2 Setouknae 36
1 Hahoi, khocanaw ni Josiah capa Jehoahaz hah a ceikhai awh teh, Jerusalem vah a na pa yueng lah siangpahrang a tawk sak awh.
Landets folk tok og gjorde Joakas, Josias' sønn, til konge i hans fars sted i Jerusalem.
2 Jehoahaz teh siangpahrang a tawk nah kum 23 touh a pha teh, Jerusalem vah thapa yung thum touh a bawi.
Joakas var tre og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte tre måneder i Jerusalem.
3 Izip siangpahrang ni Jerusalem siangpahrang lah onae a kâhat sak. A ram heh ngun tangka talen 100 touh hoi sui talen 4 touh a rawng sak.
Men kongen i Egypten avsatte ham, så han ikke lenger var konge i Jerusalem, og lot landet bøte hundre talenter sølv og en talent gull.
4 Izip siangpahrang ni a nawngha Eliakim teh Judah hoi Jerusalem siagpahrang lah a tawk sak. A min teh Jehoiakim telah a thung pouh teh, Neko ni a nawngha Jehoahaz teh Izip ram a ceikhai.
Så gjorde kongen i Egypten Neko hans bror Eljakim til konge over Juda og Jerusalem og forandret hans navn til Jojakim, men hans bror Joakas tok han med sig og førte ham til Egypten.
5 Jehoiakim teh siangpahrang a tawk nah, kum 25 touh a pha teh, Jerusalem vah kum 11 touh a bawi. BAWIPA Cathut e hmaitung hawihoehnae ouk a sak.
Jojakim var fem og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte elleve år i Jerusalem. Han gjorde hvad ondt var i Herrens, hans Guds øine.
6 Babilon siangpahrang Nebukhadnezar ni ahni tuk hanelah a tho teh, Babilon lah ceikhai hanelah, sum bawtarui hoi a ka tek.
Kongen i Babel Nebukadnesar drog op mot ham og lot ham binde med to kobberlenker for å føre ham til Babel.
7 Nebukhadnezar ni BAWIPA e im dawk e hnopainaw hah Babilon lah a ceikhai awh teh, Babilon e a Cathut e im dawk a ta.
Nebukadnesar førte også en del av karene i Herrens hus til Babel og satte dem i sitt tempel i Babel.
8 Jehoiakim kâroenae kaawm rae naw pueng hoi, panuetkatho e hno a sak e naw hoi, a khosaknae naw teh khenhaw! Isarel hoi Judah siangpahrangnaw e lairui cauk dawk thut lah ao. Hahoi a capa Jehoiakim ni a yueng lah let a bawi.
Hvad som ellers er å fortelle om Jojakim og om de vederstyggelige ting han gjorde sig skyldig i, og hvad ondt det ellers fantes hos ham, det er opskrevet i boken om Israels og Judas konger. Og hans sønn Jojakin blev konge i hans sted.
9 Jehoiakim teh siangpahrang a tawk nah kum 18 touh a pha. Jerusalem vah thapa yung thum touh hoi hnin hra touh a bawi. BAWIPA e hmaitung hawihoehnae ouk a sak.
Jojakin var atten år gammel da han blev konge, og han regjerte tre måneder og ti dager i Jerusalem. Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine.
10 Hote kum abaw toteh, siangpahrang Nebukhadnezar ni a tami a poun teh ahni teh, BAWIPA im dawk e hnopai kahawi poung e hoi Babilon lah a hrawi awh. A nawngha Zedekiah hah Judah ram hoi Jerusalem vah, siangpahrang a tawk sak awh.
Ved årsskiftet sendte kong Nebukadnesar krigsfolk avsted og lot ham føre til Babel, og med ham de kostbare kar i Herrens hus, og han gjorde hans bror Sedekias til konge over Juda og Jerusalem.
11 Zedekiah teh siangpahrang a tawk nah, kum 21 touh a pha. Jerusalem vah kum 11 touh a uk.
Sedekias var en og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte elleve år i Jerusalem.
12 BAWIPA Cathut hmaitung kahawihoehe hno a sak teh, BAWIPA lawk ka dei e profet Jeremiah e hmalah kârahnoum ngai hoeh.
Han gjorde hvad ondt var i Herrens, hans Guds øine; han ydmyket sig ikke for profeten Jeremias, hvis ord kom fra Herrens munn.
13 Cathut min lahoi lawk ka kam kung siangpahrang Nebukhadnezar taranlahoi taran a thaw. A lung a pata sak teh, Isarel BAWIPA Cathut koe lah, kamlang hoeh nahanlah a lungtang sak.
Han gjorde også oprør mot kong Nebukadnesar, som hadde latt ham sverge sig troskap ved Gud; han var hårdnakket og forherdet sitt hjerte, så han ikke vendte om til Herren, Israels Gud.
