Guncei 16
1 Hathnukkhu hoi Pawl teh Derbi kho hoi Lustra kho a pha. Listra kho dawk Timote telah a min poe e a hnukkâbang buet touh ao. Ahnie a manu teh ka yuem e Judah tami napui buet touh doeh, a na pa teh Grik tami doeh.
Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
2 Ahni teh Listra lahoi, Ikonium kho dawk kaawm e hmaunawnghanaw thung bari kamcu e lah ao.
Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
3 Pawl ni Timote hrawi hanelah a ngai. Ahnie a na pa Jentel tami tie hote hmuen koe kaawm e Judah tami pueng ni a panue awh dawk vuensom a a pouh awh.
Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
4 Ahnimouh teh khopuinaw koe yuengyoe a cei awh navah, Jerusalem kho dawk kaawm e gunceinaw hoi pastornaw lawk a poe e naw hah kayuemnaw tarawi hanelah a poe awh.
Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.
5 Hottelah kawhmounnaw teh yuemnae dawk kacaklah ao teh, hnin touh hnukkhu hnin touh a pung awh.
Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
6 Frigia ram, Galati ram lah a cei awh hnukkhu Asia ram dawk lawkkatang hah dei hoeh hanelah Kathoung Muitha ni a ngang dawkvah,
Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
7 Misia ram lah a pha awh teh, Bitunia ram lah cei han ati awh navah, Muitha ni kâ a poe hoeh dawkvah,
Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.
8 Misia ram a tengpam a cei awh teh, Troas kho a pha awh.
De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
9 Tangmin vah Pawl koe vision a kamnue. Masidonia tami buet touh ni a kangdue teh, Masidonia ram lah raka nateh, kaimouh na kabawm haw telah a kâhei.
Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!‟
10 Hote vision a hmu nah, Masidonia ram dawk kamthang kahawi dei sak hanelah Bawipa ni kaimouh na kaw awh toe telah hnâ ka bo awh teh, hote ram koe lah cei hanelah tang ka kâcai awh.
Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
11 Hatdawkvah, Troas kho hoi long hoi ka cei awh teh Samotaret tuilum koe lah kuekluek ka cei awh teh, a tangtho vah Neapolis khovah ka pha awh.
Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
12 Hote kho dawk hoi bout ka tâco awh teh Masidonia ram thung kaawm e Filippi khopui ka pha awh teh dongdeng hnin ka saw lah ka o awh.
og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
13 Sabbath hnin vah kaimouh kho alawilah ka tâco awh teh ratoumnae hmuen ao han mue telah ka pouk awh teh tuipui rai lah ka cei awh. Hote hmuen koe ka tahung awh teh napuinaw hanlah ka dei pouh awh.
Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
14 Hatnavah hnipaling kâyawt e Tiatira kho e Lidia telah a kaw awh e napui, Cathut ka bawk e buet touh ao. Pawl ni a dei e phung lawk hah sairasuepcalah a thai nahan Cathut ni a lungthin tho a paawng pouh.
Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.
15 Hote napui teh a imthungkhunaw hoi Baptisma a coe hnukkhu, kai hah Bawipa koe yuemkamcu e tami lah na pouk awh pawiteh, kai im kâen nateh awm awh ei telah a kâhei teh kaimanaw koe na dei pouh awh.
Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!‟ Og hun nødte os.
16 Hathnukkhu hoi kaimouh teh ratoumnae im koe ka cei awh navah hmalah han ka dei thai e, a thung kahrai kaawm e napui hoi ka kâhmo awh. Hote napui teh amae a bawipanaw hane ahawinae moi ka sak e lah ao.
Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.
17 Hote napui ca teh Pawl hoi kaimae hnuklah a kâbang teh ahnimouh teh kalenpounge Cathut e kamthang lawk rungngangnae lawk ka dei e doeh telah a hram.
Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.‟
18 Hottelah, napuica ni a ngelawn dawkvah, Pawl ni a kamlang sin teh Jisuh Khrih min lahoi nang teh tâcawt telah kâ na poe. Hat nah tahma vah a thung hoi kahrai teh tang a tâco toe.
Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.‟ Og den for ud i den samme Stund.
19 Ahnie bawinaw ni a bawireng thai nahanelah ngaihawinae awmhoeh toe tie a panue torei teh Pawl hoi Silas hah a man awh teh khobawinaw koe a thak awh.
Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.
