter hoi Jawhan e taran ahawi roinae hah a hmu awh navah, a kângairu awh. Hatnavah, ahnimouh roi teh Jisuh hoi reirei kaawm e tie hah a panue awh.
Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
14 Hahoi, ahnimouh koe damnae kahmawt e tami hai ahnimouh koe a kangdue e a hmu awh navah banghai oun hane tawn hoeh.
Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
15 Hatnavah, ahnimouh ni gunceinaw sanhedrin lawkcengnae imthung hoi a tâco hanelah kâ a poe awh teh bangtelamaw ti awh han telah amamouh dueng a kâpan awh.
Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
16 Ahnimanaw heh bangtelamaw ti awh han. Bangkongtetpawiteh ahnimouh koehoi kângairuhno kamnuek e teh Jerusalem kho kaawm e tami pueng ni a panue awh toung dawkvah maimouh ni oun thai awh hoeh toe.
„Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
17 Hete kamthang teh tami pueng koe a kampai hoeh nahanlah Jisuh e min kâuep laihoi hmalah apipatet koehai bout a dei hoeh nahanlah pakhi awh sei ati awh.
Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
18 Hathnukkhu gunceinaw hah a kaw awh teh, Jisuh min lahoi khoeroe pâpho awh hanh, cangkhai awh hanh telah a cakâ awh.
Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
19 Piter hoi Jawhan ni, Cathut e lawk hlak nangmae lawk ka tarawi awh pawiteh, Cathut hmalah a kamcu hoi a kamcu hoeh e hah pouk awh haw.
Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
20 Kaimouh teh ka thai awh, ka hmu awh e hah pâpho laipalah kaawm thai awh hoeh ‘atipouh awh.
Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
21 Hote kamthang dawkvah tami pueng ni Cathut a pholen awh teh, gunceinaw hah bangtelah hoi ne runae poe han tie a lamthung a hmu awh hoeh dawkvah, ahnimouh ni gunceinaw hah bout a pakhi awh teh bout a tha awh.
Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
22 Hete kângairuhno lahoi ahmaloe e patetlah ka dam e tami teh a kum 40 hlai a pha toe.
Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
23 Gunceinaw teh bout a tha awh navah amamae a huinaw koe bout a ban awh navah vaihma bawinaw hoi kacuenaw ni a dei pouh e hah a dei awh.
Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
24 Ahnimouh ni be a thai awh hnukkhu, Cathut koe lungkânging lahoi a ratoum awh e teh, Bawipa nang teh kalvan hoi talai rahak e hnopueng hoi tuipui thung e hnopueng hai na sak, telah ati awh.
Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
25 Bawipa ni Kathoung Muitha lahoi kaimae mintoe lah kaawm ni teh na patoun e Devit koehoi bangkongmaw khoramnaw kâpo awh hoeh, taminaw hai bangkongmaw ayawmyin lae hnonaw sak hanelah a kâcai awh.
du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
26 Talai e siangpahrangnaw pueng a kamkhueng awh teh, BAWIPA hoi Bawipa Jisuh hah tuk han telah ati awh.
Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
27 Herod hoi Pontius Pailat bawi teh Isarelnaw hoi Jentelnaw a hroecoe teh, Bawipa nang ni satui na awi tangcoung e, Capa Jisuh hah a taran awh teh hete kho dawk a kamkhueng awh toe.
Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
28 Na pouk tangcoung e lahoi ka tho hane kawinaw hah a kuep sak awh toe.
for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
29 Bawipa atuvah ahnimouh ni pakhinae dawk hoi taran kahawicalah lawk ka pâpho thai nahanlah lungtangnae na poe awh haw.
Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
30 Patawnae pueng a roum nahanlah Bawipa na kut dâw haw. Kathounge na San Jisuh min lahoi kângairu mitnoutnaw sak thai nahanlah na poe haw telah a ratoum awh.
idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
31 Hottelah be a ratoum awh hnukkhu a kamkhuengnae hmuen a kahuet teh ahnimanaw pueng teh, Kathoung Muitha hoi akawi awh dawkvah Cathut e lawk hah lungtang laihoi a pâpho awh.
Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
32 Kayuemnaw e kamkhuengnae teh lung suetalah ao dawkvah apipatet ni hai mae hnonaw heh, kama e hno doeh tet awh laipalah, kaawm e hno pueng teh cungtalah hno hanlah a hmoun awh.
Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
33 Gunceinaw ni Bawipa e boutthawnae kong hah kalenpounge bahu hoi a kampangkhai awh dawkvah, kalenpounge lungmanae teh ahnimae lathueng vah a pha.
Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
34 Ahnimouh thungvah ka roedeng e tami buet touh hai awm hoeh. Bangkongtetpawiteh laikawk, im a tawn awh e pueng hah a yo awh teh, a hmu awh e tangkanaw pueng a sin awh teh,
Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
35 Gunceinaw e khok koevah a tâ awh teh lengkaleng a panki e patetlah a rei awh.
og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
36 Lungpahawinae capa tinae lah kaawm e, gunceinaw ni Barnabas telah a kaw awh e, Saipras tuilum tami, Levih catoun, Joseph teh,
Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
37 a tawn e laikawk a yo e phu, tangka hah a sin teh gunceinaw e khok koe a ta.
som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.