2 Samuel 24

1 BAWIPA teh Isarelnaw koe a lungkhuek teh, Isarelnaw hoi Judahnaw hah touk haw, telah Devit hroecoe sak hanelah a lungthin a tacuek.

Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, saa at han æggede David mod dem og sagde: »Gaa hen og hold Mandtal over Israel og Juda!«

2 Siangpahrang ni ama koe kaawm e ransabawi Joab koe Isarel miphun pueng Dan kho hoi Beersheba kho totouh cet awh nateh, tami nâyittouh maw tie ka panue thai nahan touk awh haw atipouh.

Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: »Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold Mønstring over Folket, for at jeg kan faa Tallet paa det at vide!«

3 Joab ni siangpahrang koevah, BAWIPA na Cathut ni taminaw moikapap lah bout a pung sak teh, a let 100 touh haiyah na hmu hanelah siangpahrang ka bawipa ni, bangkongmaw hot hah panue han na ngai telah atipouh.

Men Joab svarede Kongen: »Maatte HERREN din Gud forøge Folket hundredfold, og maatte min Herre Kongen selv opleve det — men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?«

4 Hateiteh siangpahrang e lawk ni Joab hoi a ransanaw hah a tâ dawkvah, Joab hoi ransa kacuenaw ni taminaw touk hanelah ahni koehoi a tâco awh.

Men Joab og Hærførerne maatte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk.

5 Jordan tui a raka awh teh, Gad yawn lungui kaawm e Jazer koelae Aroer kho a roe awh.

De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;

6 Gilead ram hoi Tahtimhodshi ram vah a pha awh. Danjaan ram hoi Sidon tengpam ram totouh a kalup awh.

saa kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpaa til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;

7 Taire rapanim koe a pha awh teh, Hiv khonaw, Kanaan taminaw e khopuinaw koe a pha awh. Judah ram akalah thoseh, Beersheba totouh thoseh thouk a cei awh.

saa kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske Sydland.

8 Ram tangkuem be a katin awh teh, thapa yung tako touh hoi a hnin 20 touh a kuep hnukkhu, Jerusalem kho dawk a pha awh.

Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Maaneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem.

9 Joab ni milu cayin hah siangpahrang koe a poe. Isarel dawk tahloi ka sin ni teh tarankahawi e tami 800, 000 Judahnaw dawk 500, 000 touh a pha awh.

Joab opgav derpaa Kongen Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og Israel talte 800 000 kraftige, vaabenføre Mænd, Juda 500 000 Mænd.

10 Tami be a touk hnukkhu, Devit ni amahoima yon a kâpen. Devit ni BAWIPA koevah, ka sak e hno dawk puenghoi ka payon toe. Oe BAWIPA na san kaie yon na takhoe pouh haw. Pathu laihoi doeh hno ka sak toe telah a ti.

Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket, slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Daare!«

11 Devit teh amom a thaw navah, BAWIPA e lawk hah Devit e profet Gad koe a pha.

Da David stod op om Morgenen kom HERRENS Ord til Profeten Gad, Davids Seer, saaledes:

12 Cet nateh, Devit koe hettelah dei pouh. Hno kathum touh nang koe na patue. Nang dawk kai ni ka sak hane buetbuet touh na rawi han, telah a dei e lawk hah patuen dei pouh haw telah atipouh.

»Gaa hen og sig til David: Saa siger HERREN; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!«

13 Gad teh Devit koe a cei teh, Na ram dawk kum thum touh thung takang ka tho sak maw na ngai, Nahoeh pawiteh, thapa yung thum touh tarannaw ni na pâlei maw na ngai, Nahoeh pawiteh, hnin thum touh thung Lacik ka phasak maw na ngai. Na kapatounkung koe bangtelamaw ka dei pouh han, kâpouk nateh, dei haw telah atipouh.

Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: »Skal der komme tre Hungersnødsaar over dig i dit Land, eller vil du i tre Maaneder jages paa Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!«

14 Devit ni Gad koevah, kângailah a ru toe. BAWIPA e kut dawk bawt naseh. Bangkongtetpawiteh, a lungmanae teh a len. Tami e a kut dawk teh na phat sak hanh telah Gad koe a dei pouh.

