1 Siangpahrang 18
1 Ahnintha moi a loum hnukkhu, hettelah ao. A kum thum dawk Elijah koevah, BAWIPA e lawk teh a pha. Cet nateh Ahab koe kâpâtue. Hahoi talai van kho a rak sak han telah a ti.
Og det skete mange Dage derefter, at Herrens Ord skete til Elias i det tredje Aar og sagde: Gak, lad dig se for Akab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
2 Elijah ni Ahab koevah kâpâtue hanlah a cei. Hatnavah Samaria ram dawk puenghoi takang a tho.
Elias gik for at lade sig se for Akab. Og Hungeren var svar i Samaria.
3 Ahab ni a imthungkhu kaukkung Obadiah hah a kaw teh (Obadiah teh BAWIPA ka taket poung e lah a o),
Og Akab havde kaldet ad Obadias, som var Hovmester; (men Obadias frygtede Herren saare;
4 bangkongtetpawiteh, Jezebel ni BAWIPA e profet a thei lahun na, lungngoum thungvah 50, 50 touh hoi a hro teh, vaiyei, tui hoi a kawk.
thi det skete, der Jesabel udryddede Herrens Profeter, at Obadias tog hundrede Profeter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i hver Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand);
5 Ahab ni Obadiah koevah, ram pueng dawk tuiphueknaw, palangnaw yuengyoe tawng hanelah cet. Saringnaw pueng ni a due hoeh nahan marang hoi lanaw ni hring hlout nahanelah, hram kanawnaw na hmu yawkaw han doeh telah atipouh.
og Akab havde sagt til Obadias: Drag igennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække, maaske vi kunne finde Græs og beholde Hestene og Mulerne i Live, at ikke Kvæget omkommer for os.
6 Hottelah ram katin hanlah a kârei awh teh, Ahab teh amadueng lam alouke dawk a cei teh, Obadiah hai a madueng lam alouke dawk a cei.
Og de delte Landet imellem sig for at drage igennem det; Akab drog alene paa en Vej, og Obadias drog alene paa en anden Vej.
7 Hottelah Obadiah ni a cei lahun nah, Elijah hah tang a kâhmo. Ahni ni a panue teh a tabo. Nang namaw ka bawipa, Elijah telah atipouh.
Men det skete, der Obadias var paa Vejen, se, da mødte Elias ham, og han kendte ham og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre Elias?
8 Elijah ni Obadiah koevah, Oe kai doeh, cet nateh haw vah Elijah ao telah na bawipa koe dei pouh telah atipouh.
Han sagde til ham: Det er mig; gak, sig til din Herre: Se, Elias er her!
9 Ahni ni bang yonnae maw ka sak teh na san heh thei hanelah Ahab e kut dawk poe hanelah na ngai.
Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Akabs Hænder, at han skal dræbe mig?
10 BAWIPA na Cathut a hring e patetlah ka bawipa ni nang na tawnghoehnae miphun hoi uknaeram awm hoeh toe. Hivah awm hoeh telah ati awh navah, nang na hmuhoehnae kong dawk miphun hoi ram hah lawk a kam sak.
Saa vist som Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, for der at lede efter dig, og de sagde: Han er ikke her; og han tog en Ed af det Rige og det Folk, at man ikke havde fundet dig.
11 Atuvah nang ni cet nateh, Elijah hawvah ao telah na bawipa koe dei pouh telah na ti.
Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her!
12 Hottelah ao han. Na ceitakhai toteh, BAWIPA e Muitha ni ka panue hoeh e hmuen koe na cet khai vaiteh, Ahab ka dei pouh vaiteh, na hmawt thai awh hoehpawiteh, kai heh na thei awh han. Hatei, na san ni ka nawca hoi BAWIPA teh ka taki.
Og det maatte ske, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg ved ikke hvorhen, og jeg kom at give Akab det til Kende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter dog Herren fra sin Ungdom af.
13 Jezebel ni BAWIPA e profetnaw a thei lahun nah, BAWIPA e profetnaw tami 100 touh lungngoum thung ruipanga ruipanga touh hoi ka hro teh, vaiyei hoi tui hoi ka kawknae kong hah dei awh hoehnamaw.
