2 Setouknae 36
1 Hahoi, khocanaw ni Josiah capa Jehoahaz hah a ceikhai awh teh, Jerusalem vah a na pa yueng lah siangpahrang a tawk sak awh.
Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
2 Jehoahaz teh siangpahrang a tawk nah kum 23 touh a pha teh, Jerusalem vah thapa yung thum touh a bawi.
Joahaz var tre og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder i Jerusalem.
3 Izip siangpahrang ni Jerusalem siangpahrang lah onae a kâhat sak. A ram heh ngun tangka talen 100 touh hoi sui talen 4 touh a rawng sak.
Men Ægypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld paa Landet.
4 Izip siangpahrang ni a nawngha Eliakim teh Judah hoi Jerusalem siagpahrang lah a tawk sak. A min teh Jehoiakim telah a thung pouh teh, Neko ni a nawngha Jehoahaz teh Izip ram a ceikhai.
Derpaa gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.
5 Jehoiakim teh siangpahrang a tawk nah, kum 25 touh a pha teh, Jerusalem vah kum 11 touh a bawi. BAWIPA Cathut e hmaitung hawihoehnae ouk a sak.
Jojakim var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve Aar i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne.
6 Babilon siangpahrang Nebukhadnezar ni ahni tuk hanelah a tho teh, Babilon lah ceikhai hanelah, sum bawtarui hoi a ka tek.
Kong Nebukadnezar af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberlænker for at føre ham til Babel;
7 Nebukhadnezar ni BAWIPA e im dawk e hnopainaw hah Babilon lah a ceikhai awh teh, Babilon e a Cathut e im dawk a ta.
og Nebukadnezar lod en Del af HERRENS Hus's Kar bringe til Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel.
8 Jehoiakim kâroenae kaawm rae naw pueng hoi, panuetkatho e hno a sak e naw hoi, a khosaknae naw teh khenhaw! Isarel hoi Judah siangpahrangnaw e lairui cauk dawk thut lah ao. Hahoi a capa Jehoiakim ni a yueng lah let a bawi.
Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, staar optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin blev Konge i hans Sted.
9 Jehoiakim teh siangpahrang a tawk nah kum 18 touh a pha. Jerusalem vah thapa yung thum touh hoi hnin hra touh a bawi. BAWIPA e hmaitung hawihoehnae ouk a sak.
Jojakin var atten Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.
10 Hote kum abaw toteh, siangpahrang Nebukhadnezar ni a tami a poun teh ahni teh, BAWIPA im dawk e hnopai kahawi poung e hoi Babilon lah a hrawi awh. A nawngha Zedekiah hah Judah ram hoi Jerusalem vah, siangpahrang a tawk sak awh.
Næste Aar sendte Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HERRENS Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.
11 Zedekiah teh siangpahrang a tawk nah, kum 21 touh a pha. Jerusalem vah kum 11 touh a uk.
Zedekias var een og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve Aar i Jerusalem.
12 BAWIPA Cathut hmaitung kahawihoehe hno a sak teh, BAWIPA lawk ka dei e profet Jeremiah e hmalah kârahnoum ngai hoeh.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENS Mund.
13 Cathut min lahoi lawk ka kam kung siangpahrang Nebukhadnezar taranlahoi taran a thaw. A lung a pata sak teh, Isarel BAWIPA Cathut koe lah, kamlang hoeh nahanlah a lungtang sak.
Desuden faldt han fra Kong Nebukadnezar, der havde taget ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, saa han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.
14 Vaihmanaw pueng hoi, tamimayanaw pueng nihai, Cathut ka panuek hoeh naw ni a sak awh e patet e panuetkatho poung e hno hah a sak awh. Jerusalem kathoung sak e BAWIPA im hai a khin sak awh.
Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENS Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
15 A na mintoenaw e BAWIPA Cathut ni kâhruetcuetnae poe hanelah amom a thaw teh, patounenaw hah ahnimouh koe a patoun. Bangkongtetpawiteh, tamimaya hoi a onae hmuen hai a pouk.
HERREN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes over sit Folk og sin Bolig;
16 Hateiteh, ahnimouh taranlahoi BAWIPA lungkhuek sak teh, a roum hoeh totouh Cathut e patounenaw hah a panuikhai awh teh, a lawk hah a dudam awh teh, a profet hah a dudam awh.
men de spottede Guds Sendebud, lod haant om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENS Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.
17 Hatdawkvah, Khaldean siangpahrang hah ahnimouh koe a matheng sak teh, ahni ni thoundounnaw hah hmuen kathoung koe a thei. Thoundoun tangla hoi hnamthun e matawng totouh pahrennae tawn laipalah ahnimae kut dawk koung a poe.
Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding — alt overgav han i hans Haand.
18 Cathut im dawk kaawm e hlaamnaw pueng kathoung kalen hoi BAWIPA im dawk ta e hnopai pueng, siangpahrang hno pâtung e hoi kahrawikungnaw e hno pâtung e totouh, Babilon vah a ceikhai.
Alle Karrene i Guds Hus, store og smaa, HERRENS Hus's Skatte og Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel.
19 Cathut e im hai hmai a sawi awh teh, Jerusalem kalupnae hai koung a raphoe awh. Haw e im kalenpui hah hmai a sawi awh teh, haw e hlaam kahawihnawn kaawm e pueng hai, koung a raphoe awh.
De stak Ild paa Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.
20 Persia uknaeram ni a uk hoehnahlan totouh, ama hoi a capa san lah a coung roinae hmuen koe, tahloi dawk hoi ka hlout e hah Babilon lah a ceikhai awh teh,
Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik Magten,
21 Isarel ram ni sabbath hnin a lunghawi hoehroukrak, Jeremiah pahni hno lahoi, BAWIPA e lawk akuep nahanelah doeh. Kum 70 kuepsaknae hnin dawkvah, tami kingdi lah onae tueng pueng dawk ram ni sabbath hah a ya han.
for at HERRENS Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; saa længe Ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gaaet halvfjerdsindstyve Aar.
22 Hat toteh, siangpahrang Sairus a bawi hoi Jeremiah e pahni hno lahoi BAWIPA lawk a kuep thai nahanelah, uknaeram pueng dawk pathang hane hoi thut hane hai BAWIPA ni Persia siangpahrang Sairus lungthin hah a tho sak.
Men i Perserkongen Kyros's første Regeringsaar vakte HERREN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's Aand, saa han lod følgende udraabe i hele sit Rige og desuden kundgøre ved en Skrivelse:
23 Persia siangpahrang Sairus ni hettelah a dei. Talai siangpahrang uknaeramnaw pueng teh, kalvan e BAWIPA Cathut ni na poe toe. Hahoi Judah ram dawk kaawm e Jerusalem vah im sak pouh hanelah kâ na poe. Amae taminaw pueng koe apimaw kaawm. BAWIPA Cathut hah ahni koe awm naseh, luen sak awh.
»Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har paalagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være HERREN hans Gud, og han drage derop!«
