2 Siangpahrang 21

1 Manasseh teh siangpahrang lah ao nah, kum 12 touh a pha. Jerusalem vah kum 55 siangpahrang lah ao. A manu min teh Hephzibah doeh.

Manasse var tolv Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.

2 Isarel catounnaw hmalah BAWIPA ni a pâlei e miphunnaw ni panuettho e hnokahawi hoeh e ouk a sak awh e naw hah BAWIPA mithmu vah ouk a sak awh.

Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.

3 Bangtelane tetpawiteh, A na pa Hezekiah ni a raphoe e hmuenrasang hah bout a sak dawkvah, Isarel siangpahrang Ahab ni ouk a sak e Baal bawknae khoungroe lah bout kangdue teh thingmeikaphawk a sak awh, kalvan kaawmnaw pueng hah a bawk awh teh a thaw hah a tawk pouh awh.

Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde ødelagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerastøtte, ligesom Kong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede hele Himmelens Hær.

4 BAWIPA ni Jerusalem vah ka min ka o sak han ati e patetlah BAWIPA im vah thuengnae khoungroe a sak awh.

Og han byggede Altre i HERRENS Hus, om hvilket HERREN havde sagt: »I Jerusalem vil jeg stedfæste mit Navn.«

5 BAWIPA bawknae im thongma kahni touh dawkvah, kalvan âsinaw bawk nahanelah thuengnae khouengroe a sak awh.

Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENS Hus's Forgaarde.

6 Amae a ca hah, hmaisawi thuengnae lah a sak teh kutkhetkathoumnaw a khet sak teh, sueânnae hah a hno awh. Hmaui hoi kahrainaw hah a kambawngkhai awh. Cathut e lungkhueknae hoe a kâan sak awh teh, BAWIPA hmalah yonnae kalen a sak awh.

Han lod sin Søn gaa igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsler og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENS Øjne, og krænkede ham.

7 BAWIPA ni, Devit hoi a capa Solomon koevah hete im hoi Jerusalem, Isarel miphunnaw pueng thung hoi ka rawi e dawkvah, ka min teh yungyoe ka o sak vaiteh,

Den Asjerastøtte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om hvilket HERREN havde sagt til David og hans Søn Salomo: »I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;

8 Kâ na poe e pueng hoi ka san Mosi koe kâ ka poe e naw pueng patetlah na tarawi awh pawiteh, na mintoenaw koe ka poe tangcoung e, ram thungup hai Isarelnaw teh nâtuek hai a khok paheng sak mahoeh atipouh e imthung vah, thingmeikaphawk a sak awh e hah a ta awh.

og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun paa det Vilkaar, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har paalagt dem, hele den Lov, min Tjener Moses gav dem.«

9 Hatei banglahai noutna awh hoeh teh, BAWIPA ni Isarel catounnaw hmalah a pâlei awh e miphunnaw ni a sak awh e hlak hai ka mathout lah sak hanlah, Manasseh ni ayânaw a pasawt.

Men de vilde ikke høre, og Manasse forførte dem til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran Israeliterne.

10 Hatdawkvah, BAWIPA ni a san profet hno lahoi a dei e teh,

Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne saaledes:

11 Judah siangpahrang Manasseh ni, het hloi e panuettho e hno hah ayan vah Amornaw hlak hai hoe ka nut lah a sak awh teh Judahnaw hah meikaphawk hno lahoi yonnae a saksak.

»Efterdi Kong Manasse af Juda har øvet disse Vederstyggeligheder, ja øvet Ting, som er værre end alt, hvad Amoriterne, der var før ham, øvede, og tillige ved sine Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd,

12 Hatdawkvah Isarel BAWIPA Cathut ni, hettelah a dei, khenhaw! Jerusalem hoi Judahnaw koe kamthang ka thai tangkuem koe a hnâ kahni touh hoi hoe ka tâdeng sak han.

derfor, saa siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykke over Jerusalem og Juda, saa det skal ringe for Ørene paa enhver, der hører derom!