Er det ikke givet min Herre til Kende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Profeter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Profeter, her halvtredsindstyve og der halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?
14 Atuvah nang ni cet nateh, Elijah haw ao telah deih, telah na ti. Kai heh na thei roeroe han doeh telah atipouh.
Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her! og han vil slaa mig ihjel.
15 Elijah ni ka bawk e ransahu BAWIPA teh a hring e patetlah kai ni sahnin Ahab koe ka kâpâtue roeroe han telah atipouh.
Og Elias sagde: Saa vist som Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, i Dag vil jeg lade mig se for ham.
16 Hatdawkvah, Obadiah teh Ahab kâhmo han la a cei teh a dei pouh. Hahoi Ahab ni Elijah kâhmo hanlah a cei.
Da gik Obadias Akab i Møde og gav ham det til Kende, og Akab gik Elias i Møde.
17 Ahab ni Elijah a hmu toteh, nang maw Isarelnaw runae na ka poe e tongpa telah atipouh.
Og det skete, der Akab saa Elias, da sagde Akab til ham: Er det dig, som forstyrrer Israel?
18 Ahni ni Isarelnaw runae ka poe hoeh. Nang hoi na pa imthungkhunaw ni BAWIPA e kâpoelawknaw hah na kamlang takhai awh teh, Baal na bawk dawkvah, Isarelnaw runae na poe.
Da sagde han: Ikke jeg har forstyrret Israel, men du og din Faders Hus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalerne.
19 Atuvah Isarelnaw pueng Baal profet 450 touh hoi Jezebel e caboi dawk bu ouk ka ven awh e Asherah profet 400 touh hah kai koe vah Karmel mon dawk kamkhueng hanlah kaw sak telah atipouh.
Men nu sende du Bud og samle al Israel til mig til Karmels Bjerg, samt de fire Hundrede og halvtredsindstyve Baals Profeter og de fire Hundrede Astartes Profeter, som æde af Jesabels Bord.
20 Hottelah Ahab ni Isarelnaw pueng koe, tami a patoun teh profetnaw Karmel mon dawk a pâkhueng.
Saa sendte Akab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Profeterne til Karmels Bjerg.
21 Elijah ni tamihu pui hah a hnai teh, nangmouh ni, bawknae kahni touh rahak vah nâsittouh maw yuem payonnae lungthin hoi kho na sak awh rah. Jehovah teh Cathut katang lah awm pawiteh, ama hah bawk awh. Baal hah cathut katang lah awm pawiteh ama hah bawk awh. Hatei tami pueng ni lawk kam touh hai a pathung awh hoeh.
Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvor længe ville I halte til begge Sider? dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er det, saa vandrer efter ham! Men Folket svarede ham ikke et Ord.
22 Elijah ni BAWIPA e profet kaawm dueng e teh kai dueng doeh toe. Hatei Baal profet teh 450 touh a pha.
Da sagde Elias til Folket: Jeg er ene tilbage som Herrens Profet; men Baals Profeter ere fire Hundrede og halvtredsindstyve Mænd.
23 Hatdawkvah, maitotan kahni touh na poe awh haw. Ahnimouh ni buet touh a rawi awh vaiteh koung a tâtueng hnukkhu, thing van vah thueng awh naseh. Hmaisawi sak awh hanh. Hahoi kai ni maitotan buet touh ka rawi van vaiteh, thing van vah ka ta han. Hmai ka sawi van mahoeh,
Saa lader dem give os to Okser, og de maa udvælge sig den ene Okse og hugge den i Stykker og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ud dertil, saa vil jeg lave den anden Okse til og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ild dertil.
24 Nangmouh ni na cathutnaw e min hah kaw awh nateh, kai ni hai Jehovah e min hah ka kaw van han. Hmai hoi ka kang sak e Cathut teh Cathut katang lah awm naseh telah taminaw koe a dei pouh. Taminaw ni hai, Elijah e lawk teh a hawi telah ati awh.
Saa kalder paa eders Guds Navn, og jeg vil kalde paa Herrens Navn, og det skal ske: Den Gud, som svarer ved Ilden, han er Gud; og alt Folket svarede og sagde: Det Ord er godt.
