2 Samuel 22
1 Devit ni, Sawl hoi a taran pueng e kut thung hoi BAWIPA ni a rungngang nah hnin vah, BAWIPA e hmaitung a sak e lanaw teh:
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 BAWIPA teh kaie lungsong, kaie rapan, kai na kahloutsakkung bawi.
Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Ka thaonae kaie Cathut, kai ni ka kâuep e, ka bahling hoi kai rungngangnae ki, ka rapanim kânguenae lah ao. Kaie rapan lah na o. Rektapnae thung hoi na rungngang haw.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Pholen han kamcu e BAWIPA teh ka kaw vaiteh, taran kut dawk hoi na rungngang han.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Duenae tuicapa ni na kalup teh Cathut banglah noutnahoehnae tuicapa ni na taki sak.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Ka lungreithai navah, BAWIPA ka kaw teh, ka Cathut koevah ka hram. Bawkim dawk hoi ka lawk a thai teh, ka hramnae lawk hah a hnâ thung a kâen.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Hatnavah, a lungkhueknae lahoi talai a kâhuetsak, kalvan du ditouh lengleng a kâhuet.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 A hnawng dawk hoi hmaikhu a tâco teh, a pahni dawk hoi hmaikaknae lahoi, hmaisaan kaman sak.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Ama ni kalvan hai a pakui teh, a khoktabei rahim kho lah a hmo.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Cherubim a kâcui teh a kamleng. Bokheiyah, kahlînaw e rathei van a hmu awh.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 A hmonae hah ama kalupkung lah a sak teh, tui hoi katha poung e tâmainaw a pâkhueng teh,
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 a hma lae angnae lahoi hmaisaan a kaman sak.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 BAWIPA teh kalvan vah a cairing teh, ka lentoe poung e Cathut ni lawk a dei.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Licung samtang a pathui teh, ahnimanaw a kâkayei sak. Sumpapalik sak teh ahnimanaw hah a rawk sak.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 BAWIPA ni yuenae hoi a hnawng dawk hoi kahlî a tâco sak e lahoi, tuipui a dengnae koehoi talaivan adu ungnae hah koung a kamnue sak.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
17 A rasangnae hmuen koehoi a kut a kâyap teh, tui moikapap thung hoi na rasa.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 A thakasaipoung e taran kut thung hoi na rungngang. Ahnimouh ni kai na hmuhma awh teh, kai hlak a thasai awh.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 A rucatnae koe ka phanae tueng dawk, na ngang awh nakunghai, BAWIPA teh kaie kânguenae lah ao.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Kai hah kalenpounge hmuen koe na ceikhai awh teh, kai dawk a lunghawi dawkvah, na hlout sak.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 BAWIPA ni ka lannae patetlah na tawkphu na poe teh, ka kut a thoung e patetlah na patho.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA e a lamthung hah pou ka dawn teh, kaie Cathut koehoi yon hoi kahmat boihoeh.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 A lawkcengnae pueng hah ka hmaitung vah ao. A phunglam ka cettakhai boihoeh.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 A hmaitung hai toun hane kawi lah kaawm hoeh. Ka payonpakainae dawk hoi na hlout sak.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Hatdawkvah, ka lannae patetlah na pathung. A mithmu vah kathounge patetlah na patho.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Pahrennae ka tawn e koe pahrennae ka tawn e patetlah na kamnue teh, tamikalan koe tamikalan lah na kamnue van han.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Tamikathoung koe, kathounge lah na kamnue vaiteh, tami lungkapataknaw koe a lungpatanae lahoi na kamnue van han.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Kârahnoum e tami hah na rungngang teh, kâoupnaw na pabo hanelah pou na khet.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Oe BAWIPA, nang teh kaie hmaiim lah na o. BAWIPA ni kaie hmonae a ang sak han.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Kai ni nang na kângue e lahoi ransahu ka tâ teh, rapan hai ka yawngtapue thai.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Cathut e a lamthung teh a kuep. Yuemkamcu lawk teh tanouk lah ao. Kâuepnaw pueng hanelah bahling lah ao.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 BAWIPA hoeh e laipalah Cathut alouke ao maw. Cathut laipalah, lungsong alouke ao maw.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Cathut teh ka thaonae hoi ka kângue e lah ao, ka lamthung a hmacawn sak.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Ka khok heh sayuk e a khok patetlah a hue a rang sak teh, a hmuen karasang e koe na o sak.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
35 Ka kut teh tarantuk nahan a cangkhai. Hottelah rahum licung hai ka sawn thai.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Nama ni rungngangnae saiphei hah na poe teh, a lungsawnae lahoi kai teh na tawm rasang e lah ka o.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Kai ni ka cei nahane lamthung na pacei teh, ka khoknaw hai thawn hoeh.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Ka tarannaw ka pha teh ka thei, koung ka thei hoehroukrak kai ni ka ban hoeh.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Kaie ka khok rahim a rawp awh teh, a thaw thai awh hoeh nahanelah, katinkaawi teh ka thei.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Bangkongtetpawiteh, tarantuk sak hanelah, nang ni thaonae hoi na pathoup teh, kai na katuknaw hah kaie rahim na sung sak.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Kai na ka hmuhma e a lahuennaw hah kai koe na poe teh, nama ni kai na katuknaw hah hnuklah na kamlang sak.
du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 A hram awh ei, ka rungngang hane tami awmhoeh. BAWIPA teh a khet awh ei, pato awh hoeh.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Hatnavah, kai ni ahnimanaw hah vaiphu patetlah reppasei lah ka phawm teh, lam dawk songnawng patetlah ka coungroe awh teh, kaheikalai awh.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
44 Nang ni ka taminaw hoi hawihoehnae dawk hoi na rungngang teh, Jentelnaw e kaukkung lah na o sak nahanelah, na ring e ka panuek boihoeh e naw ni, kaimae thaw a tawk awh han.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Jentelnaw hah kai koe a kâpoe awh vaiteh, a thai awh tahma ka lawk a ngai awh han.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Jentelnaw a tâco awh han.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 BAWIPA teh yungyoe a hring. Kaie lungsong, pholennae lah awm seh. Kaie rungngangnae lungsong Cathut teh, tawmrasang e lah awm naseh.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Kai koe lah moi ka pathung pouh e hoi miphun pueng kaie rahim ka pabawt e teh katâkung Cathut doeh.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Tarannaw e kut dawk hoi, na hlout sak. Kai na ka taran naw e a lathueng vah, na tawm teh, ka mathoutmakainaw e kut dawk hoi na hlout sak.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Hatdawkvah, Oe BAWIPA, kai teh Jentelnaw koevah, lunghawinae lawk ka dei vaiteh, na min pholennae la ka sak han.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Cathut teh a siangpahrang hanelah, rungngangnae imrasang lah ao teh, satui a awi e Devit hoi a canaw koe lathueng vah yungyoe hoi yungyoe totouh, pahren lungmanae a kamnue sak.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