13 Jerusalem khopui koe Samaria bangnuenae rui hoi Ahab imthungnaw ka bangnue e patetlah, Jerusalem ka bangnue han. Ailo pâle hnukkhu det pakhup e patetlah ka ta han.

Jeg vil trække samme Maalesnor over Jerusalem som over Samaria og bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem, som man afvisker et Fad og vender det om;

14 Kacawie hnonaw teh ka tâkhawng vaiteh a taran kut dawk ka poe pouh han. Hottelah, a na mintoenaw Izip ram hoi a tâco hnin hoi sahnin totouh ka mithmu vah, hnokathout a sak awh teh ka lungkhueknae na pahrue awh toe telah ati.

jeg forstøder, hvad der er tilbage af min Ejendom, og giver dem i deres Fjenders Haand, og de skal blive til Rov og Bytte for alle deres Fjender,

15 Hatdawkvah, mintoenaw ni, Izip ram hoi na tâconae hnin hoi sahnin totouh nangmae catounnaw ni kai ka hmalah, yonnae doeh pou na sak awh.

fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine Øjne, og krænkede mig, lige fra den Dag deres Fædre drog ud af Ægypten og indtil i Dag!«

16 Hothloilah BAWIPA mithmu vah, hawihoehnae hah a sak awh teh Judahnaw pueng yonnae a saksak hloilah, Jerusalem avangvanglah totouh, Manasseh ni yon ka tawn hoeh naw e thi moi a palawng.

Desuden udgød Manasse uskyldigt Blod i store Maader, saa han fyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, saa de gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.

17 Hahoi Manasseh tawksaknae hoi kaawm rae, yon a sak e naw teh Judah siangpahrangnaw setouknae cauk dawk thut e lah ao nahoehmaw.

Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, alt, hvad han udførte, og den Synd, han begik, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

18 Manasseh teh a na mintoenaw koe a kâhat teh, Uzziah takha amae imteng vah a pakawp awh. Hahoi a capa Amon ni a yueng lah a uk.

Saa lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.

19 Amon teh siangpahrang lah ao nah kum 22 touh a pha. Jerusalem vah kum 2 touh a bawi, a manu min teh Meshullemeth, Jotbah kho e Haruz canu doeh.

Amon var to og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede to Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en Datter af Haruz fra Jotba.

20 A na pa Manasseh ni, ouk a sak e patetlah BAWIPA mithmu vah thoenae a sak.

Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ligesom hans Fader Manasse;

21 A na pa ni a dawn e lamnaw hah a dawn van teh, a na pa ni meikaphawk thaw a tawk e hah a tawk teh a bawk.

han vandrede nøje i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne, som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;

22 A na mintoenaw e BAWIPA Cathut a ceitakhai teh BAWIPA lamthung dawn hoeh.

han forlod HERREN, sine Fædres Gud, og vandrede ikke paa HERRENS Vej.

23 Amon e a taminaw ni pouk a youk awh teh, siangpahrang teh ama im vah a thei awh.

Amons Folk sammensvor sig imod ham og dræbte Kongen i hans Hus;

24 Hatei hote ram e taminaw ni pouk ka youk e Amon e taminaw pueng hah be a thei awh. Hahoi teh hote ram e taminaw ni a capa Josiah teh a yueng lah siangpahrang a tawk sak awh.

men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.

25 Amon tawksaknae dawk hoi kaawm rae teh, Judah siangpahrangnaw setouknae cauk dawk be thut lah ao toung nahoehmaw.

Hvad der ellers er at fortælle om Amon, og hvad han udførte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

26 Hahoi Uzzah e takha thung, amae tangkom dawkvah a pakawp awh teh a capa Josiah ni a yueng lah a uk.

Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans Søn Josias blev Konge i hans Sted.