25 Elijah ni Baal profetnaw koe vah nangmouh teh tami na pap awh dawkvah, maito buet touh hmaloe kârawi awh nateh, sak awh, hmaisawi laipalah na cathutnaw min hah kaw awh telah atipouh e patetlah,
Og Elias sagde til Baals Profeter: Udvælger eder den ene Okse og laver den først til, thi I ere de mange, og kalder paa eders Guds Navn, men lægger ikke Ild dertil.
26 Taminaw ni a poe e maito hah a la teh, thing van a ta hnukkhu, Oe Baal cathut, kaimouh na pato awh haw telah amom hoi kanîthun totouh Baal e min a kaw awh. Hateiteh kamthang banghai awm hoeh. Ka pathung e tami haiyah awm hoeh. A sak awh e thuengnae khoungroe hanlah a lamtu awh.
Og de toge Oksen, som han gav dem, og lavede den til og kaldte paa Baals Navn, fra Morgenen og indtil Middagen, og sagde: O Baal! bønhør os! Men der var ingen Røst og ej heller nogen, som svarede; og de gik haltende om Alteret, som man havde opført.
27 Kanî tuengtalueng a thun nah Elijah ni, kacaipounglah kaw awh ei. Na cathut teh a phuenang boma, ahni teh houng hoeh rah boma, ahni teh kahlawng lah boma a cei va, ahni teh muet ka ip boma, pâhlaw awh ei, telah a panuikhai teh a dei pouh.
Og det skete om Middagen, da spottede Elias dem og sagde: Raaber med høj Røst, thi han er jo en Gud; thi han er vel falden i Tanker, eller er gaaet til Side eller er paa Rejse — maaske sover han — at han kan opvaagne.
28 Kacaipoung lahoi a kaw awh teh, ouk a sak awh e patetlah sarai hoi tahroe hoi thi pukkâkaawk lah a kâbouk awh.
Og de raabte med høj Røst og saarede sig efter deres Vis med Knive og med Syle, indtil Blodet flød ned over dem.
29 Kanî a loum teh tangmin lae thuengnae tueng totouh pou a dei awh rah. Hateiteh, kamthang thoseh, kapathangkung thoseh, alawkpui lah kapoukkung thoseh, awm roeroe hoeh.
Og det skete, der Middagen var gaaet forbi, at de profeterede, indtil man skulde ofre Madofferet; og der var ingen Røst og ingen, som svarede, og ingen, som agtede derpaa.
30 Hatdawkvah, Elijah ni tamihunaw pueng koevah, kai na hnai awh haw telah atipouh teh, tamihupui ni ama teh a hnai awh. Hahoi katim e BAWIPA e khoungroe hah a pathoup awh.
Da sagde Elias til alt Folket: Kommer hid til mig! og alt Folket kom frem til ham, og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt.
31 Na min teh Isarel ti han telah BAWIPA lawk ka dâw e Jakop casaknaw miphun yit touh, Elijah ni talung hlaikahni touh a la.
Og Elias tog tolv Stene, efter Jakobs Børns Stammers Tal, hans, til hvem Herrens Ord var sket, sigende: Dit Navn skal være Israel.
32 Hote talung hoi BAWIPA hanelah khoungroe hah a sak. Hote khoungroe petkâkalup lah cati pung hni tabang ka cawng lah tuilam a tai.
Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde en Grav, saa rummelig som til to Maaders Udsæd, omkring Alteret.
33 Thing hah a mawk teh maitomoi a tâtueng e hah thinghong van a ta. Hahoi hlaam pali touh dawk tui pakawi awh nateh, thueng hane hoi thing hah tui hoi awi awh telah atipouh.
Og han lagde Veddet til Rette og huggede Oksen i Stykker og lagde den paa Veddet.
34 Bout awi awh telah atipouh e patetlah bout a awi awh. Bout awi awh ei telah atipouh teh bout a awi awh rah.
Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand og øser det paa Brændofferet og paa Veddet; og han sagde: Gører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gører det tredje Gang, og de gjorde det tredje Gang.