14 Vaihmanaw pueng hoi, tamimayanaw pueng nihai, Cathut ka panuek hoeh naw ni a sak awh e patet e panuetkatho poung e hno hah a sak awh. Jerusalem kathoung sak e BAWIPA im hai a khin sak awh.
Også alle prestenes og folkets høvdinger forsyndet sig storlig og fulgte alle hedningefolkenes vederstyggelige skikker, og de gjorde Herrens hus urent, det som han hadde helliget i Jerusalem.
15 A na mintoenaw e BAWIPA Cathut ni kâhruetcuetnae poe hanelah amom a thaw teh, patounenaw hah ahnimouh koe a patoun. Bangkongtetpawiteh, tamimaya hoi a onae hmuen hai a pouk.
Herren, deres fedres Gud, sendte sine ord til dem ved sine sendebud tidlig og sent; for han ynkedes over sitt folk og over sin bolig.
16 Hateiteh, ahnimouh taranlahoi BAWIPA lungkhuek sak teh, a roum hoeh totouh Cathut e patounenaw hah a panuikhai awh teh, a lawk hah a dudam awh teh, a profet hah a dudam awh.
Men de spottet Guds sendebud og foraktet hans ord og hånte hans profeter, inntil Herrens vrede mot sitt folk blev så sterk at det ikke lenger var nogen lægedom.
17 Hatdawkvah, Khaldean siangpahrang hah ahnimouh koe a matheng sak teh, ahni ni thoundounnaw hah hmuen kathoung koe a thei. Thoundoun tangla hoi hnamthun e matawng totouh pahrennae tawn laipalah ahnimae kut dawk koung a poe.
Da lot han kaldeernes konge dra op mot dem, og han drepte deres unge menn med sverdet i deres hellige hus og sparte hverken unggutter eller jomfruer eller gamle og gråhårede - alle gav han i hans hånd.
18 Cathut im dawk kaawm e hlaamnaw pueng kathoung kalen hoi BAWIPA im dawk ta e hnopai pueng, siangpahrang hno pâtung e hoi kahrawikungnaw e hno pâtung e totouh, Babilon vah a ceikhai.
Alle karene i Guds hus, både store og små, og skattene i Herrens hus og kongens og hans høvdingers skatter - alt førte han til Babel.
19 Cathut e im hai hmai a sawi awh teh, Jerusalem kalupnae hai koung a raphoe awh. Haw e im kalenpui hah hmai a sawi awh teh, haw e hlaam kahawihnawn kaawm e pueng hai, koung a raphoe awh.
De brente op Guds hus og rev ned Jerusalems mur; alle dets palasser brente de op med ild, og alle dets kostbare kar blev ødelagt.
20 Persia uknaeram ni a uk hoehnahlan totouh, ama hoi a capa san lah a coung roinae hmuen koe, tahloi dawk hoi ka hlout e hah Babilon lah a ceikhai awh teh,
Dem som sverdet hadde levnet, førte han som fanger til Babel, og de blev hans og hans sønners træler, til perserriket fikk makten,
21 Isarel ram ni sabbath hnin a lunghawi hoehroukrak, Jeremiah pahni hno lahoi, BAWIPA e lawk akuep nahanelah doeh. Kum 70 kuepsaknae hnin dawkvah, tami kingdi lah onae tueng pueng dawk ram ni sabbath hah a ya han.
forat Herrens ord i Jeremias' munn skulde bli opfylt - til landet hadde gjort fyldest for sine sabbatsår; alle de dager det lå øde, hadde det hvile - til sytti år var gått til ende.
22 Hat toteh, siangpahrang Sairus a bawi hoi Jeremiah e pahni hno lahoi BAWIPA lawk a kuep thai nahanelah, uknaeram pueng dawk pathang hane hoi thut hane hai BAWIPA ni Persia siangpahrang Sairus lungthin hah a tho sak.
Så var det i perserkongen Kyros' første år; da vakte Herren, forat hans ord i Jeremias' munn skulde opfylles, slike tanker i perserkongen Kyros' ånd at han lot utrope i hele sitt rike og dessuten kunngjøre ved en skrivelse:
23 Persia siangpahrang Sairus ni hettelah a dei. Talai siangpahrang uknaeramnaw pueng teh, kalvan e BAWIPA Cathut ni na poe toe. Hahoi Judah ram dawk kaawm e Jerusalem vah im sak pouh hanelah kâ na poe. Amae taminaw pueng koe apimaw kaawm. BAWIPA Cathut hah ahni koe awm naseh, luen sak awh.
Så sier Kyros, kongen i Persia: Herren, himmelens Gud, har gitt mig alle jordens riker, og han har pålagt mig å bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Er det nogen blandt eder av alt hans folk, så være Herren hans Gud med ham, og han kan dra dit!