20 Khobawinaw koe a pha roi toteh hetnaw hah Judah taminaw law pawiteh maimae khopui rucat a poe awh.
Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,
21 Rom tami lah kaawm e maimanaw ni yuem hoeh han e, tawk hoeh hane phunglawknaw a cangkhai awh telah ati awh.
og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.‟
22 Kamkhueng e taminaw ni ahnimouh koe lah tang a kampangkhai awh teh Pawl hoi Silas hah a taran awh. Khobawinaw ni ahnimae angki a rading pouh teh ruitaboung hoi hem sak hanelah kâ a poe.
Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
23 A hem awh teh, hmâtan a ca awh. Kahawicalah ring awh telah thongim kaukkung koe kâ a poe teh thongim thung a paung awh.
Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
24 Hottelah lawkthui e patetlah thongim kaukkung ni thongim thung a paen teh a khok hlong a buet pouh awh.
Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
25 Karumsaning Pawl hoi Silas teh Cathut koe ratoum laihoi Cathut a pholen roi. Thongim ka bawt e naw ni hai a thai pouh awh.
Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
26 Pouk laipalah Tâlî puenghoi a no dawkvah thongim a kâhuet. Takhangnaw koung a kamawng. Thongkabawtnaw pâkhinae sumrui pueng pak a ca pouh.
Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
27 Thongim kaukkung a kâhlaw teh thongim takhangnaw a kamawng e a hmu navah thongim kamungnaw koung a yawng awh mue toe telah a pouk dawkvah tahloi hoi amahoima kâthei hanelah a kâcai.
Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
28 Hatei Pawl niyah namahoima runae kâpoe hanh, kaimanaw hete hmuen koe be ka o awh telah kacaipounglah a dei pouh.
Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.‟
29 Hattoteh thongim a kaukkung ni hmaito hoi yawng laihoi a kâen teh Pawl hoi Silas e hmalah pâyaw laihoi a tabo.
Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
30 Hathnukkhu ahnimouh roi alawilah a tâcokhai teh ka bawipa, rungngang lah o thai nahanlah bangmaw ka sak han ti teh a pacei.
Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?‟
31 Ahnimouh roi ni Bawipa Jisuh Khrih hah yuem haw. Hottelah na yuem pawiteh nama hoi na imthungnaw rungngang lah na o awh han atipouh roi.
Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.‟
32 Hathnukkhu ama hoi a imthungkhu dawk kaawm e naw pueng koe Bawipa e lawk hah a dei pouh roi.
Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
33 Thongim kaukkung ni hatnae tangmin vah ahnimanaw hah a hrawi teh, a hmâtannaw tâsi a hluk pouh. Hathnukkhu ama hoi a imthungkhu naw abuemlah baptisma koung a coe awh.
Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.
34 Ahni ni Pawl hoi Silas hah ama im a kaw teh, rawca a pacapanei teh, imthung abuemlahoi Cathut a yuem awh dawkvah a konawm awh.
Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.
35 Khodai toteh khobawinaw ni, ram karingkungnaw a patoun teh, ahnimanaw hah tha awh leih atipouh awh.
Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!‟
36 Hatnavah thongim kaukkung ni hote kamthang hah Pawl koe a dei pouh. Khobawinaw ni tami a patoun awh teh, nangmanaw hah tha hanelah lawk na thui awh. Hatdawkvah, atu tâcawt awh nateh lungmawngcalah cet awh lawih atipouh.
Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!‟
37 Hatei Pawl ni ram ka ring e naw koe Rom tami lah kaawm e kaimanaw hah akungkhei laipalah taminaw hmalah na hem awh teh, thongim thung na paung awh hnukkhu, atu kaimanaw hah arulahoi maw na tha awh han vaw. Hottelah ti kawi na maw. Amamouh kuekluek tho awh naseh, kaimouh na rasat awh naseh atipouh
Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!‟
38 Hattoteh ram karingkungnaw ni hote lawknaw hah khobawinaw koe a dei pouh awh. Ahnimouh roi teh Rom tami roi doeh tie a panue awh torei teh, a taki awh dawkvah,
Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
39 amamouh kuekluek a tho awh teh a kâhei awh. Hathnukkhu a tâco sak awh teh, hote kho thung hoi tâco hanelah a kâhei awh.
Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
40 Ahnimouh hai thongim thung hoi a tâco awh toteh, Lidia im a cei awh teh, hmaunawnghanaw hoi a kâhmo awh. Ahnimouh thapoelawknaw a dei pouh hnukkhu alouklah a cei awh.
Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.
