1 Siangpahrang 9

1 Solomon ni BAWIPA im hoi siangpahrang im hah a sak teh, a tawk hane a noe e pueng a cum torei teh,

Men da Salomo var færdig med at opføre HERRENS Hus og Kongens Palads og alt, hvad han havde faaet Lyst til og sat sig for at udføre,

2 Gibeon vah a kamnue pouh e patetlah Solomon koe BAWIPA teh apâhni lah bout a kamnue pouh.

lod HERREN sig anden Gang til Syne for ham, som han havde ladet sig til Syne for ham i Gibeon;

3 BAWIPA ni ahni koe ka hmalah ratoumnae hoi kâheinae na sak e hah, ka thai toe. Hete im sak e heh, yungyoe ka min o nahanelah kathoung sak toe. Ka mit hoi ka lungthin teh hawvah poe ao han toe.

og HERREN sagde til ham: »Jeg har hørt den Bøn og Begæring, du opsendte for mit Aasyn. Jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, for der at stedfæste mit Navn til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage.

4 Kalan e hoi yuemkamcu e lungthin hoi sak hanelah, kâ na poe e pueng hah na sak teh, na pa Devit patetlah ka hmalah na hring teh, ka phunglam hoi kâ na poe e hah na tarawi pawiteh,

Hvis du nu vandrer for mit Aasyn som din Fader David i Hjertets Uskyld og i Oprigtighed, saa du gør alt, hvad jeg har paalagt dig, og holder mine Anordninger og Lovbud,

5 Isarel bawitungkhung dawk e, ka tahung hane tami na vout mahoeh, telah na pa Devit koe lawk ka kam tangcoung e patetlah Isarelnaw e lathueng vah, na uknaeram na bawitungkhung teh, yungyoe hanelah ka caksak han.

saa vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, som jeg lovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig paa Israels Trone.

6 Hateiteh, nang nama thoseh, na capa hai thoseh, ka hnuk na kâbang hoeh lah lamthung na phen awh teh, kaie kâpoelawknaw hoi kaie phunglawknaw na panuesak e hah na tawm hoeh lah cathut alouke hah na bawk awh pawiteh,

Men hvis I eller eders Børn vender eder bort fra mig og ikke holder mine Bud, mine Anordninger, som jeg har forelagt eder, men gaar hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem,

7 Kai ni na poe e ramnaw thung hoi Isarel hah ka raphoe vaiteh, hete im ka min hanlah, kathoung sak tangcoung e hah ka hmaitung hoi ka takhoe han. Isarel teh miphun pueng ni lairui hoi panuilai lah a coung han.

saa vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus, jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Aasyn, og Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,

8 Hahoi, tawmrasang lah kaawm e hete im heh ka tapuet e pueng ni kângairunae hoi lungroumsinnae, a hnong tangkhuek sin vaiteh, bang kecu dawk maw BAWIPA ni hete ram hoi im heh hettelah a sak vai, telah ati awh han.

og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som gaar der forbi, skal blive slaaet af Rædsel og give sig til at haanfløjte. Og naar man siger: Hvorfor har HERREN handlet saaledes mod dette Land og dette Hus?

9 Hahoi tami ni, Izip ram hoi a na mintoenaw ka tâcawtkhai e amamae BAWIPA Cathut a ceitakhai teh, cathut alouknaw hah a bawk awh teh, a thaw a tawk pouh dawkvah, BAWIPA ni het patet e rawknae pueng teh a pha sak e doeh telah, bout a dei awh han telah a ti.

skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som førte deres Fædre ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!«

10 Solomon ni im kahni touh, BAWIPA im hoi siangpahrang im a sak nathung kum 20 touh aloum hnukkhu,

Da de tyve Aar var omme, i hvilke Salomo havde bygget paa de to Bygninger, HERRENS Hus og Kongens Palads —

11 Taire siangpahrang Hiram ni Solomon hah Sidar thing hoi hmaica thing hoi, sui hah panki e yit touh a poe teh, siangpahrang Solomon ni, Hiram teh Galilee ram e kho 20 touh a poe awh.

Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertræ, Cyprestræ og Guld, saa meget han ønskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i Landskabet Galilæa.

12 Hiram Taire kho hoi Solomon ni a poe e khonaw khet hanelah a cei teh, a ngai e phun lah awm hoeh.

Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givet ham, syntes han ikke om dem;

13 Ahnimouh ni hmaunawngha na poe e khonaw heh, bangpatet e khonaw maw telah ati. Hatdawkvah, atu totouh, Kabul ram telah a ti.

og han sagde: »Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?« Derfor kaldte man den Kabullandet, som det hedder den Dag i Dag.