35 Tui teh khoungroe petkâkalup lah a lawng teh tai e a tuilam dawk yikkawi sak.
Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han fyldte ogsaa Graven med Vand,
36 Tangmin lah thuengnae atueng a pha toteh, hettelah ao. Elijah ni a hnai teh, Oe, Jehovah, Abraham Isak hoi Isarel Cathut, nang teh Isarel ram dawk Cathut lah na o. Kai teh na san lah ka o. Hete hnonaw pueng heh nange kâ lahoi ka sak tie heh sahnin panuek awh naseh.
Og det skete, ved den Tid man ofrer Madofferet, da traadte Profeten Elias frem og sagde: Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kendes i Dag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gerninger efter dit Ord.
37 Ka lawk na thai pouh haw. Hete taminaw niyah nang teh Jehovah Cathut doeh tie thoseh, hete taminaw e lungthin hah a kamlang sak tie thoseh, ahnimouh ni a panue thai awh nahanelah, kaie lawk hah na thai pouh haw, Oe BAWIPA na thai pouh haw telah a ratoum.
Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerter tilbage.
38 Hottelah BAWIPA e hmai a bo teh hmaisawi thuengnae thing hoi talung hoi vaiphu hah a kak teh tai e tuilam dawk e tui koung a hak sak.
Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veddet og Stenene og Støvet og slikkede Vandet op, som var i Graven.
39 Taminaw pueng ni hote a hmu awh toteh, a tabo awh teh, Jehovah teh Cathut doeh, Jehovah teh Cathut doeh telah ati awh.
Og alt Folket saa det og faldt ned paa deres Ansigt og sagde: Herren, han er Gud! Herren, han er Gud!
40 Elijah ni ahnimouh koe vah, Baal profetnaw hah man awh nateh, buet touh boehai hlout sak awh hanh atipouh. A man awh teh, Elijah ni Kishion palang koe a ceikhai awh teh, hawvah koung a thei.
Da sagde Elias til dem: Griber Baals Profeter, at ingen Mand undkommer af dem; og de grebe dem, og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og nedhuggede dem der.
41 Elijah ni Ahab koevah, canei hanelah luen leih, bangkongtetpawiteh, kho a kâcaw toe telah atipouh.
Og Elias sagde til Akab: Drag op, æd og drik; thi der høres en Susen af megen Regn.
42 Ahab teh canei hanelah a luen. Elijah teh Karmel mon dawk a luen. Talai dawk a tabo teh a khokpakhu rahak vah a minhmai a hro.
Og Akab drog op for at æde og at drikke; og Elias gik op paa Karmels Top og bøjede sig imod Jorden og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ.
43 Hahoi a san koevah luen nateh, tuipui hah khenhaw! telah atipouh. A luen teh a khet, banghai awm hoeh telah atipouh. Ahni ni vai sari totouh cet telah atipouh.
Og han sagde til sin Dreng: Kære, gak op, se ud ad Vejen til Havet; og han gik op og saa til og sagde: Der er ikke noget; og han sagde: Gak igen derhen, syv Gange.
44 Avai sarinae dawk hettelah ao. Khenhaw! tuipui dawk hoi kutkasum tit touh tâmai hah a luen telah atipouh. Ahni ni bout cet haw, Ahab koevah, leng rakueng nateh cet leih, bangkongtetpawiteh, kho ni na ngang payon vaih telah tet pouh telah a ti.
Og det skete den syvende Gang, at han sagde: Se, en liden Sky stiger op fra Havet, som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, sig til Akab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.
45 A ro hoehnahlan vah hottelah ao. Kalvan teh kahlî hoi tâmai muen a tamang teh kho teh puenghoi a rak. Ahab teh leng van a kâcui teh Jezreel lah a cei.
Og det skete i en Haandevending, da blev Himmelen sort af Skyer og Vejr, og der kom en stor Regn; men Akab for af Sted og drog til Jisreel.
46 BAWIPA e kut teh Elijah koe a pha teh ahni teh taisawm hah a kâyeng teh Ahab hmalah Jezreel kâennae longkha totouh a yawng.
Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem foran Akab, lige til Jisreel.