David svarede Gad: »Jeg er i saare stor Vaande — lad os saa falde i HERRENS Haand, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehaand vil jeg ikke falde!«

15 BAWIPA ni Isarelnaw koe amom hoi atueng a khoe e totouh, patawnae a pha sak. Dan kho hoi Beersheba kho totouh tami 70, 000 touh a due awh.

Saa valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70 000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba.

16 Kalvan tami ni Jerusalem kho hah ka raphoe han telah, a kut a dâw navah, BAWIPA ni haw e runae dawk hoi a kamlang teh, tami ka raphoe e kalvantami koevah, a khout toe na kut dâw hanh lawi telah atipouh. Hatnavah BAWIPA e kalvantami teh, Jebusit tami Araunah e cangkatinnae teng vah ao.

Da Engelen udrakte sin Haand mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket »Nu er det nok, drag din Haand tilbage!« HERRENS Engel var da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads.

17 Taminaw kathetkung kalvan tami hah Devit ni a hmu navah, kai ka payon toe, hnokahawi hoeh e ka sak toe. Hatei teh hete tunaw ni bangmaw a sak awh, na kut teh kai hoi apa imthung dawk phat naseh telah BAWIPA koe a ti.

Men da David saa Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN: »Det er mig, der har syndet, mig, der har begaaet Brøden; men Faarene der, hvad har de gjort? Lad din Haand dog ramme mig og mit Fædrenehus!«

18 Hote hnin dawk Gad ni Devit koe a tho teh, cet haw. Jebusit tami Araunah e cangkatinnae teng vah BAWIPA hanelah thuengnae khoungroe na sak han telah atipouh.

Samme Dag kom Gad til David og sagde: »Gaa op og rejs HERREN et Alter paa Jebusiten Aravnas Tærskeplads!«

19 BAWIPA ni a dei e patetlah Devit ni a cei.

Og David gik derop efter Gads Ord, saaledes som HERREN havde paabudt.

20 Hottelah siangpahrang teh a taminaw hoi a tho e hah Araunah ni a khet teh a hmu navah, alawilah a tâco teh, siangpahrang e a hmalah a tabo.

Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, saa ned og fik Øje paa Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig paa sit Ansigt til Jorden for ham;

21 Kaie bawipa siangpahrang teh a san koe bangkongmaw a tho telah atipouh. Devit ni taminaw koe Lacik a kangkhoung thai nahan BAWIPA hanelah thuengnae sak hanelah ka ngai teh nange laikawk ka ran hanelah ka tho telah atipouh.

og Aravna sagde: »Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?« David svarede: »For at købe Tærskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket maa blive friet fra Plagen!«

22 Araunah ni Devit koevah, siangpahrang ka bawipa, ahawi na tie patetlah thueng yawkaw naseh. Hmaisawi thueng nahanelah maitotannaw ao. Thing hanelah laikawk puengcang, maitonaw e puengcangnaw hai ao telah atipouh.

Da sagde Aravna til David: »Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel!

23 Oe siangpahrang, hetnaw pueng Araunah ni siangpahrang koevah a poe telah ati. Araunah ni siangpahrang koevah, BAWIPA na Cathut ni na coe lawi naseh telah atipouh.

Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!« Og Aravna sagde til Kongen: »Maatte HERREN din Gud have Behag i dig!«

24 Siangpahrang ni Araunah koevah telah nahoeh, aphu hoi na ran pouh han. Banghai pâbaw laipalah BAWIPA ka Cathut koe hmaisawi thuengnae ka poe mahoeh telah ati. Devit ni tangka shekel 50 touh hoi cangkatinnae hmuen hoi maitonaw hah a ran.

Men Kongen svarede Aravna: »Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brændofre, som intet koster mig!« Saa købte David Tærskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Sølvsekel;

25 Devit ni haw e a hmuen koe BAWIPA hanelah thuengnae a sak teh, hmaisawi thuengnae hoi roum thuengnae a poe. BAWIPA ni Isarel ram hanelah ratoumnae lawk hah a thai teh Lacik teh a kangkhoung toe.

og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.