14 Hottelah Hiram ni siangpahrang sui talen 120 a patawn.

Men Hiram sendte Kongen 120 Guldtalenter.

15 Solomon siangpahrang ni, thaw ka tawk hane a ta ngainae teh, BAWIPA im hoi amae im ka sak hanelah, Millo kho hoi Jerusalem rapan hoi Hazor kho hoi, Maggido kho, Gezer khonaw ka sak nahane doeh.

Paa følgende Maade hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong Salomo udskrev til at opføre HERRENS Hus, hans eget Palads, Millo, Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer

16 Izip siangpahrang Faro hah a tuk teh, Gezer a la teh hmai a sawi. Hote kho ka sak e Kanaan taminaw, koung a thei teh, amae canu, Solomon e a yu e phu lah a poe toe.

(Farao, Ægypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og stukket det i Brand; alle Kana'anæere, der boede i Byen, havde han ladet dræbe og derpaa givet sin Datter, Salomos Hustru den i Medgift.

17 Hahoi Solomon ni Gezer kho hoi Bethhoron akalah kaawm e

Nu genopbyggede Salomo Gezer), Nedre-Bet-Horon,

18 Baalath kho hoi Judah ram thung kahrawng e Tamar kho,

Ba'alat, Tamar i Ørkenen i Juda Land,

19 Solomon ni hnopai kuemnae khonaw pueng, leng a kuemnae khonaw hoi, marang kâcuinaw onae khonaw hoi, Jerusalem tengpam thoseh, Lebanon mon dawk thoseh, a uknaeram thung pueng e Solomon ni sak han a noe e pueng hah koung a sak.

alle Salomos Forraadsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige:

20 Isarel catoun laipalah, kaawm rae Amornaw, Hit taminaw, Periznaw, Hivnaw hoi, Jubusitnaw pueng,

Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hørte til Israeliterne,

21 Ahnimae a hnukkhu hoi a catounnaw hote ram dawk ka'awm rae Isarelnaw ni be a thei hoeh e hah, Solomon thaw ka tawk hanelah atu totouh san lah ao sak.

deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som Israeliterne ikke havde været i Stand til at lægge Band paa, dem udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.

22 Hateiteh, Isarel catounnaw teh Solomon ni thaw tawk sak awh hoeh. Taran ka tuk hane hoi kahrawikung kacuenaw, a ransa kahawi e leng kaukkung, marang kâcui e naw kahrawikung lah a ta.

Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde, men de var Krigsfolk og Hoffolk, Hærførere og Høvedsmænd hos, ham og Førere for hans Stridsvogne og Rytteri. —

23 Aloukenaw teh Solomon ni tawk e thaw dawkvah, kahrawikung thaw katawknaw ka ring hanelah, 550 touh ao awh.

Tallet paa Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var 550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede. —

24 Hateiteh, Faro e canu teh, Devit khopui hoi amae im Solomon ma ni a sak pouh e dawk, a kampuen teh, Millo kho hah a sak.

Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han havde bygget til hende, da tog han fat paa at opføre Millo. —

25 Solomon ni BAWIPA hanelah khoungroe a saknae dawkvah, kum tangkuem kum touh dawk vai thum hmaisawi thuengnae hoi roum thuengnae hah ouk a poe. BAWIPA hma lae khoungroe dawk hmuitui hai ouk a sawi. Hottelah bawkim teh a cum.

Tre Gange om Aaret ofrede Salomo Brændofre og Takofre paa det Alter, han havde bygget HERREN, og tændte Offerild for HERRENS Aasyn; og han fuldførte Templet.

26 Siangpahrang Solomon ni Edom ram e tuipui paling a tengpam vah, Eloth kho teng kaawm e Eziongeber khovah, longnaw kâhat nahane hai a sak.

Kong Salomo byggede ogsaa Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat ved det røde Havs Kyst i Edom;

27 Hiram ni long hoi tuipui dawk ouk ka cet e a sannaw hoi Solomon e a sannaw hoi cungtalah reirei tawk hanelah a patoun awh.

og Hiram sendte sine Folk, befarne Søfolk, om Bord paa Skibene sammen med Salomos Folk.

28 Ophir kho dawk a cei awh teh, hote sui talen 420 aphu awh teh, Siangpahrang Solomon koe a thokhai awh.

De sejlede til Ofir, hvor de hentede 420 Talenter Guld, som de bragte Kong Salomo.